DET NYE HUS #4 – VÆGGE
Dag 31 og 32, 1. og 2. december 2018
Det var med stor spænding vi nærmede os grunden igår lørdag d. 1. december. Vi håbede jo at se vægge og det gjorde vi! Alle facader var rejst.
Der arbejdes
Her nordfacaden – op mod hoveddøren
Desuden var der liv og julemusik på byggepladsen – fire håndværkere var i fuld gang med arbejdet, så jeg satte Flemming af og vendte bilen for at hente winerbrød og sodavand til dem.
Da jeg kom tilbage, gik vi pænt rundt om huset og kikkede, for indenfor var der fuld aktivitet og vi ville nødig gå i vejen.
Nu kender I jo snart disse vinkler og sokkelen til orangeriet, som jeg nu er begyndt at kalde det, men prøv så lige at tænke på, hvor fedt det bliver at kunne gå direkte fra hhv. stue og soveværelse herud.
De sidste par uger har vi mødt naboer og genboer og vi ved at den sokkel har været samtaleemne, for hvad er mon tanken med den? Det har vi så fortalt dem.
En anden ting som beboerne på vejen bemærker, er håndværkernes effektivitet. I går lørdag var de gået i gang kl. 7. Det er så dejligt at høre og nu hvor jeg er igang med rosen, så synes jeg at I skal lægge mærke til, hvor pænt og ordentligt der er på byggepladsen. Indtil nu har der været ryddet op, hver weekend hvor vi har besøgt grunden – sådan noget kan jeg godt lide. Det her er ikke en reklame, men stort kompliment til totalentreprenøren Visuel A/S indtil videre.
Idag søndag skulle vi på juletur til Frederikssund og meget belejligt smuttede vi inden om Gørløse og hvor blev vi glade over at se alle indervæggene. At gå rundt i sit nye hus og fornemme rummene, var helt specielt og meget dejligt.
Ovenover er vores køkken – alrum – stue, et lækkert rum.
Jeg slutter med udsigten fra vores køkkenvindue, som den er lige nu.
Bemærk at der ikke er plantet hæk i huset til højre og jeg HÅBER heller ikke at det sker, for selv om jeg selv skal have en hæk op, så vil jeg elske at kunne klippe et vindue i den, for at bevare udsigten.
6 Comments
Høneballehaven
Wow nu går det stærkt, dejligt at I kan se fremskridt hver dag, og at det er gode solide håndværkere, tyder det på. Adgang til orangeri direkte fra stue og soveværelse! Hvor bliver det bare godt.
Madame
Nu ligner det jo et hus – hvor er det spændende at følge processen!
Lisbeth (countryliv)
Det bliver rigtig godt at slå dørene op til orangeriet 🙂 Det virker som solide håndværkere og de ligger ikke på den lade side.
Lisbeth (countryliv)
Ja, det begynder at ligne og føles også mere virkeligt nu hvor der er vægge og vindueshuller 🙂
Lisbeths Haveblog
Hvor må det være skønt at gå rundt i huset med væggene. Og orangeriet bliver fantastisk. Jeg kan nu godt forstå, at naboerne har undret sig.
Du har ret: Hvor ser der ryddeligt ud – det er dejligt, at det er ordentlige håndværkere. Så er kvaliteten sikkert i top.
Lisbeth (countryliv)
Det er både skønt og uvirkeligt at gå i huset med væggene. Jeg stiller mig ofte i døråbningerne til orangeriet og ser det for mig. Umiddelbart ser det "småt" ud, men det er immervæk 6m større end det jeg havde før ;))