Ompotning

Der er en særlig årsag til at jeg tøver med at pakke overvintringsteltet ned og heller ikke endnu har vasket og klargjort drivhuset, pakket hyggesagerne ud og arrangeret siddepladserne klar til den kommende sæson.
Vi skal have ordnet husfacaderne i maj måned og det vil medføre rod og stilladser, støv og mørtel i den allerdejligste havemåned.
Så endnu står overvintringsteltet og kan beskytte tomater, chili og sommerblomster mod de værste støvbjerge. 
Men tomat- og chiliplanterne trængte til ompotning. 
I betragtning af at der er laaang tid til de kan komme i jorden, er jeg yderst tilfredst med  at tomatplanterne er lave og kompakte. Det skyldes at de har stået derude, hvor det har været forholdsvis køligt om natten. Men nu skal der altså mere krudt til og de er plantet op i en stor potte med næringsrig jord.
I første omgang er tomatplanterne plantet nede i potten og der er mulighed for at fylde mere jord i toppen af potten, hvis de får brug for et bedre fundament. Dette kun fordi de kommer til at stå længe i potterne.

Chilierne er også fine i formen. De skal plantes i krukker, men får lige en mellemstation i en knap så stor potte.

De ser virkelig små ud i de store potter og jo de trængte virkelig til noget næring.

Andre frøplanter står også i teltet – ovenover er et lille udpluk, men hylderne som I ikke kan se, er faktisk fyldt. Det er nemmere at passe dem herude og da jeg skal rejse nogle dage i næste uge, skal det være nemt for Flemming, at tænde for vandslangen. 

Her småplanter af spinatranke, som efter sigende kommer til at vokse helt ustyrligt.
Jeg er ret begejstret over at de frø af rosenslynger, som jeg høstede for tre år siden, viste sig spiredygtige. Det er en langsom starter, men også enorm grovillig når den kommer igang – jeg fik seks planter.

I bunden af teltet står pelargonier og citrus, de giver så skøn en duft når man træder ind i teltet.

11 Comments

  • Susanne

    Herligt at du har haft indendørs arbejde i dette trælse regn-forårsvejr. Og både chili og tomat vil helt sikkert blive glade for din indsats 🙂
    Mine tomater er også lige blevet plantet om. Det var blevet lange og ranglede, så de blev plantet dybt. Men din idé med at plante, så der kan fyldes jord på i potten er rigtig god. Det må jeg huske, når mine skal plantes om næste gang.

  • Sussi.Sussinghurst

    Hvor er de fine og kompakte dine planter, jeg her sået Cosmos – de kom slet ikke op – min mand såede en anden slags Cosmos, de kom op efter 3 dage, og nu er de lange, lange tynde rær….. såeee jeg ved ikke rigtig hvad der bliver ud af det (vi har haft dem inde i gæsteværelset hvor der ikke er så varmt)

  • Stauder i Stovby

    Hej Lisbeth
    Det ser lovende ud alt det du har gang i. Mine tomater som jeg selv har sået, står for varmt og er desværre blevet meget ranglet men jeg trøster mig med at tomater tåler at få begravet stænglen.
    Du skrev på min blog at jeg skulle reservere en busklupin og en silene som du vil hente på et marked. Kan du ikke lige skrive på min mail, ikke her på bloggen,hvilke marked det drejer sig om.

  • Fru Friis

    Det ser så fint ud i dit drivtelt – i dit smukke drivhus. At skulle lave facade i maj måned er en af den slags opgaver, man bare må tage ind og accepterer. Tomaterne ser rigtig sunde ud, ikke noget ranglerri der! Flot med dine rosenslynger, jeg købte ny forsyning, men ikke en eneste er kommet op. Fandt efterflg. nogle gamle frø, måske jeg bare skulle prøve og se hvad de evt. kunne nå, hvis jeg sår dem nu. Erfaring skader jo aldrig. ;o)

  • Haveliv i nr. 16

    Sikke nogle dejlige planter, hvor er de flotte. Jeg er også i gang med ompotningen, det foregår heldigvis i etaper. Jeg kan godt forstå, at du venter med rengøringen til facaden er færdig. Er det furer I skal have skiftet?. Mange hilsner Mette

  • Esther - Ildkattens Scriptorium

    Jeg kan godt forstå du lader teltet blive til facadearbejdet er klaret.

    jeg har nu næsten fået omplantet alle tomater. De der fik en 7 cm potte for et par uger siden trænger dog stadig til en 11 cm…nu må vi se hvornår jeg får tid til det. Ferien er jo slut. øv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *