DET NYE HUS #2 – FUNDAMENT, RØR OG SANDPUDE
Dag 12, 10. november 2018
Endelig lørdag og turen går igen til Gørløse. Vi er spændte på at se hvordan arbejdet skrider frem og bliver ikke skuffede. Det er bidende koldt og småregner, høje jordbunker ligger nu både for enden af grunde og langs hele den ene side og gummistøvler er det helt rigtige fodtøj til stedet.
Der er trukket rør til kloak og vand og lagt sandpude.
Det er så herligt at gå rundt og besigtige sin ejendom indefra – og prøve at vurdere rummenes størrelser uden at have vægge.
Nu er der også gang i fundamentet til orangeriet og der skal bygges en sokkel i 60 cm. højde. Selve glashuset bliver sat op af Pavillon Danmark efterfølgende.
Det ser højt ud – gad vide om der bliver et trin ned til terrænet…….
Tænk at det kommer til at se ud som på min tegning ovenover – der er noget at glæde sig til.
6 Comments
Høneballehaven
Det bliver spændende at følge med i opbygningen af jeres nye hus.
Madame
Hvor er det spændende at se, hvordan det er ved at blive til et rigtigt hus!
Lisbeth (countryliv)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Lisbeth (countryliv)
Kære Lisbeth, tak fordi du har lyst til at følge med, vi er jo også selv meget spændte på byggeriets gang 🙂
Lisbeth (countryliv)
Kære Madame, tak fordi du har lyst til at følge med, det er fascinerende at se hvor hurtigt det begynder at ligne et hus 🙂
Casa Rosen- en Kolonihaveblog
Hej Lisbeth
Så fandt jeg endelig din nye bygge blok, og du kan da godt regne med at jeg er fast læser her. Hvor er det spændende og hvor bliver det altså flot med det nye orangeri :o)
Knus fra Linda