Novemberhaven og julepyslerier
Det har været skønt at komme ud og se haven i dagslys i weekenden. Det er meget meget sparsomt med blomster her i haven, men helheden i bedene er dejlig, synes jeg.
Det hvide- og gule bed i efterårsdragt
De sidste farver i Rosen The Pilgrim og røllike Achillea Credo
Rose Nevada står med bare røde grene og én rose
Kejserbusken Viburnum bodnantense blomstrer for 3. gang i år – her sammen med Vinterasters ‘Rosensilber’
Stort set alle træerne i haven har tabt sine blade og idag har jeg revet dem ind i bedene og klippet græsset vel nok for sidste gang i denne sæson.
Jeg har ikke mange blade i græsset
Jeg er så småt begyndt at sysle med julepynten. Jeg faldt over et tilbud på nogle kræmmerhuse i metal og tænkte at de kunne blive til en fin flok træer som skal pryde spisebordet i december. Så først i skoven efter mos. Jeg gik efter den tynde flade mos som vokser på sten for træerne skal ikke være buskede.
Jeg nænnede ikke at ribbe disse sten for mos, men fandt noget på nogle knap så flotte sten
Her har jeg viklet et tyndt lag mos på kræmmerhuset, jeg kan godt lide at der er steder hvor metallet skinner igennem – det bliver en fin lille “granskov”
26 Comments
Eva
Det ser så fint ud med dine metal-træer.
Jeg har også hostet lidt rundt i haven i dag, men kræfterne var ikke rigtig med mig.
God aften.
Pondside
You have far more colour left in your garden than I. Over here it's the season for moss, and if I could, I'd send you a bushel! I like your little cone forest, and may borrow that idea for some Christmas decorations. I won't be decorating until the first Sunday of Advent, but it's good to plan!
Berit fra Irishaven
Det hvid-gule bed ser rigtig flot ud med de forskellige bladfarver og former. Godt komponeret med så meget vintergrønt som baggrund – der kan jeg lære noget af dig :o)
Hyacinth Bucket
Hvor skønt der ser ud i skoven med alle de blade og de dekorative sten med mos..:-)
Rigtig god ide med de grønne træer, jeg kan godt lide at man kan se metallet igenem.
Din have er jo så smuk endnu, så skulle du se min.;-)
Har ellers været der ude lidt i dag, men det bliver så hurtig mørkt.
Græsset har blevet slået af en rigtig stor traktor i dag, det var blevet så højt så den lille plæne traktor kunne ikke tage det.
Men plænen er også ca. 2000m2,det er hundenes have..:-)
Julepyntning må vente til December, men dine træer kan jo også bruges som en efterårs dekoration, jeg har mos og metaltræer så måske skulle man lave nogen.
Det er dejligt med gode ideer og inspiration..:-)
Knuz fra Lisbeth
PS…Nu har jeg læst hele Claus's bog..og den er super!
Han er en MESTER!
Skt.Helena
Sikke nogel fine metal træer! Rigtig god ide. Tak for det 🙂
Høneballehaven
Dine metaltræer ser rigtig fine ud, godt du ikke plyndrede de fine sten for mos, det ville have været synd.
Merete
Fine mos-træer …
Har du mon et billede af dine grise med tylvinger?
Vivi
Er ret vild med dine "grantræer" :-))
Nette
Nu besvimer jeg. Julepynter du allerede! Flot idé med dine metaltræer forresten.
Haverne er næsten ikke til at kende på denne årstid. Jeg har også kun lidt roser tilbage, men de er lidt ….. snøvlede efterhånden. Til gengæld blomstrer den violette dueskabiose og de etårige lupiner stadigt på fuld knald. Jeg fatter ikke en pind. Har brugt 3 timer i dag på at tømme de sidste krukker og sætte de ikke frostsikre krukker i orden og ind i mit "CD-telt" Lidt Dalbysk har man vel lov at være :-)) Jeg er helt rædbrækket af at slæbe rundt på de store krukker, så nu må jeg vist have gang i Iprenerne.
Countryliv
Alle: Tak for jeres søde kommentarer, jeg er glad for at I synes om ideen med "grantræerne"
Berit: Tak, jeg er også glad for at der er noget at kikke ud på om vinteren.
Hyacinth Lisbeth: det er noget af en plæne I har, jeg venter også med julepyntning til december. Jeg tror at bogen kommer med posten en af dagene, jeg glæder mig.
Merete: jeg har sat et billede af en gris ud i højre margen.
Kære Nette, dån ikke NEJ jeg julepynter ikke endnu, men jeg måtte lige afprøve min ide. Træerne kommer uden for døren indtil 1. december.
Ina
Hvor er det nogle flotte mostræer. Et godt tips til bordpynten 🙂
jeg har også brugt dagen på bladene. Nu falder der ikke flere ned fra træerne, så det er kun hvis blæsten flytter rundt på dem, at jeg skal ud med riven igen 😉
CuginaK
Jeg er også vild med dine mos-træer, super ide. Og din gris, hvor er den sød – er den hjemmelavet? Jeg er ret vild med lyserøde grise, dog mest de 'uægte'….
Vi har været på bogmesse i eftermiddag, så jeg er lidt, nej vent, meget træt efterhånden. Må være derfor jeg læste din første linie som "…komme ud og ae haven i…". Nåede at tænke "nåh, hvor er Lisbeth sød altså, hun aer sine planter". Det er du nu stadigvæk….
kh Anne Mette
Staudefeen
Hvor ser der stadig dejligt ud i din have, Lisbeth.
Er vild med dine kræmmerhuse :-)))
Kh. Marlene
Madame
Hvor er det smukt at se dine efterårsbileder, Lisbeth – ren poesi i billedform.
God idé at samle mos til juledekorationerne nu!
Min have trænger til en ordentlig overhaling inden vinteren – men det giver jo dejlig motion 🙂
Landliggeren
Det smukke efterår bliver afløst af julerier. Det er slet ikke så dårlig en tid lige nu :-). Sidste år ventede jeg for længe med at hente mos. Pludselig var det dækket af et tykt lag sne. Så jeg skal også ud i denne uge. Smukke grantræer du har lavet.
Ha´en god dag
Birgitte
TANTE GRØN
Kære Lisbeth,
dejlige dejlige billeder fra din have. Der er også en stor skønhed i havens forfald på denne årstid.
Dine moskræmmerhuse er virkelig smukke:o)
Jeg er SÅ taknemlig for det milde vejr. Ingen blæst, ingen regn, ingen frost. Det er næsten for godt til at være sandt for en havetosse. Jeg har stadig en masse haveprojekter, som jeg meget meget gerne vil være færdig med, inden vinteren sætter ind. Har lige fået sat hvidt Skagenstakit rundt om den del af haven, der grænser op mod bakken. Synes det er blevet en god stemningsgiver. Jeg mangler stadig at klippe en del ned og smide flere løg i jorden. Og så har vi gang i et nyt projekt med stier, trappe, takshæk, beplantninger etc etc ned mod Syrenhaven etc etc etc. En havetosse keder sig aldrig.
Nu hvor der bliver klippet ned bliver jeg også så glad for mine stedsegrønne busker og planter. Når haven står blottet for blomster, er det buksbomkugler, -kegler, efeu og rhododendron, der giver haven liv og karakter. ( Pst… sig det ikke til nogen, men jeg går og piller knopperne af mine rhododendron…blomsterne er alt alt for voldsomme til vores havetype. Men jeg kan ikke undvære dem som rumskabere og som vintergrønt.)
Når det så ikke længere er muligt at komme i haven, plejer jeg også at begynde at kaste mig over at lave dekorationer. Jeg elsker at gå rundt ude i naturen og finde smukke materialer, der kan sætte fantasien i sving.
Kan du have en superdejlig uge, din dejlige rapand.
De kærligste hilsner og tanker
Hanne i haven
Jeg synes også at din have er skøn stadig. Den passer perfekt til årstiden 🙂
Din Rosensilber Asters er virkelig sød. Er den hårdfør?
Jeg overvejede faktisk at slå græsset igår, men syntes så at det var for tosset så sent 🙂 Men så tror jeg da også at jeg vil gøre det.
Dine mostræer er rigtigt søde, og jeg tror de vil være kære uden for døren, indtil tiden er inde 🙂
Iben
Dejlige stemningsbilleder fra din have 🙂
Glæder mig meget til at se, når du får rigget an med dine træer uden for døren……please 🙂
Merete
Hvor fin din gris ;0)
Landbohaven
Smukke efterårsbilleder.
Dine mostræer er rigtig fine. De skal nopk kommet til at pynte på bordet.
Tak for kigget.
Gro
Kære Lisbeth, først vil jeg gerne rose den flotte billed af din have aller øverst, smukt sommer billed!
De sidst blomster i have sætter man lige som mere pris på, når det er så svært at give slip på sommeren. Jeg er da også lidt misundelig på din kejserbusk som jeg syntes er meget smuk ak ak. Hyg din med dine smukke jule puslerier, personligt venter jeg lidt endnu 😀
K. Gro
Sussi.Sussinghurst
Hvor blev det nogen fine træer, og jeg forstår godt at du ikke nænnede at strippe de meget meget flotte mos-sten
bente
Hej Lisbeh
Sikke en masse fine blomster du har i haven endnu!! Jeg er helt misundelig altså på den gode måde.
Jeg synes også dine mostræer er ret søde. Men dine smågrise, de er da bare nuttede!! En lyserød julegris så kær! Skøn idé!
Hilsen valmue Bente i mangel af bedre!
Frøken Solhat
mmmmm…..efteråret er ikke så tosset endda….dejlige billeder.
Det bliver en ufattelig smuk granskov du får lavet dig der Lisbeth……julehyggen kommer snigende……tror jeg vil ud efter mos og kogler i week-enden ;0)
Knus Dorthe
Havehyrden
Dine kræmmerhus ser flotte ud med mos 😉
Kirsten Miran
Hej Lisbeth
Spændende dekoration med mos på metalkræmmerhuse.
Helt enig i at mosset på stenene skal blive siddende.
De bedste hilsener
Kirsten Miran