Årskavalkade 2013
Januar 2013 begyndte som nu grøn og våd, og foråret spirede i vindueskarmen, men snart blev det frost og sne som nægtede at vige før vi var inde i april. Mange stedsegrønne blev beskadiget eller led visnedøden i det tørre kolde forår, heldigvis ikke i min have, men det var trist at se kæmpestore visne graner omkring i naturen.
Det blev et fantastisk dejligt forår også selvom min ydeevne i haven blev stækket af et beskadiget ledbånd. Så mange dejlige forårsløg fyldte haven og en ny betegnelse bredte sig her i bloglandet efter at vi havde læst bogen om Tante Grøns have – lykkedepoter – det var det vi havde lagt i det foregående efterår.
En lang varm og solrig sommer gjorde det svært for mange af mine planter og selvom jeg samlede alt det regnvand der var muligt var det ikke nær nok til at holde blomstringen igang og og det var ikke uden dårlig samvittighed, at jeg tyede til vandhanen. Vi har undersøgt hvad det vil koste at udnytte regnvandet fra vores tag på huset, men det har desværre vist sig at blive vanvittig (undskyld) dyrt at etablere.
Jeg har ikke nogle terrassebilleder med i collagen, men hvor har jeg dog nydt livet på terrasserne i 2013.
Når jeg gennemser mine billeder fra sommeren glimrer fraværet af nogle af de sommerblomster som jeg holder mest af – og nogle af de første frø jeg skal have i hus i år er Cosmos, Zinnia og Helianthus – i år skal jeg forhåbentlig ikke bære benskinne.
Jeg havde et meget travlt efterår på arbejdet og jeg brugte haven som ventil. Det er første år, hvor jeg ikke blev indhentet af havetræthed i midten af oktober, derfor har jeg været godt med derude og jeg var tidlig færdig med løglægning, oprydning og tømning af krukker og det er med en god fornemmelse jeg kikker mod den nye sæson 2014.
Jeg har det forsæt, at jeg vil prøve at nyde nuet og ikke hele tiden haste mod forventninger om det der kommer. Jeg skal prøve at acceptere der hvor jeg er og ikke hele tiden tænke på hvor godt det vil være hvis jeg lige får bygget dette eller hint. Har jeg sagt det før? Ja det tror jeg nok, men nu prøver jeg lige en gang til:o)

16 Comments
Madame
Hvor er det smukke collager af din dejlige have Lisbeth! Ordet lykkedepoter passer på en prik!
Det er rigtigt – vi skal prøve at acceptere det , der er, og ikke nødvendigvis hele tiden lægge planer. Det trøster mig, for min have kunne trænge til en større renovering 🙂
Sussi.Sussinghurst
Så smukt – dine forårsbilleder af "lykkedepoterne" får mig til at gyse af velvære ved tanken om at vi er på vej mod forår igen 🙂
Høneballehaven
Flotte collager og et rigtig godt forsæt – mon ikke det holder, det lyder som om, du nu er ret sikker i din sag. Ærgerligt at du var stækket i 2013, så kan det hele kun blive bedre, for det sker ikke igen i år.
marie
Smukke collager og interessant at høre, hvordan du oplevede haveåret 2013. Forventninger skal man da have – men til planterne og haveoplevelserne. Vore projekter kan vel bedst sammenlignes med børns leg i sandkassen. Det er kun os selv, som synes, de er så vigtige.
Anette Krogh Pedersen
Åh alle de skønne billeder, man bliver i så godt humør.
**Perler på snor** Dorthe
Hvor vidunderlige collager fra dit år, Lisbeth!
Helt enig; det er SÅ vigtigt med ægte nærvær og at være tilstede i sit NU 🙂
Tror det er et spørgsmål om øvelse!
Kh Dorthe
Nana Hecquet
Så mange fantastisk billeder du viser! Tak for dem 🙂
Jette
Hej Lisbeth.Tak for dine smukke billeder af 2013.Jeg tror også at jeg vil tage dine ord til mig om ikke hele tiden at stræbe efter nye projekter…………og er sikker på at manden er helt enig.
Dagens billede må da være det af din hund på spejlbassinet.
Godaften knus Jette
Frk. Anemone
Dejlig collage – jeg er helt vild med nr. 3 og alle de lilla farver. Forhåbentlig får du mulighed for at køre fuld fart gennem haveåret og realisere alle de planer, du alligevel måtte have, omend det må være i nu'et også.
Godt nytår til dig 🙂
Ulla
Gro
Suk suk suk, hvor ser det dejligt ud Lisbeth. Bare vejret det ikke bliver som sidste år, for så venter der os lidt af en vinter. Jeg så lige i tv avisen at der var 96 frostnætter sidste vinter. Normalen er elles nogen og 50 frostnætter. Til sidst vil jeg lige byde dig velkommen i Nu-ets klub 🙂 det syntes jeg selv jeg er ret god til!
Knus Gro
Bente
Dejlige collager Lisbeth fra din skønne have.
Jeg bliver nødt til at fortælle dig, at Gladsaxe Kommune via Nordvand giver stikledningsprisen tilbage, hvis du etablerer opsamling af regnvand.
Det eneste der kræves er, at alt regnvand ledes i faskiner eller i regnbeholdere. Beløbet du får returneret er ca. 23.472,– Se vedlagte link http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=49359. Flere af mine naboer har fået det lavet for de penge.
Countryliv
Det var med udgangspunkt i Gladsaxes tilbagebetaling som du henviser til vi indhentede tilbud, men jeg siger dig at det tilbud vi har modtaget fra et firma er så højt at man får mistanke om at de kalkulerer med tilbagebetalingsbeløbet og vi kan købe vand resten af livet for det beløb….. Desværre skåner vi så ikke miljøet på det punkt:(
MEN jeg vil forsat holde øje med mulighederne:o)
Nette
Kære Lisbeth
Det er muligt, at du selv savner visse sommerblomster, men dine flotte collager vidner om en smuk samling planter, og jeg har i de få år, jeg har fulgt med i din have bemærket en meget stor forskønnelse på kort tid. Jeg håber af andre årsager for dig, at dit knæ nu er helt på plads.
Der er dog ingen vej udenom vandhanen, når solen knalder ned. Hvis ikke man vil eller kan se det faktum i øjnene, er der planter, som bedre kan klare mangel på vand, men når jeg ser på din samling så ……..
Det med at nyde nuet (men have et halvt øje på både for- og fremtid) er en kunst. Det drejer sig om det lille ord nemme ord, som er så svært at praktisere: Balance 😉
Landbohaven
Skønne, skønne billeder. Hvor har du mange smukke blomster i din have.
Tak for kigget.
Håber på vi må få et godt haveår 2014.
Frøken Solhat
Fantastisk smukt og dejligt tilbageblik på dit have år Lisbeth…. lækker collage af stemning og candy for øjnene. Jeg ser frem til endnu et fantastisk år i dit selskab hvor jeg som dig vil øve mig i at leve i nuet og nyde de smukke øjeblikke der opstår her og nu. Jeg er vild med din have og den ro der hviler over både dig og den …….og du ved – det der spejlbassin……SUK ;0)
Monica fra Koseleg
Nydelege bileter frå din hage- får meg til å lengte mot vår… Enda er det lenge å vente, får kose oss med hagebøker og dei nye frøkatalogane 😉 Ønskar deg eit Godt Nytt År!