• NOVEMBER I MIN KØKKENHAVE

    Jeg har virkelig nydt at få en køkkenhave igen og de grønsager som jeg har dyrket har vokset over al forventning. Jeg har ikke ambitioner om at være selvforsynende i alle mulige grønsager, men kan godt lide at prøve lidt som f.eks. kål i år og så er der grønsager som bønner, bladbede, rødbeder og spinat som er sikre, når det handler om udbytte. Jeg lukker stort set køkkenhaven om vinteren og begyndte først på denne måned. Det var ikke et øjeblik for tidligt for jeg har også haft sommerblomster i bedene og især Amarant og Nigella havde nået at smide en stor mængde frø og begge er vildt selvsående.…

  • Jeg har egentlig så mange ting jeg gerne vil dele her på bloggen – om livet med altan, om ture i skoven, om buketkursus hos Esther, om havedesign for andre og så videre, men af en eller anden grund kommer jeg ikke igang med blogningen og pludselig er der igen gået rigtig lang tid. Siden sidst har jeg pakket planterne på altanen sammen i to grupper. Én gruppe står nu under glas og bobleplast, en anden står stuvet sammen i en palleramme – begge grupper klar til at få smidt en isolerende fiberdug over sig når vinteren tager fat. Jeg manglede en løsning til opbevaring af planter i lerkrukker som…

  • Siden sidst

    Siden sidst har jeg været en tur omkring Torvehallerne og Tivoli i København. Torvehallerne er særdeles velbesøgt og man kanter sig rundt imellem boder og mennesker. Jeg holder mest af at kikke på standene med frugt, grønt og blomster som ligger ude i fri luft – de er superflotte og alting ser delikat ud, men priserne er også derefter.  Juletræer og jordbær m.m. Vi går gerne en tur igennem gaderne som ligger parallelt til hovedstrøgene i Københavns centrum, der er mange hyggelige butikker og caféer og jeg købte årets første julepynt i den hyggelige kælderbutik Kirk i Kompagnistræde.  Turen gik videre til Tivoli, hvor der er hældt 22.000 græskar ud…

  • Efteråret

    Efteråret skrider fremad og sætter hurtigt spor i haven nu. Der dukker flere og flere gule blade frem på træerne og det fugtige vejr får hurtigt hortensiablomsterne til at blive brune. Græsplænen  skal stadig klippes, men ikke så ofte. Jeg har gravet dahliaknolde op og lagt dem til tørre i drivhuset. Nogle af krukkerne på terrassen er også båret ind i drivhuset. Her kan de stå og pynte endnu en måneds tid. Sidste år købte jeg en pærekvæde og plantede den i en krukke. I år bærer træet én (hel) frugt.  Det har hele tiden været min plan at den skulle plantes rigtigt, men jeg har ikke kunne bestemme mig…

  • Klar til at trække indendørs.

    Nej jeg er absolut ikke færdig i haven for i år, men mit værelse er klar med nyt skrivebord og plads til at jeg går igang med diverse indendørssysler. Ude i haven er jeg gang med lidt “omrokering. Kender I det med at man først skal fælde/flytte noget, dernæst grave noget andet op for at flytte det, så skal der ryddes op og så kan man plante……….. osv. osv.? Idag har jeg fældet min uægte jasmin – den var så forvokset og grim undtaget i den korte tid hvor den blomstrer. Du ser den i baggrunden på billedet nedenunder. Der er kommet et grimt hul og kik ind til naboen,…

  • Ugen der gik

    Vejrmæssigt var det noget af en blandet landhandel vi var igennem i ugen der gik. Én nat skrev sig inde i dette års historie med den første nattefrost! Varslingen om den kommende nattefrost fik mig ud i haven på oktober måneds sidste søndag. Og jeg gav den gas! Pokker stå i at have investeret i planter, vandmåler o.s.v. og så lade det gå til i frost – det vil være for dumt – så der blev ryddet godt op. Hverdagsugen begyndte mørkt og vådt. Det er altid overraskende, hvor tidlig det bliver mørkt når uret er stillet en time tilbage til normaltid og når det ovenikøbet er overskyet og regnfuldt,…

  • Efterårsoprydning

    I fredags skinnede solen og der var stadig strejf af sensommer. Jeg nåede at klippe græsplænen og nyde solen fra bænken i pavillonen. Men vejrudsigten varslede omslag og jeg besluttede at slutte tomatsæsonen i drivhuset. Tomaterne blev høstet, planterne klippet ned og derefter gravet ned i jorden, hvor der igen til næste år skal plantes tomater.  Herligt, så blev der plads til at rykke krukkerne med krydderurter og dahlia indendørs, så nu har jeg vel en månedstid, hvor jeg kan nyde blomsterfloret og duftene i ly for regn og blæst. Når solen er fremme bliver der stadig varmt i drivhuset og jeg håber på nogle gode dage i den kommende…

  • Efterårets staude – asters

    Sikke en  september! Jeg har ingen tal på, hvor mange septembermorgener jeg har startet med at gå ud i haven i sol og i en fantastisk morgenluft som har været frisk og lun. Det er så livgivende en start på dagen, jeg bliver så glad. Men, det er ikke til at komme uden om at blomsterne begynder at takke af og heldigvis har jeg asters i haven som alle blomstrer nu.  De fleste andre stauder og roserne har sparsom blomstring så det er mine asters som farver bedene og jeg vil aldrig undvære dem.  Jeg er vild med de gode gamle robuste stauder, uden dem ville haven ikke være så…

  • Hortensia

    Selvom alle de hortensia jeg har i haven blomstrer over det meste af sommeren, så er det først nu slut på sæsonen at de får plads på bloggen. Måske et levn fra gamle dage at jeg tænker på dem som efterårsblomster? Måske gør de størst indtryk når andre planter begynder at falme? Hydrangea macrophylla ‘Clara’ blomstrer flittigt i alle farver på samme busk. De begynder så smukt i blå farver og falmer over i det lyserøde for at ende lige så smukt i det grønne med rosa kanter. Hvert år tænker jeg på at flytte dem fra den solfyldte plads de har, men det er så ikke sket endnu og…

  • Rimfrost på roserne

    Et par morgener først på ugen havde rimfrosten lagt sig på græs og roser her i haven. Frosten har dog ikke været værre end at Dahliaerne i krukker stadig har blomster og grønne blade, men jeg må nok hellere tage dem ind i den kommende weekend. Ovenover Rose ‘Jacques Cartier’ ‘Rose de Rescht’ Rose ‘Odyssey’ ‘Odyssey’ i knop Jeg troede at jeg havde navnet på denne, men det havde ELIANE heldigvis, den hedder Blue Bayou Dahlia ‘Ocean Bird’ er utrolig smuk Dahlia ‘Franz Kafka’ Dahlia ‘Karma Serena’ er ramt lidt af frosten, men ikke mere end at den blomstrer videre Dahlia ‘Pink Giraffe’ er lidt bleg her sidst på året…