Morgenstund og solopgang

Da jeg en morgen for nylig lukkede hundene ud i haven og som sædvanlig kaster blikket hen over naboens tag, synes jeg at det store bøgetræ der står nogle haver herfra så lidt underligt ud i toppen! Det skal tilføjes at jeg er ret nærsynet – så frem med kameraet:

– og så på med telelinsen:
Her sad familien due og nød solopgangen, hvilket herligt syn:)

12 Comments

  • Landliggeren

    Skønt med liv i trætoppene og snart myldrer vi også for alvor ud i haven. Og, nogen bliver jo nok nødt til at klatre op i et træ, for at beskære, mens de fleste af os dog holder os med næsen og fingrene i jorden. Det er en skøn tid!

    Bedste havehilsner
    Birgitte

  • Countryliv

    ja sidste år var der var der en meget meget stor "due" (jeg er jo nærsynet) der kravlede rundt i toppen med en sav – derfor er der et fint palteau til duerne at sidde på deroppe:) Det er efterhånden sjældent man ser så stor en bøg i en villahave.
    Det er en super linse også hvis man ikke er nærsynet:0)

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth:o)

    Sikke nogle skønne dueblomster, der sidder og blomstrer i dit bøgetræ. Dejlig morgenstemning og smukt foreviget.

    Tusind tak for dine søde ord på Claus` blog, kære Medsøster udi Blomsterånden. Dine ord gjorde mig SÅ glad. Jeg er ikke så flittig på tasterne for tiden, da der igen har trukket sig nogle mørke skyer sammen på himlen over mig. Men det er dejligt at føle, at man har nogle gode virtuelle havevenner, som giver een nogle livgivende og positive solsprækker imellem alle skyerne.

    Har været til haveforedrag hele dagen med havearkitekt Laila Sølager, havebogsforfatter Birgitte Husted og staudefaglærer Anne Marie Sindberg. Interessant, men jeg kan mærke, at alle de dejlige haveblogs, har gjort mig noget svær at dupere:o)

    Hav en superskøn weekend og Lisbeth…..<3 T-A-K <3!!

    Mange kærlige hilsner og tanker til dig fra mig

  • Countryliv

    Kære Tante Grøn, Det gør mig ondt at du igen har en svær tid og jeg håber det allerbedste for dig og dine. Blogverdenen er en underlig størrelse for her sidder vi bag skærmen og finder sammen og i forhold til nogle personer fatter man særlig sympati og omsorg uanset landegrænser og for at det ikke skal være løgn bekymres man også når personen er stille i længere tid! Du er en fantastisk ord-ekvilibrist og du glæder mange med dine kommentarer og jeg bliver SÅ glad når jeg støder på dine kommentarer og selvfølgelig ekstra glad når du lægger kommentar her hos mig <3 (Nu har du lært mig et nyt tegn) Men lad det nu ikke være en stressfaktor! Jeg har kikket på din profil for at se om jeg kunne maile dette til dig.
    Foredraget som du har været til lyder interessant, jeg er stor beundrer af Laila Sølager! Ha det rigtig godt og pas godt på dig selv – Jeg glæder mig rigtig meget til at se din hemmelige have i den kommende Claus-bog:0) Knus fra Lisbeth<3

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth <3 <3 <3

    hvor er du sej, til at lave hjerter:o) Tusind tak for alle dine søde og hjertevarmende ord. De rørte mig meget. Af og til er man heldig at møde en engel i menneskeskikkelse:o)

    Lisbeth, jeg bliver også altid RIGTIG glad, når jeg støder på en kommentar fra dig på en eller anden spændende blog. Jeg vil give dig fuldstændig ret i dine betragtninger over blogverdenens forunderligheder og overraskelser.

    Jeg har også med dyb forundring måttet konstatere, at man virkelig kan komme til at holde af nogen og føle omsorg for nogen, som man "møder" på skærmen. Nogle gange opstår der et virtuelt "klik" eller en virtuel kemi, der bare gør, at man "møder" een, man følger sig ekstra meget på bølgelængde med. Een der sender og modtager på samme frekvens som een selv. Man lærer en person godt at kende udfra den måde personen skriver indlæg eller lægger kommentarer i kommentatorboksen på. Det er et overraskende dejligt socialt netværk og mødested for mig, som overhovedet ikke kendte til blogverdenens lyksaligheder, før Claus startede sin blog op for et år siden.

    Akkurat som du, bliver jeg også bekymret, hvis een forsvinder fra blogosfæren igennem længere tid. Og stor er min gensynsglæde, når jeg støder på en god gammel kending, der har været savnet et stykke tid. Og ingen af dem har man nogensinde mødt i virkeligheden…..forunderligt, tankevækkende og fantastisk. Men vi kommer jo unægteligt til at fylde i hinandens liv, når vi næsten dagligt "mødes" i cyberspace.

    Jeg håber inderligt, at min hemmelige have, kan leve op til dine forventninger, Lisbeth:o):o) Under alle omstændigheder, er det en ubeskrivelig stor ære og glæde for mig, at få lov at komme med i Claus` bog. Det gør mig både ydmyg, taknemlig og stolt. Jeg har jo beundret Claus næsegrust siden han for første gang tone-i-tone tonede frem på skærmen i Haven i Hune udsendelserne.

    Nu har jeg igen skrevet alt alt for langt og fyldt alt for meget. Jeg må se at lære at begrænse mig. Undskyld den lange kommentar.

    Stort knuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *