Helleborus

PÅSKEKLOKKER

Det er under et år siden jeg var i Gartneriet Spiren og gøre de første planteindkøb til den nye have – de helt uundværlige Påskeklokker og Juleroser.

Siden blev de plantet under syrenhækken og nogle af dem har nu blomstret i et par måneder. Det er meget meget tidligt de blomstrer, eller rettere nogle gange blomstrer Påskeklokker i januar med en enkelt eller to stilke som er ret korte, men i år er stilkene flere og de rager godt op i luften allerede.

Hvis man ikke vidste bedre ville man tro det var forår, men foto er altså fra 02.02.2020!

Heldigvis er det en plante som også blomstrer længe og man har fornøjelsen af dem i falmet form med frøstande også.

Jeg har stor glæde af påskeklokker og juleroser i vaserne inde. Tricket til at få blomsterne til at holde i vasen er, at man klipper en stilk hvor en blomst allerede har lavet ansats til frø og at man med en knappenål eller en skarp kniv laver 3 cm lodrette ridser i stilken lidt fra bunden. Jeg nænner ikke at rydde haven for blomster, men en enkelt stilk kan også gøre det for den har mange blomster.

Med en enkelt blomst i dette stade, kan stilken holde flere uger

Ovenstående to billeder er taget d. 30. januar og stilken står stadig i vasen og de andre blomster springer løbende ud.

11 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *