• GODT NYTÅR

    Så er vi igang med et spritnyt og forhåbentlig dejligt nyt år. Det år der gik, blev på mange måder helt anderledes end jeg havde troet – jeg havde i hvert fald ikke forestillet mig 2020 som et år, hvor jeg stort set var hjemmegående og hvor Flemming arbejdede lige om køkkenhjørnet i hans hjemmekontor. Værst var de første måneder af nedlukningen, hvor vi kun så vores sønner, svigerdøtre og barnebarnet via FaceTime. Ikke fordi vi plejer at sidde lårene af hinanden, men især den lille etårige var frustreret over den måde at kommunikere på og det var hårdt. Heldigvis åbnede landet igen for sommeren og nu hvor smittetallene igen…

  • VINTER OG JULEHYGGE I GLASHUSET

    Så blev glashuset ordnet og klargjort til julehygge og vinter. I år er der meget plads til pynt og siddepladser for jeg har ikke brug for overvintringsteltet. Det er der flere årsager til, for det første har jeg ikke så mange frostfølsomme planter i krukker som jeg tidligere har haft, for det andet blev flere af mine planter så inficerede med mellus (hvide fluer) fra tomatplanterne, at de (fluerne) ikke skal ind i et telt og overleve vinteren. Så må der hellere gå en plante til. Træerne i krukker kan tåle frost, hvis den skulle dukke op i den kommende vinter og bliver det en hård vil jeg pakke mine…

  • PÅ VEJ MOD VINTER

    Igår fredag kom der opklaring i vejret og jeg skyndte mig ud og lagde forårsløg. Som du måske husker, havde jeg virkelig mange blomstrende forårsløg i foråret, men altså jeg synes jo, at der skulle suppleres med lidt nye farver nogle steder og de runde bede bør jo også have løgplanter i 2021. Jeg hører ikke til den type der klipper alle stauder ned om efteråret for jeg holder meget af frøstande med frost og sne og er ikke vild med udtrykket af tomme bede hele vinteren, men i det hvid-gule bed har jeg klippet de ellers så frodigt blomstrende gåseurt og gederams ned for at stramme udtrykket lidt op.…

  • Glasbær

    EFTERÅRSFARVER

    November, normaltid, skiftende vejrlig og efterårsfarver har sneget sig ind på os og jeg glæder mig hver gang solens stråler finder vej ud af skyerne. Jeg har ikke tendens til vinterdepression, men novembertåge kan godt slå mig ud en smule. Bortset fra det, så er jeg typen der holder af de fire årstider og jeg glæder mig til at trække indendørs og vinterhygge, imens jeg sender blikket gennem vinduet og ser på haven.  Inden vinteren skal jeg bare liiige have lagt forårsløg og ordnet køkkenhaven, men jeg nægter at gøre det i dårligt vejr! Og jo i min verden findes dårligt vejr på trods af “den rigtige påklædning”. Jeg hader at…

  • HYGGEKROGE

    Vi er midt i oktober og haven passer fint sig selv indtil jeg skal igang med at pakke dahlia, køkkenhave og terrasser ned for denne sæson. Det er over en måned siden jeg ryddede glashuset for tomatplanter og pakkede kapillærkasserne sammen, det blev en kort sæson, men nu er der mere plads til duftpelargonierne og vi kan nyde blomsterne og tiden i glashuset indtil frosten rigtig tager fat. I et tidligere indlæg nævnte jeg, at et af vores kommende projekter skulle være “små hegn til læ og opdeling af haven” og selvom haven er flot og frodig at se på, både på langs og på tværs, så fungerer det godt…

  • Græsser

    TO FORSKELLIGE BEDE

    Jf. min oprindelige haveplan, var det meningen af der i forlængelse af det lange hvid-gule staudebed langs bøgehækken ud mod vejen, skulle være et tilsvarende i lyserøde og violette farver. Det Hvid-gule bed er i den grad lykkedes. Det har fungeret hele året helt fra forårsløgene tittede op og til nu og det vil et tilsvarende lyserødt-violet sikkert også gøre. Men pludselig orkede jeg ikke et langt bed med alt hvad det krævede af opgravning af græsplæne og nedgravning af lækker jord, træer, buske og stauder og en ide om flere cirkelformede højbede opstod. Det handler jo efterhånden også om andet end hårdt arbejde – der skal også penge til…

  • SOMMER I HØJBEDSHAVEN

    Efter de mange dage med hedebølge kom omslaget med regn og meget køligere temperaturer. Og hvor gjorde det godt i haven. Selvom jeg har vandet alle bedene, så er kunstig vanding på mit niveau absolut ikke det samme som flere dages regn. (det gør lidt ondt i miljøsindet, så de får kun lige nok) . Heldigvis har haven det godt! Det er kun sommerblomsterne i højbedshaven som er blevet lidt forfaldne, og jeg håber at nogle af dem kommer sig efter en studsning. I det hele taget trænger højbedene og gangstierne i køkkenhaven en opfriskning. Jeg har selv ligget underdrejet nogle dage, men er igen oven på og Coronatest viste forventeligt negativ.  Men både…

  • BAGHAVEN

    Det er vidst på tide at kikke om i “baghaven”, som jeg kalder haverummet der ligger i samme ende som glashuset. Der var ikke så meget at se i bedene ved spejlbassinet i maj, da I var med på rundtur. Siden boblede flere hundrede lilla prydløg op og tog scenen. Det var virkelig flot og selvom de forlængst er væk, synes jeg at I skal se billeder af herlighederne. Ovenstående billeder er fra sidste halvdel af maj og til ind i juni. Ved midsommer var de ved at afblomstre, men havde stadig en god effekt i bedet. Alligevel klippede jeg dem ned kort tid efter for jeg syntes at den…

  • BRISTEDE TOMATDRØMME

    Det begyndte så godt med indkøb af spændende økologiske frø og forspiring af tomatplanterne i år. Sorterne var nøje udvalgt, store bøftomater til at lave lækker tomatsuppe af, tomater velegnede i skiver på sommersalaten og tomater velegnede til ophængning og modning langt ind i vinteren…. De små planter spirede fint, blev priklet ud og flyttede ud i overvintringsteltet i drivhuset, hvor både lys og temperatur harmonerede – og de voksede og voksede. Endelig blev det tid til udplantning i kapillærkasserne og selv om jeg har virkelig god erfaring med havecenterets eget mærke jord i økologisk version, tænkte jeg at mine planter i år skulle have jord/kompost baseret på organisk materiale…

  • ET VILDT BED

    Da jeg skulle komponere staudebedene i den nye have havde jeg besluttet at de skulle afspejle havens beliggenhed i udkanten af en landsby omgivet af grøfter og marker og derfor gerne skulle have et vildt udtryk. Det er lykkedes rigtig godt i det hvide- og gule bed, når jeg selv skal sige det. Bedet består af flere stauder, græsser og buske som man ikke lige finder i grøftekanten, men det matcher meget godt – ihverfald her i juni måned. Nå ja stilen brydes og strammes op af klippede Buxbom. De store grønne kvan dominerer med deres højde og de store skærme og insekterne elsker dem. Derudover er der bronzefennikel, løvehale,…