Spejlbassin
Inderst inde har jeg drømt om at få et spejlbassin i mange år, men jeg har haft svært ved at finde den rette placering i min have som er bygget op med organisk formede bede og hække og busketter der slanger sig – her er ikke lange lige forløb og symmetri. Men da jeg for et års tid siden så dette billede hos Kjeld Slot indså jeg at mit ønske kunne realiseres så det passer ind og ovenikøbet placeres i den bagerste del af haven, hvor jeg allerhelst ville have det.
I en af Claus Dalbys Havedrømme-bøger fortæller han om Heides Planteskole i Tisted og her læste jeg om de 4 spejlbassiner som Ole Heide har konstrueret af jern og eternit og på planteskolens hjemmeside står der bl.a. “Spørg os hvordan du gør” og det gjorde jeg.
Og da Flemming og jeg var i nordjylland i sommers, benyttede vi lejligheden til at besøge Heides Planteskole. Ud over at det er en helt fantastisk skøn planteskole (og meget mere end det) havde vi også den store fornøjelse at møde og tale med Ole Heide som bogstavelig talt tegnede (med sin beskæresaks i gruset) og fortalte om konstruktionen samt kom med gode ideer til hvordan jeg kunne skabe flotte spejl i vandet.
Fruen studerer et af Ole Heides spejlbassiner
Eneste og allerstørste udfordring har været at finde et smedeværksted som kunne valse en jernramme med en diameter på 3m. Men i begyndelsen af september fik jeg endelig forbindelse til en smed som kendte en anden smed som kendte en tredje smed som var i stand til at levere min jernramme – og så gik det pludselig stærkt
Flemming graver ud i et spadestiks dybde
– og fylder op med stabilgrus – der stampes både før, under og efter
afretningsgrus og der stampes igen
mer’ afretningsgrus, alfa og omega er et 100% plant underlag
de sidste stampninger foregår med tromlen og ikke med maskine
eternitpladerne (8mm) er lagt på og jernrammen er ankommet
pladerne er skåret til
– så mange savklinger gik der til at skære pladerne til
pladerne fuges sammen og jernrammen fuges på stærk fugemasse
vi tester at bassinet holder vand
bassinet er malet sort og det har regnet
jeg er lykkelig!!
Jeg genetablerer græsset op til kanten af bassinet, men Ole Heide siger at det flotteste spejl fås når man lægger fint rødt granitgrus omkring og hvis det bliver bøvlet og knap så flot med græs så skræller jeg det af til næste år, men lige nu er det simpelthen så godt og flot.
39 Comments
Vivik
Stort tillykke med dit fine spejlbassin :-))
Frøken Solhat
Det kan jeg da bestent godt forstå du er Lisbeth……..det er bare så fedt når længe ønskede drømme bliver til virkelighed :0)
…..og hvilken virkelighed – det er da simpelthen så flot med spejlbassin der midt på plænen. Tak for din helt igennem brugbare trin for trin vejledning – den bliver gemt i æsken hvor fremtidens drømme ligger og venter på at netop deres tid kommer……..for spejlbassinets tid håber jeg også kommer her i haven ;0)
Hjertlig tillykke og hils manden og giv ham et velfortjent klap på skulderen ;0)
Tør man spørge om et løst anslag på udgifter????
Knus Dorthe
Merete
Dejlig historie og lækre billeder
tillykke med dit bassin ;0)
Tante Tulle/ Anette
tillykke med "spejlet" – hvor er det flot. Godt, at det lykkedes jer at finde den rette smed!
Pondside
Good morning, Lisbeth. Your pool is absolutely beautiful. I imagine that it will be the centrepiece of your garden, reflecting the seasons, one after another. What a wonderful thing it is to have a dream and to be able to bring it to reality.
Lene
Jeg har gået spændt og ventet på at se dit spejlbassin – og det er simpelthen blevet SÅÅÅÅÅÅÅÅ flot. Tillykke med det. Det bliver spændende at se om du vælger græs eller granit op til bassinet. Jeg kunne godt forestille mig at det bliver svært at slå græs uden at der kommer en masse i vandet!
Landbohaven
Hvor er det blevet flot.
Tillykke med det.
CuginaK
Wow. Faktisk har jeg svært ved at sige/tænke andet, så jeg siger det lige igen. WOW! Men ser jo tydeligt fremtiden på det sidste billede, jeg må virkelig i tænkeboks. Wow.
Tak for billeder og beskrivelse – og de andre ord, you know.
Lea
Ja, der er noget med et vandspejl, det at man kan se skyggen som jo reelt ikke er noget er meget tiltalende.
Flot historie fortalt med billeder.
Nette
Kære Lisbeth,
Jeg ved, at du har summet og summet og ønsket og ønsket dette bassin. Hvor ER det flot! Jeg glæder mig rigtigt meget på dine vegne! Du står vel og stirrer på det fra altanen, når du står op og spejder efter om aftenen, inden du går i seng 🙂 Hils Flemming fra mig og sig, at jeg synes, han er sej 🙂
Sussi / Sussinghurst
Ohhhhhhhhh!! Stort tillykke. og tak for brugsanvisningen, hvis det utænkelige skulle ske 🙂
staudecafeen
hvor ser det godt ud. Jeg har også fået 2 spejlbassin i år… men aflange og ikke så store som dit. Tillykke med det. Anne Gine
Fru Friis
Hvor ser det fuldstændig fantastisk ud! Kan sandelig godt forstå I er tilfredse med projektet og med veludført arbejde – godt gået!!
Og sikke mange frøer der kan flytte ind næste forår… ;o)
EVA
Det er brandflot. God ide at male det sort, så vandet ikke ser plumret og lidt trist ud i farven. Sort giver vel også mere dybde rent visuelt?
Jeg er meget imponeret over jeres flotte arbejde.
Man kan vel ikke bestille? 😉
Madame
Tillykke med et smukke spejlbassin, Lisbeth! Siden du skrev om det tidligere, har jeg været meget spændt på at se, hvordan det ville blive – og det er jo bare så utrolig flot.
Janne
Flot bassin, og tak for opskrift på, hvordan man rent faktisk gør.
Gitte H
Flot arbejde, hvor er det smukt 🙂
Henrik
Kvalitet fornægter sig ikke, rigtig flot billedserie og stort tillykke med denne stærke detalje til at komplementere jeres dejlige have. Jeg har selv købt lidt materialer til et lille bassin i haven, men det med tiden…Nu får jeg lyst til at lave det snarest.
Henrik
Susanne
Hvor ser det godt ud og ikke så sært, at det kaldes et spejlbassin – det ses helt tydeligt på dine fotos.
Tillykke med det smukke resultat 🙂
Høneballehaven
Hej Lisbeth
Hvor er det helt igennem flot, og det ser ikke så svært ud. Jeg tror godt jeg tør vise Bent fremgangsmåden nu. Måske kan det lykkes at få ham overtalt 🙂
Tillykke med dit spejlbassin, jeg kan godt forstå, du er lykkelig for det.
Hvor er vi heldige med, at vi har sådan nogle søde mænd, som vil hjælpe os i haven.
Countryliv
Kære alle – det er så skønt når drømme går i opfyldelse:o)
Dorthe: det har kostet omkring 7000 og allerede først på året besluttede jeg at vi skulle holde ferien hjemme i haven i år og det gør man jo også først når "børnene" er så store at de selv styrer deres ferier:)
Hyacinth Bucket
Nøj hvor er det bare flot…:-)
Forstår du er lykkelig..:)
Dejligt med en handyman som Flemming. Stor ros til ham..:-)
Nyd det!
Hej fra Lisbeth
Hanne i haven
Hvor er det bare flot. Jeg kan godt forstå at du er lykkelig for det. Det bliver garanteret så flot, når det hele er etableret til næste forår 🙂
Gro
Wow Lisbeth
Tillykke det er dejligt at få det man ønsker sig !
Det er blevet virkelig flot, – og hvor er det godt med èn Flemming der kan tage fat;-)
Knus Gro
Frøken Solhat
Tak søde Lisbeth….det er en god investering…..og ferie hjemme i haven er bestemt ikke så dårligt……så går man ikke glip af alt det gode der sker ;0)
Faktisk er jeg ikke vild med at være væk hjemme fra alt for lang tid ad gangen i sæsonen…..måske jeg skulle prøve at overtale ungerne til det næste år ;0) Nej vi må hellere vente med drømmen så de kan boltre sig på græsset lidt endnu ;0)
Knus Dorthe
Lone
Kære Lisbeth.
FEDT det endelig lykkes ( og ekstra fedt at jeg kan skrive kommentar hos dig igen, nu hvor du har popup-vindue)… Bassinet er blevet rigtigt fint, hvad siger vovserne til det ? Hils din Flemming.
Knus Lone
TANTE GRØN
Kære Lisbeth,
TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE:o) Åh, jeg er SÅ glad på dine vegne, for jeg ved, hvor inderligt du har ønsket dig et spejlbassin…og pludselig har du det:o) Det er vidunderligt når en (have)drøm går i opfyldelse.
Spejlbassintet klæder virkelig din have og din havestil. Enhver virkelighed starter med en drøm, ikke?
Dejligt for mig også at se billeder fra mit "hood" …. – Heides Plansteskole:o)
Det er virkelig et smukt resultat I er kommet frem til og jeg er sikker på, at du kunne tjene styrtende med penge på at lease din dygtige Flemming ud til andre spejlbassinsopgaver i det ganske danske land:o)
Tillykkeknus fra en regnvåd Limfjordsø.
PS: Hvor er det skønt igen at kunne pippe med hos dig. Jeg VIL finde tid, til at kommentere, hos alle de dejlige bloggere, jeg har mødt IRL:o) Nu har de fleste heldigvis fået installeret pop-up-systemet, så jeg kan være med igen.
Skt.Helena
Er lige faldet over din blog – helt tilfældigt.
Hvor er det et fedt spejlbassin du har fået lavet! Vi er vist mange der går og drømmer om sådan et 🙂
Jeg melder mig under fanerne som fat læser og ser hvad du finder på fremover..
Tak for kigget!
Landliggeren
SÅ SMUKT! Klart, at du er lykkelig 🙂
Ha´en god aften
Birgitte
Havehyrden
Hold da op, kære Lisbeth.
Hvor er det smukt, jeg er dybt misundeligt. Har skrevet lidt frem og tilbage med heide planteskole og de ville gerne sende et af deres bassiner til mig. Så kom jeg ikke videre, men det lyder som om at jeg må kontakte dem igen til foråret. Sådan en bassin må jeg bare eje. SMUKT 😉
Annette
For pokker da Lisbeth, hvor er det blevet flot, kan godt forstå du er lykkelig
Knus
Annette
Staudefeen
Hvor er det smukt 🙂 Det bliver spændende at se, når der også kommer planter omkring.
Kh. Marlene
EVA
Jeg er helt sløj med det bassin. Du er en heldig kartoffel.
Tankar från Trädgårdsmästarn; Hillevi
Hej Lisbeth!
Taack för det här fina inlägget! Man glömmer ofta bort att en enkel spegelyta räcker fint, man behöver inte ha en damm med fiskar och växter runt utan bara såhär enkelt och fint!
kramkram H.
Lis Rovsing Olsen
Hej. Jeg er i dag tilfældigvis dumpet ind på din blog. Dit bassin er meget smukt. Jeg er også havetosset, og for ca. 6 år siden fik jeg lavet spejlbassiner – 3 stk.- nedlagt i min store fliseterrasse. Det er rustne bassiner, ligesom facaderne på Farum Midtpunkt. Jeg er så glad for dem, fugle og dyr ligeså, stor fornøjelse for alle, og så er det tilligemed smukt. Det var smeden, der lavede dem til mig efter anvisning.
Countryliv
Velkommen her, Lis. Det lyder spændende med dine spejlbassiner og det kunne være sjovt at se dem, men jeg kan ikke se at du har en blog?
Jeg oplever også at både mine hunde, fuglene og de vilde katte i området også er glade for mit bassin og for mit eget vedkommende er det en kæmpeglæde og har nu været det i et år.
Lars
Hej,
Fandt lige din blog, da jeg søgte efter spejlbassin. Det ser vildt flot ud. Gav bare endnu mere lyst til selv at lave et
mvh
Lars, havenivrold
Lone
Hej Lisbeth
Tak for link hertil. Super instruktion – det er da til at finde ud af.
Tak 🙂
Countryliv
Du er velkommen, Lone:-)