Vinterblomster
Når vejret klarer op på en fredagsfridag, gælder det for mig om at komme ud og se, hvordan det står til nede i mulden. Det milde vejr lokker vinterblomsterne frem og heldigvis kan de klare det, hvis det skulle ske at det pludselig bliver koldt.
Jeg blev lokket af disse hornvioler hos blomsterhandleren og jeg tænkte at de skulle hjem i drivhuset.
I læ under min store hassel har en Helleborus skudt en enlig blomst. De helt mørke Helleborus er klart mine favoritter og de passer virkelig godt sammen med den mørke Euphorbia.
Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’ er en foræring af en haveveninde og den er smuk året rundt. I foråret får den limegrønne blomster. Jeg er så heldig at den har sået sig flere steder og det er perfkt for den passer godt ind mange steder.
Helt nede i mulden dukker erantis op. Det er så fascinerende at se, hvordan de små har brudt jorden og skubbet små bladrester til side for at komme frem. Jeg holder meget af erantis først på året, for selvom der er lang tid til forår så bekræfter de at der er liv dernede og at der kommer en ny sæson.
Jeg ønsker mig mere opholdsvejr for regn og blæst er ved at tage pippet fra mig. Så lad os krydse fingre for en weekend, hvor solen skinner og vandet får lov at synke lidt.
God weekend.
27 Comments
Nana Hecquet
Vi krydser fingre 🙂
Tak og i lige måde, Lisbeth – en god weekend i solskin, forhåbentlig!
Countryliv
Ja og det skal nydes, for det er utroligt så hurtigt som vejret kan forandre sig 🙂
Nette
Kære Lisbeth
Jeg har bestilt solskin i morgen, lørdag, for jeg har lige en ting eller 100, som skal ordnes i haven. Kan godt forstå, at du har slæbt noget forår med hjem til driveriet. Det lader nu til, at vi får kulde og hvid nedbør om nogle dage, så nyd dine små tidlige forårsbebudere, mens du kan. Din klokke og Euphorbia er en skøn kombo.
Countryliv
Din bestilling er hørt, solen skinner smukt idag. Jeg har også hørt at kulden er på vej så jeg håber at du når det du skal idag 🙂
Madame
Åh ja, vi trænger til en weekend uden regn og blæst! Hvor er det dejligt at se dine erantis, og hornviolerne er bare så smukke 🙂
Countryliv
Ja og det ser ud til at vi er heldige idag 🙂
Anette Krogh Pedersen
Kan sandelig godt forstå du lod dig friste af de glade hornvioler. Desværre er de ikke kommet i butikkerne herovre endnu, men forårsløgene er, så dem fråser jeg lidt i.
På dine collager, fra årets gang, er der på den 3., den med krokussene nogle flotte klokke agtige ting, måske lavet i halm, de ligner nogle til bier, hvor har du været heldig at fine sådan nogle. Jeg har et gammelt bistade stående, som jeg skal have sat i stand, og tænkte at sådan en kube-ting, ville passe godt i et stilleben sammen med bistaden.
Kærlig hilsen Anette
Countryliv
De små hytter er fuglehuse som jeg har købt i Netto for flere år siden, deres ophæng er gået i stykker så nu tjener de som muse- og insektbo i stedet.
Jeg har søgt lidt på dem og det nærmeste jeg kan komme dem er hos Vivara på dette link
https://www.vivara.dk/product/id=877/redeskjul.html.
God ide sammen med bistadet 🙂
Anette Krogh Pedersen
Tak Lisbeth, der vil jeg prøve at kigge 🙂
Jette
Hej Lisbeth.En lille hilsen fra en dejlig solskinsdag.Søde små violer du har købt.
Jeg køber også vildt ind af forårsblomster lige for tiden……………..kan slet ikke lade være.Og tidligt med din smukke påskeklokke.
Ja !!! det er bare dejligt livsbekræftende når de første små erantis dukker frem af jorden.
Rigtig god weekend til dig Knus Jette
Høneballehaven
Solskin fik vi da, men her blæser det en del, men ud måtte jeg alligevel.
Dejligt med forårsblomster, det kan vi lide. Jeg har også den Euphorbia, den er så fin og har også selvsået sig et enkelt sted hos mig.
Jannibele
Deilige stemorsblomster og søte små erantis som stikker hodet opp av jordet. De herligste vårfornemmelser du byr på:)
Jannicke
Maribel
De små violerna är så fina, och Julrosen underbar. Jag får vänta på mina i några månader till.
Trevlig helg! Marika
Sussi.Sussinghurst
åh, jeg glæder mig sådan til jeg får købt nogen Hornvioler …. men jeg tror jeg venter og ser hvordan vejret i den kommende uge ser ud
Fru Friis
Skønne hornvioler til drivhuset, nu bliver jeg altså ekstra forårskuller. De to mørke skønheder du viser er virkelig meget smukke. :o)
Villrose
Vinterblomster, ja! Etterlengtede og fine. Er nok et par – tre måneder til jeg kan begynne å speide…
Anette Nielsen
Hej Lisbeth!
Jeg var også ved at lade mig friste af hornvioler den anden dag, stod endda med dem i hænderne, men de blev sat på plads igen:-)
Ja tak til mindre blæst og mere sol, i går så vi solen, men det blæste stadig godt, så håber på en dejlig solrig søndag:-) hvor er det dejligt at se erantis!
Også en god dag til dig
Hilsner fra Anette
Lea
Ikke dårligt at lade sig lokke af søde forårs bebuder. Det sniger sig op af jorden alle steder.
Lone
Kære Lisbeth.
Dejlige tidlige forårs billeder . . . Synes jeg kan kende din Euphorbia 😉 godt den trives i din have.
Jeg er begyndt at holde et par sammenhængende fridage og kan nu igen nyde lidt mere tid i haven. SKØNT.
Ha' det godt.
Knus Lone
Countryliv
Kære Lone
Ja, den kan du bestemt genkende, jeg tænker på dig hver gang jeg nyder den 🙂
Dejligt for dig med sammenhængende fridage og mere havetid.
Rigtig godt nytår til dig og familien.
Knus Lisbeth
Nette
Hej Lone! Du har været savnet 😉
Jette
Hej Lone.Kan kun tilslutte mig………………..savner alle dine dejlige indlæg
Knus Jette
TANTE GRØN
Kære Lone.
Et stort cyperknus til dig
Pondside
I love the image of the wee plant forcing its way through the cold soil. We should all be so resilient! As always, lovely photos.
Frøken Solhat
Åh så skønne smil de sender afsted de hornvioler. Lækkert med lidt spirende forår Lisbeth.
Knus Dorthe
Min Grønne Verden
Hej Lisbeth
Nøøj du har allerede investeret i hornvioler – hvor er de dejlige.
Giver dig ret i, at det er en fantastisk fin farve din Helleborus har og den er bare perfekt til Euphorbia amygdaloides 'Purpurea'. Super solskinsbilleder.
God aften.
Anita
TANTE GRØN
Kære Lisbeth.
Hvor dejligt med et strejf af forår her i den isnende kolde tåge. Ja tænk hvor meget sådan en lille blomst som en erantis eller en vintergæk kan gøre for eens mentale tilstand.
Knus, kærlige hilsner og tanker