Vores hus er til salg!
Ja, hvem skulle tro, at jeg nogensinde skulle skrive om det? Jeg som elsker mit hjem og min have. Her har vi boet i 38 år.
Men jeg har aldrig selv taget for givet, at vi skulle blive her til vi skulle bæres ud. Som årene gik, så det sådan ud, men pludselig opstod lysten til at ændre på tingene og vi skaber et lige så dejligt hjem og en lige så dejlig have et andet sted – vi glæder os meget.
Forleden dag skrev Nana om at gå i haven og gøre ting for sidste gang og jeg kunne så godt sætte mig ind i hendes følelser, for det gjorde jeg jo også.
Jeg var igang med at tømme drivhuset for planter, vaskede ruderne og fordelte planter på terrasse og i drivhus igen. Og det skal jeg ikke gøre her igen. Men vi ved jo ikke hvor længe et hussalg tager, så jeg nyder det rengjorte drivhus og har også plantet lidt tomatplanter, men det helt store så og priklehalløj har jeg droppet for i år.
At gå og ordne drivhus og staudebede, er for mig en god måde at sige farvel til haven på. Jeg nyder pusleriet lige som jeg altid har gjort. Selvfølgelig er jeg også ved at overveje den nye have og da jeg har en enorm staudesamling her, er jeg også igang med staudedeling.
Det er sjovt som jeg ser på bedene med andre øjne nu, og jeg har egentlig svært ved at tro, at nye mennesker vil kunne begejstres lige så meget over en have med så mange blomsterbede, men så kan de heldigvis nedlægge som de lyster.
Vi har købt en grund ca. 30 km herfra og skal, så snart huset er solgt, bygge et nyt hus. Det bliver vildt spændende.
Og jo, jeg skal 100% sikkert have et nyt drivhus og måske skal jeg også have et spejlbassin, men hvordan og hvornår, ja det må vi se, nu skal vi som sagt først have solgt!
26 Comments
Nana
Ja, jeg så det jo lige på Facebook 🙂 Held og lykke med salget, Lisbeth! Og god fornøjelse med byggeriet. Vi har jo også bygget engang (ja, det er faktisk ikke længere siden end 2010), og det er sjovt! Jeg glæder mig til at følge dig når du skaber et nyt hjem og en ny have. Det skal nok blive godt!
– Og tak for linket!
Kh Nana
Countryliv
Tak Nana, jeg kan godt huske at du har skrevet om jeres træhus engang og har faktisk også ledt efter dit indlæg om det, for der var noget med at du ikke kunne (lide at) bo i det?
Kh Lisbeth
Høneballehaven
Ja det bliver spændende, jeg blev godt nok overrasket, da jeg så det på fb, du var så glad, da I fik jeres nye drivhus, og nu har I mod på at starte forfra. Det bliver spændende at følge, hvis du vil blogge om det.
Held og lykke med et hurtigt salg.
Countryliv
Tak Lisbeth. Det gør det og ja, jeg er stadig meget glad for mit drivhus og skal selvfølgelig have et i samme mærke igen:-)
D2 Bet
Det skal nok blive godt!
Royal1688
Countryliv
Helt sikkert!
Susanne Jensen
Hold da op, en stor beslutning, men jeg kan godt forstå, at det er spændende at bygge et nyt hus, hvor man selv kan bestemme alt, og det kommer jo også til at gælde haven:) Lad os håbe, I hurtigt får solgt. Pøj, pøj:)
Countryliv
Tak Susanne, ja en stor beskutning, men det er meget naturligt for mig at tage livet op til revision. Jeg glæder mig til at lave en ny have 🙂
Charlotte Neve Grün/ Hos Villa Fryd
Det bliver enormt spændende. Alt har sin tid og så opstår der bare noget andet skønt. Altså bare pga. drivhuset er jeg ved at overveje :))))))))
Du har så meget smukt så mon ikke de nye købere begejstres totalt.
Knus og skøn dag
Charlotte
Countryliv
Det er så sandt som du skriver, at alt har sin tid og du er velkommen til at købe :)))))))
Tak, jeg håber at der er nogle der vil begejstres.
Anette Nielsen
Jeg blev faktisk også rigtig overrasket over nyheden. Så fedt og spændende, held og lykke med et kvikt salg. Hvis du får tid/overskud til at dele, vil jeg glæde mig til at følge med:-)
Countryliv
Det bliver meget spændende og jeg vil glæde mig til at skrive om den nye haves tilblivelse:-)
Lisbeths Haveblog
Imponerende beslutning efter 38 år på samme sted ��
Det bliver vel nok spændende, at starte forfra med helt nye ideer.
Tillykke med beslutningen.
Lisbeth
Countryliv
Tak, vi glæder os til det nye 🙂
Fruens Flora
Hei Lisbeth.
Det blir spennende. Likevel rart å skulle flytte etter så lang tid. Da kan du planlegge og starte opp igjen helt fra begynnelsen. Lykke til med salget. Fin dag til deg.
Hanne-Lise.
Countryliv
Tak Hanne-Lise, selvfølgelig bliver det også underligt at flytte herfra, men det bliver dejligt at bo i ét plan og i noget helt nyt.
Lea
Det var en overraskelse jeg ikke havde set komme. Men det bliver spændende at følge. Held og lykke med salget. Sig til hvis du mangler overgangsplanteplads.
Countryliv
Tak Lea og tusind tak for tilbudet som jeg muligvis godt kan finde på at benytte mig af 🙂
Casa Rosen- en Kolonihaveblog
Som de andre er jeg også overrasket, og syntes det er spændende i skal til at bygge nyt.
Det er jo en kæmpe beslutning at skal sælge, men det er jo også starten på en nu begyndelse et sted der måske er med henblik på at blive i rigtig mange år.
Knæk og bræk med salget. Mon der ikke hurtigt kommer nogen der bliver ellevilde med jeres lækre hus og have.
Knus fra Alma og mig
Countryliv
Det er en stor beslutning, men hvor bliver det dejligt at flytte i et nyt hus.
Tak, vi håber at der kommer nogle som vil overtage vores dejlige hus:-)
Knus fra mig
Countryliv
Vi håber også på et hurtigt salg, så vi kan komme igang med at bygge. Det bliver spændende at lave en have helt fra bar mark og jeg vil helt sikkert skrive om det her på bloggen:-)
Countryliv
38 år på samme sted er vildt og måske også meget sundt for os at rykke til et nyt sted:-) Afstandene føles ikke så voldsomme nu om dage og vi flytter kun 25 km, så det bliver ikke noget problem. Vi er spændte på hvordan det er at bo i et nyt hus.
Susanne Irming
Det lyder spændende. Mon du skal anlægge en kæmpe-stor skærehave? 😉
HAVELIV
Glæder mig på dine vegne. Selv har jeg solgt op til flere gange i mit liv, det ser jeg kun som en dejlig opgave …pøj pøj med hussalget det går stærkt i disse tider siges der.
Hilsen Grethe
Nette
Hej Lisbeth
Jeg er fuld af beundring over jeres beslutning. Vemodigt og spændende på den gode måde på én gang. Jeg glæder mig til at følge med i jeres nye eventyr.
Esther - Min lille store have
Hvor er det spændende. Glæder mig til at følge med.
Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle flytte herfra. Købte huset i 2010 og det er "pensionistvenligt". Det var også noget jeg kiggede efter dengang, da jeg har boet så mange forskellige steder i mit liv (over 30!) så jeg bare er mæt af at flytte 🙂