DET NYE HUS #7 – TAG, VINDUER OG LOFT

Dag 73, d. 12. januar 2019
Efter at arbejdet har ligget stille i et par uger, rykkede det gevaldigt den uge 2 i 2019!
Vores betænksomme nabo Christina sendte os nedenstående billede på sms i torsdags, og skrev at vi nu havde fået vinduer og døre i og at de godt nok var effektive.

Hvor blev vi glade! Vi ved jo godt, at vi først skal flytte til april, men man bliver bare så glad over at se SÅ stort et fremskridt i løbet af få dage. Selvfølgelig ligger arbejdet stille engang imellem imellem opgaverne, men det her var mere end vi turde tro.
Jeg kan godt afsløre at vi var meget spændte på at se herlighederne selv.
Og vi blev endnu mere overraskede, for der blev arbejdet på fuldt tryk indendøre med at sætte gipslofter op. Derfor holdt vi os mest udenfor i støvregnen, for vi ville nødig gå i vejen

Goddag – indgang imellem soveværelse og orangeri.

Jeg har glædet mig til at se vinduespartierne i stue-alrummet. For tiden er der meget fokus på store glaspartier med udsyn – jeg elsker vinduer med inddelinger og til glaspartier og glasdøre har jeg valgt efter mit hjerte. 
Det ser så godt ud!! Hyggeligt! Jeg er så glad!

Huset fra den ene ende (Sydvest)

Og fra den anden ende (Nordøst)
Det er så sjovt at se det hele i virkeligheden. Jeg er i fuld gang med havedesignet og i hovedet virker der meget langt fra indkørsel og op langs huset, men det er slet ikke så voldsomt.
I næste uge kan vi vise billeder med lofter indefra, men vi ved at de allerede er oppe nu.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *