20. september
Der er ikke så meget at sige, andet end at den 20. september 2017 er lige efter mit hovede – sol over hele linjen, brunch i drivhuset og senere skal jeg mødes med mine børn og svigerbørn i Tivoli og bare nyde at livet er godt!
Mindre skærmtid
Så blev det dejlige september måned, hvor det smukke forfald i haven stille og roligt tager over. Jeg elsker simpelthen de kølige morgener når solen kaster sine stråler i dug og spindelvæv og jeg håber at der kommer mange i den kommende måned. Når jeg ser tilbage, er sommeren jo gået alt for hurtigt og alligevel føles det som længe…
Solrig septembermorgen
Jeg nyder når det er sådan en solrig septembermorgen som i morges og glemmer helt, hvor regnfuldt og koldt det var i igår. Med en ny arbejdsuge forude gælder det om at nå en haverunde både morgen og eftermiddag. Lidt remontering i roserne er på vej I morgenlyset ser det runde staudebed meget grønt Kvæsurt oppe i højden Solstrålerne rammer…
Haverunde en septembermorgen
Sådan en solrig septembermorgen er her en særlig ro inden for hækkene. Jeg nyder at gå i det dugvåde græs inden jeg skal igang med arbejdet. Overordnet er her dejligt og haven er stort set kommet sig efter tørkeskaderne, men jeg mangler sommerblomsterne som jeg aldrig fik sået – både de enkelte og dobbelte stolte kavalerer, solsikker, løvemund, zinnia m.fl.…
Små og store glæder i september.
Rølliken ‘Credo’ har haft det svært i skyggebedet, oprindelig plantede jeg 2 stk i bedet i foråret 2011 men har åbenbart plantet dem et sted hvor de stod for mørkt og fugtigt for i foråret skrantede de begge gevaldigt. Jeg nåede at redde den ene og flyttede den helt frem til udkanten af bedet og nu står den med lave…