BRISTEDE TOMATDRØMME
Det begyndte så godt med indkøb af spændende økologiske frø og forspiring af tomatplanterne i år. Sorterne var nøje udvalgt, store bøftomater til at lave lækker tomatsuppe af, tomater velegnede i skiver på sommersalaten og tomater velegnede til ophængning og modning langt ind i vinteren….
De små planter spirede fint, blev priklet ud og flyttede ud i overvintringsteltet i drivhuset, hvor både lys og temperatur harmonerede – og de voksede og voksede. Endelig blev det tid til udplantning i kapillærkasserne og selv om jeg har virkelig god erfaring med havecenterets eget mærke jord i økologisk version, tænkte jeg at mine planter i år skulle have jord/kompost baseret på organisk materiale og som der står på pakken “Godkendt til økologisk dyrkning” en formulering som jeg fejlagtigt tolkede som at produktet er økologisk.
Som en anden kone (hende med æggene) så jeg årets høst foran mig:
Og det tegnede godt, lige indtil jeg pludselig ikke synes at det så lovende ud mere… Planterne blev underlige og forkrøblede i toppen og de var holdt op med at vokse. Der var gået tre uger, hvor alt så ok ud, men nu skete der ikke en dyt.
Når noget tegner forkert retter jeg først pilen imod mig selv – hvad har jeg gjort galt? Jeg har gjort som foreskrevet på plantesækkene, vandet ovenfra i begyndelsen og ikke gødet. Jeg har dyrket i kapillærkasser i 30 år, så jeg vil påstå, at jeg har erfaring med dyrkning i plantesække.
Da jeg er med i en gruppe for tomatentusiaster på Facebook, fandt jeg en dag en nyoprettet gruppe for andre der oplever det samme som jeg, og i FB-gruppen “Stop aminopyralid i gødning og kompost” ser jeg at mistanken til vækststop og deformitet i tomatplanterne retter sig mod pesticidrester i flydende økologisk gødning og i kompost hvor det højst sandsynligt stammer fra hestegødning. Hvis du vil læse mere om det kan jeg henvise til denne gruppe.
Jeg kontaktede producenten og har også sendt dem et link til ovennævnte gruppe. Jeg kan se, at jeg ikke er den eneste der har kontaktet dem og nogle mener at de er igang med at undersøge problemet. MEN jeg kan også se at de stadig råder til at man tømmer kapillærkassen og kun vander ovenfra…. Hvad det skal gøre godt for ved jeg ikke, for i så fald skal man jo tømme kassen for overskydende vand hver gang man har vandet! Og problemet er at planterne i langt de fleste tilfælde er så forgiftede at de ikke kommer i vækst igen.
For mit vedkommende gjorde jeg kort proces: d. 15 juni smed jeg alle plantesække og planter ud (ikke på komposten for så lander giften jo der), købte nye sække af andet fabrikat og fik støvet 6 små og tynde tomatplanter op og jeg håber inderligt at jeg får lidt (dyre) hjemmedyrkede tomater i år.
Jeg kan godt glemme drømmen om tomater på glas og alt det der, men mon ikke jeg ender med at få til en mad eller to?
P.S. Jeg har ingen intensioner om at ødelægge livet for producenterne af diverse forgiftede plantesække og gødninger, jeg ved at de ikke har gjort det med vilje, men jeg har en forventning om at de tager ansvaret på sig, hinanden i hånden og får opklaret og løst denne katastrofe – for det er filme ærgerligt, hvis vi der anvender økologiske produkter skal “gå tilbage” til ikke økologi..
16 Comments
Madame
Det var da frygteligt, Lisbeth.
Man tror jo, at økologisk gødning må være det bedste til tomatplanter.
Det er godt at du er vedholdende, og at producenten er blevet konfronteret med problemet. Jeg håber, du får en erstatning. Er der ikke nogle fagtidsskrifter, der kan skrive om denne katastrofe?
Lisbeth
Ja det er frygteligt, man tænker jo ikke på at græsset eller wrappen som hestene spiser bliver sprøjtet og jeg tænker på om hestene bare tåler dette. Ihvertfald ryger det ud i hestepærerne og videre til produkterne…
Jeg tror ikke der bliver nogen erstatning, men jeg er lidt vred over at flere producenter ikke tager ansvar, det må da være bedre for deres forretning at de erkender at der er et problem end at prøve at fortie det.
Anette Sofia Svejstrup
Hej
Jeg oplevede præcis det samme sidste år 🙁
Har du fundet ud af hvilke økologiske sække man kan bruge, uden at risikere det samme?
Lisbeth
Det har jeg desværre ikke og jeg er selv i tvivl om jeg skal springe økologien i plantesækkene over i år. Det er så ærgerligt.
Jeg startede jo forfra sidste år der i juli og købte Pindstrup økologiske sække og umiddelbart virkede de ok – på det tidspunkt var der desværre kun sølle planter at få, så tomatåret blev derefter.
Jeg har tidligere dyrket tomater direkte i jord og det er den vej jeg vil gå på sigt.
Lisbeth
Nej hvor ærgerligt jeg kan godt følge din skuffelse. Min tidligere chef havde for nogle år siden lagt op til en kæmpe tomathøst, desværre gik der sygdom i dem, jeg husker ikke hvilken, men det var smitte fra kartoflerne, dem har vi jo rigtig mange af herovre. Kartoffelskimmel måske – det var i hvert fald smittet på tomaterne.
https://www.havenyt.dk/spoergsmaal/drivhuset/4690.html
Lisbeth
Ja det er så ærgerligt når man lige tænkte at det skulle blive så godt. Vi ved jo godt at der er gode og dårlige år, for dyrkning af både grønt og blomster, men det er er en katastrofe for alle der vil dyrke økologiske tomater at man ikke har undersøgt for pesticidrester i den kompost der bliver brugt.
Lisbeths Haveblog
Det var dog en forfærdelig trist oplevelse for dig. Jeg bliver ganske ked af at læse det 🙁
Og som du siger, er det også trist, hvis det give gifttilhængere vind i sejlene fordi de nu kan sige: Hvad sagde vi? Økologi er slet ikke godt. For økologi ER grundlæggende godt, og jeg håber, du får både succes med de nye planter, en undskyldning fra producenten og i bedste fald en erstatning.
Mange hilsener Lisbeth
Lisbeth
Ja, det er brandærgerligt at min og andres tomatdyrkning er gået helt skævt og ja det kan desværre blive et argument imod økologisk dyrkning. Det har da også betydet at jeg gik ud og købte almindelig N-P-K gødning og det er et skridt tilbage her i haven.
Jeg vil allerhelst ønske at producenterne erkender at de ikke har testet for pesticidrester og at de lover at gøre op med det.
Mange hilsner fra Lisbeth
Nana
Øv, da! Det lyder da helt galt! Jeg troede, at når noget er økologisk, er det økologisk i alle led. Ellers giver det jo ikke mening … – Men “godkendt til økologisk dyrkning” betyder så nok noget andet … Vi bruger naboens hestemøg, og vi har heldigvis ikke haft den slags problemer. Jeg har aldrig set ham sprøjte græsset, men jeg vil da ved lejlighed spørge ham, om han gør det – og i givet fald, med hvad. Held og lykke med de nye tomater!
Kh Nana
Lisbeth
Ja øv og jeg er lidt mere sur over det end det lyder. Nej der er forskel på økologisk og godkendt til økologisk.
Jeg håber at I går fri med naboens hestemøg, jeg har set at der var nogle som blev ramt selvom det var eget hestemøg, men deres heste var blevet fodret med Wrap som de havde købt.
Frk.Anemone/Ulla
Sikke en trist oplevelse og så fra en kant, man slet ikke skulle forvente.
Håber dine nye små planter vil spurter derudaf….
Lisbeth
Ja, trist og virkelig ærgerligt nu hvor jeg havde sat alle sejl til med såning og alt det besvær. De nye planter spurter ikke og har været længe om at sætte blomster, det var godt nok også de sidste af de sidste små tynde planter jeg fik fat i 🙂
Maria
Åh nej, jeg har også to øko-plantesække med totalt 6 tomatplanter der ser ret skidt ud 🙁 Håber at de overlever.
Men det er virkelig ærgerligt at det var lige den økologiske jord og næring da det jo skader tilliden til øko haveprodukter. Hvornår kommer jeg igen at prioritere/tørre at købe den lidt dyrere økologiske jord?
Lisbeth
Øv, hvor ærgerligt at dine planter også er ramt Maria! Jeg tænker det samme som du mht at købe den økologiske jord og gødning især fordi producenterne ikke står frem og erkender problemet.
havehyrden
Præcis det samme skete her. Men jeg lod dem nu vokse videre, hvilke de faktisk gjorde. Mine plantesække var champost og jeg har 2 af andet mærke (Svensk), planterne der havde ingen skader. Jeg har fået tomater, dog med noget ringere udbytte end de forrige år. Men sidste år brugte jeg lignede sække (godkendt til øko dyrkning) hvor jeg ikke oplevede problemer, men i år var de massive. Det er virkelig noget øv
Pingback: