Albertine og andre skønheder

Ved midsommertid står Albertine i fuldt flor og byder velkommen ved postkassen. De udsprungne lyserøde blomster sammen med knopperne der er højrøde er et fantastisk skue og sammen med naboens hyld  sender de bare den dejligste duft og jeg har bare lyst til at sidde der ude ved vejen og nyde den. Albertine er ikke remonterende, men hvis jeg er vaks med saksen blomstrer den sparsomt senere på sæsonen.

Min fars bedstemor hed Albertine og han får lige en tanke med når jeg passerer rosen.
Nu kommer der så en lille rundtur til nogle af roserne i baghaven:

Slyngrosen ‘Penny Lane’ er frøplante af ‘New Dawn’  og er utrolig smuk – uhmm…som marcipan
‘Louise Odier’ jeg elsker simpelthen den rose, den blomstrer i et væk – den har dog tendens til stråleplet.
Jeg har haft ‘Alchymist’ i et par år og den er på vej opad i højden, jeg glæder mig til den er et kæmpe væld og blev noget fortørnet da jeg i forgårs opdagede rosenboere i flere skudspidser! Nu er jeg over den hver dag og fjerner de angrebne skud klipper larven midt over og brænder skuddene.
‘The Pilgrim’ købte jeg sidste år og hvor jeg glæder mig over den
(i dag er den sprunget ud – billeder er fra igår)
Her er så en Poulsen rose – Amazing Palace  – det er en opstammet rose som jeg fandt for 4 år siden i et hjørne hos blomsterhandlerenpå vej til at blive kasseret. Hjem kom den, men hvor har den drillet indtil i år hvor den måske nok var klar over at min tålmodighed var sluppet op. Den har stået udækket denne hårde vinter og måske var det bare lidt hårdhændethed der skulle til for den leverer blomster som aldrig før:))

Sidst i denne omgang er her endnu en Palace Rose ‘Pouljoey’ som jeg fik i tirsdags og hold da op hvor passer den godt sammen med den opstammede storesøster – de står sammen lige ved terrassen, dufter fantastisk og vil hvis jeg husker at klippe flittigt blomstre igen og igen…..

Ha en rigtig dejlig søndag allesammen!

10 Comments

  • Pondside

    I am only starting to develop a rose garden – now that the deer are no longer a problem. You're right about that first rose – is is like a wonderful marzipan sculpture!

  • Lea

    Så meget skønhed er en drøm, de er suveræne alle dine roser.
    Jeg aner simpelthen ikke hvad mine roser hedder men de er lige flotte af den grund.

  • Ninni

    Så nydelige roser du har, Lisbeth! Albertine var en skjønnhet og The Pilgrim er jo ualminnelig vakker. Så nydelig sammen med løvefod (eller stormarikåpe som vi kaller den) 🙂 Min Alchymist er over 2 meter på høyeste nå, den er 3 år. Bilder av den kommer snart 🙂

  • Havehyrden

    Sikke mange dejlige roser du har. Flot at du kan alle navnene. Jeg kan kun navnene på et få tal af mine, men det spolerer heldigvis ikke min fornøjelse ved de smukke roser 🙂

  • Fru Friis

    Skønne roser du har! Kan godt li' din historie om "Amacing Palace", dejligt at vide at tålmodighed lønner sig trods alt! :o)
    Jeg lavede et lille rosenbed sidste år, og det ser ud til at lykkedes fint i år. Jeg har gemt sedlerne med navnene, så jeg må ha' lavet mig en liste, så jeg også kan få lært at slynge om mig med rosennavne!! ;o)

  • Countryliv

    Hvad angår navnene er jeg nok lidt miljøskadet fra fortiden… med eller uden navne – roser er skønne – men jeg hygger mig med at kunne navnene når jeg går rundt og hilser på dem:)

  • Annette

    Åh den skønne Albertine, den er så smuk og har en berusende duft. Stråleplet er en kedelige svampesygdom, men som Torben Thim skriver i sin bog om historiske roser "what are a few 'black spots' between friends?".

  • Linda

    Vakre bilder:) Jeg har ikke så mange roser, men er veldig glad i de jeg har:) Men jeg nyter så mange bilder rundt på bloggene her, så det spørs må jeg ikke må ha meg noen til:)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *