Lys forude

Endelig kan det mærkes at lyset kommer tilbage. Både når jeg tager på arbejde om morgenen og når jeg tager hjem fra om eftermiddagen er det lysere nu og jeg glæder mig så meget over det. 
Jeg synes ikke jeg har haft noget at blogge om, men jeg har da været rundt hos jer og deltaget i nogle spændende emner om blogning og kommentarer i løbet af januar.
Heldigvis har måneden budt på dage med sol og frost, så lidt vinterligt vejr har vi haft, men sne er der ikke tegn på denne vinter.

En klar januardag er det dejligt at gå i skoven
Havelysten er begyndt at melde sig og jeg har lyst til at potte pelargonierne om, til at købe frø og til at gå i haven og klippe lidt. Men der er ingen grund til at forhaste mig, jeg har masser af god tid til det hele og da vi er igang med at friske køkkenet op med maling og nye låger er det der, jeg lægger energien.
Jeg kommer ikke i haven hver dag, men i weekenderne tager jeg en lille runde. Her er mine favoritudsigter.
Jeg er ikke typen der ligger og roder efter grønne spirer i mulden om vinteren, men da der i et stykke tid har været en del billeder af erantis på Instagram  kikkede jeg alligevel nærmere efter forleden dag. 

Her er der ikke overvældende mange erantis fremme, men en håndfuld i spredt fægtning på den mest solrige plet var der dog.

15 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *