Vinterhaven
Da jeg begyndte at blogge, skyldes det at jeg elskede at fotografere i haven og jeg ville gerne dele både mit haveliv og mine billeder med andre.
Dagligt gik jeg rundt med kameraet og zoomede ind på knopper og spirer. Jeg brugte et spejlrefleks kamera og jeg var selv glad og tilfreds med mine billeder.
Med årene blev jeg træt af at slæbe rundt på det tunge kamera og selvom vi anskaffede nyt mindre og smartere kamera med linser til forskellige billeder, endte jeg med at bruge iPhonen som efterhånden altid var i lommen.
Ok, kameraet i smartphonen er ikke dårligt, men mine knæ orker ikke alt det med at komme ned på hug og op igen nu om dage, så ofte ender jeg med at fotografere oppefra og det giver ikke altid de mest interessante fotografier og slet ikke når vinteren byder på gråvejr og regn.
Men haven kan noget – også om vinteren i regnvejr, og det kan I se lidt af på de billeder som vores svigerdatter tog d. 25. december – tak Sarah.
6 Comments
Marie
Din svigerdatter er bestemt ikke ueffen til at spotte motiver i alt det gråbrune, der omgiver os for tiden.
Lisbeth
Det er hun bestemt ikke 🙂
Ulla Mullis
Det er bare sådanne flotte vinterbilleder.
Jeg deler dine betragtninger om camera – elsker mit Canon spejlrefleks, men efterhånden som mobiltelefonens camera er blevet bedre, bruger jeg næsten kun det.
Lisbeth
Ja det synes jeg også (det er jo Sarah der har taget dem)
Det er naturligt at det går den vej for os der ikke er professionelle fotografer 🙂
Elna Slot
En iPhones kamera overgår efterhånden dyre kameraer i kvalitet, og man kan da lige så godt gøre det nemt for sig selv.
Det er fine motiver, din svigerdatter har fundet. Kameraet alene gør det ikke, der skal stå en dygtig fotograf bagved.
Lisbeth
Du har ret, men jeg er ikke så god til at gå i knæ og zoome ind på flotte insekter og blomsterstande og det var lidt nemmere med det gamle med linser.