Forårsløg – inden det er slut

Det er nu de er her, de berømte lykkedepoter som blev puttet i jorden en grå efterårsdag. Forårsløgene er på deres højeste her i min have og det er en fest at gå morgenrunden i morgenkåbe, selvom det godt nok stadig er koldt.

Bag haveskuret er blandede tulipaner

– og skægt at se hvor anderledes de tager sig ud, når man ser dem fra den modsatte side

Et kik tværs over haven fra bedet bag haveskuret, først det runde staudebed og længst væk det hvid-gul-grønne bed

Angelique, Shirley, Negrita samt Purple blanding
I det mørke bed har jeg disse ferskenfarvede tulipaner og de er aldeles vidunderlige
Sammen med Ronaldo og Queen of Knight stod nogle knaldgule tulipaner, (fejlleverance) så her skal lægges flere til efteråret.
Narcis Thalia er en favorit og her sammen med tulipanen Spring Green

Her er igen Spring Green sammen med Narcis Pipit og storkonval i baggrunden – og så nogle rød-gule Appeldorn inde bagerst, hvor de egentlig ikke burde være….

13 Comments

  • henriette hald

    Jeg går også rundt i en lykkerus i øjeblikket. Det er andet år jeg oplever egne tulipaner og jeg er i farveekstase ganske enkelt 🙂 Er ude og beundre flere gange om dage, og ærligt talt tror jeg slet ikke min gårdhave vil være ligeså flot resten af sæsonen, som den er lige nu 🙂

  • Nette

    Du store kineser. Hvorfor troede jeg, at du ikke lagde ret mange forårsløg. Det kan jeg se er en helt forkert antagelse. Det er SÅ vidunderligt, med alle de tulipaner du har. Enten man er havemenneske eller ej, må man da blive glad i låget af sådan et syn 🙂

  • Bruuns Have

    Det ser da umådeligt smukt ud i din have og bare navnet lykkedepoter er et skønt ord, som lover noget godt. Så til efteråret, så sætter vi flere lykkedepoter, det er bedre end al verdens medicin. Også bare det at gå rundt og suge til sig er livgivende :-), kh Margit

  • Jette

    Hej Lisbeth.Sikke da et smukt syn med alle de dejlige tulipaner i din have.
    Det er bare noget af det bedste om foråret.
    Og det gælder bare med at nyde dem i fulde drag………………..for lige pludselig er det slut.Rigtig god dag knus Jette

  • Anette Nielsen

    Hej Lisbeth!
    Uha ja det er skønt at liste ud i ført morgentøj og hår, elsker det stort hverdag:-))) Hvor ser det fantastisk ud med alle de tulipaner i din have, det er jo en sand lykkerus!
    Hilsen fra Anette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *