Tour de blog sjælland

Så oprandt dagen hvor jeg ikke bare skulle have gæster i min egen have, jeg skulle simpelthen på endnu en Tour de Blog med Nette, Lone og Lene – planen var lagt så vi skulle se Lones store have i Asnæs, Lenes i Greve og min i Bagsværd.
Vi begyndte på landet hvor Lone og familien bor midt i et smørhul fuldstændig omgivet af marker og grønne anlæg. Min reportage herfra er præget af min begejstring for udsigter til åbne vidder og Lone har med sikker hånd klippet og formet haven og dens træer og buske så luftigt at man gang på gang aner landskabet udenfor. 

Udsigt til en stor syren, klippet så lyset strømmer igennem
Her både et kik ind i haven og 2 kik ud gennem beplantningen

Luftigt klippede buske
Der er masser af små stemningsopstillinger i Lones have
Efter en lækker sandwich skulle vi løsrive os og sætte kursen mod Greve hvor Lene og hendes familie bor i et tæt hyggeligt kvarter – her er hul i hegnet ind til naboen og man fornemmer hygge og fællesskab. Her emmer af Country living stilen og den er total gennemført. Orangeriet er helt fantastisk og det er blomsterbedene også, men den største overraskelse jeg fik var at se de yndigste digitalis i blomst på denne årstid!
Indgang til haven
Detaljer, detaljer, detaljer

Bag orangeriet – Digitalis i septemper
Flaget er hejst og bedene strutter af frodighed
Rettelig skal siges at vi tidligere på sommeren mødtes hos Nette i hendes lille have og derfor var den desværre ikke med i dagens program, men du får lige en collage derfra taget for ca. en måned siden. Det er en super hyggelig lille have i Cottagestil, fyldt med roser og blomster i lyserødt og hvidt. Nette er leveringsdygtig i Dahlia så store som buske selvom de er dyrket i krukker – jeg har aldrig set lignende.
Stemninger fra Nettes lille have
Sidst på dagen og selvfølgelig med en tidsplan der var skredet vendte vi bilerne og kørte til min have i Bagsværd, hvor jeg kunne sige:
Tusind tak til Lene og Lone og Nette for en forrygende dag

23 Comments

  • Frk. Anemone

    Meget spændende at høre om jeres hyggelige tur rundt til hinanden og også sjovt at se hvilke ting I hver især bemærker hos hinanden. Har I mon lært hinanden at kende gennem bloggen eller kendte nogen hinanden i forvejen?

    Ulla

  • Fru Friis

    Fantastiske billeder du har taget, det er så sjovt at se hvor forskelligt haverne tager sig ud på de forskellige blogge, men det rene guf alle steder..
    Jeg er (også) vild med Lenes ordensans og opstillinger af ting og sager… løvefødderne er nuttede… ;o)

  • TANTE GRØN

    Kære Tour-tøzer:o)

    Tusind tak fordi I deler jeres dejlige haveoplevelser hos hinanden med os herude i cyberspace. Det er så sjovt og tankevækkende at se, hvor forskellige ting I fokuserer på, når I indfanger skønhed med jeres kameralinser.

    Lisbeth, jeg er vild med din billedkavalkade. Jeg elsker nemlig detaljer og synes de er utroligt vigtige for helheden. Sikke en masse indtryk I har fået på blot een dag, men I er jo også nogle seje turbo-tøser. Det kræver da sin kvinde både at være gæst og skulle have gæster på een dag:o)

    Og nu til en uendelig lang smøre af spørgsmål:

    Lene, hvor har du købt de herlige herlige løvefødder? Jeg er totalt VILD med dem. Og hvor er det en lækker måde, du arrangerer dine stemnings-dekorative indslag på.

    Og den mørklilla/vinrød skønhed der står og blinker til mig på billedet med underteksten "Indgang til haven" er det en verbena, hvilket jeg synes det kunne ligne på bladene? Eller er det en for mig hidtil ukendt staude, som jeg absolut må have til at bo i mit rødbedefarvede bed? Den er jo skøøøøøn.

    Hvor er det et sødt velkommen-skilt, du har lavet til dine gæster, Lisbeth:o) En rigtig sød ide.

    Lone, det er jo ren Morten Korch der hvor I har slået jer ned. Sikke et smukt åbent landskab, I er omgivet af. Det må være fantastisk fredfyldt.

    Hav en dejlig tirsdag derude.

    De kærligste hilsner og tanker fra Tanteriet

  • Lene

    Kære Tante Grøn,
    Jeg er også vild med mine "fødder" og de er købt hos Isabella Smith for en del år siden. Jeg mener at kunne huske at de er lavet i Afrika (jeg har jo arbejdet hos hende, som du nok husker).
    Den vinrøde skønhed er en verbena. Den hedder Superbena Burgundy og er købt som småplanter her i foråret hos Odenia.dk. Jeg ved ikke om den danner knolde ligesom min lyseblå verbenaskønhed, så jeg må hellere i gang med at google 🙂
    Knus herfra

  • Lene

    Hej Lisbeth,
    Jeg var lige ved at glemme at kommentere på dine billeder. De er skønne. Tænk at det er min have på nogle af dem 🙂
    Tusind tak for sidst og god fornøjelse på lørdag.

  • Countryliv

    Hej alle – I har ret i at det er sjovt at se hvordan vi hver især har set hinandens haver. Vi har også vores egen stil i fotografierne – der kan man se hvor dybt det ligger:)
    Frk. Anemone, ja vi har mødt hinanden gennem blogning og slog til da Lone foreslog en tur rundt til havebloggere i Jylland.
    Lone: jeg har en svaghed for fade her faldt jeg for den rustikke bund, jeg synes selv at billedet er ret skønt:)
    Tante Grøn: du kan tro jeg var træt om aftenen og jeg tænkte netop at det var lige som når små børn har oplevet en masse, he, he.
    Tak for det fine navn, det passer bedre end du tror – det kan Nette som jeg kørte i bil med nok nikke genkendende til(LOL)

  • TANTE GRØN

    Lene, tusind tak for info om den smukke rødbedefarvede verbena. Den vil jeg prøve om jeg kan huske at få fat på til næste sæson. Den er virkelig vakker:o)

    Lisbeth, jeg tænkte nok at Nette-pigen kører råddent med speederen heeeelt i bund:o) Hun er en drønnert, er hun:o)Tror hun er en rigtig "Bas-Brian"!!!!!:o)

    Nu er det vores tur til at opleve skybrud. Holy macaroni….vejen ligner en flod!!!!

    Knus til Tourbotøserne.

  • TANTE GRØN

    PS: Så kan jeg regne ud, at jeg må vinke farvel til drømmen om at blive den lykkelige ejer af sådan nogle løvefødder…….suk…suuuuuuuuuuk! Medmindre da, at jeg tager til Afrika på løvefods-safari og ekspedition . Måske fru Friis vil med. Hun vil også godt tage med mig til England for at lede efter et hul i en hæk. Ja, hun er (også) sød, er hun:o)

    Løvefodsforelskede hilsner fra den gamle tante

  • CuginaK

    Sikke nogle dejlige billeder. Som andre skriver, sjovt at se, hvor forskellige billederne hos jer. Savner bare Bølle lidt… Og måske Knold 🙂

    Tak for info om Hortensia Limelight. Får lidt kolde fødder, for sådan en har vi lige selv plantet. Den behøver faktisk bare ikke lige blive helt så stor (på den anden side, så løser vi jo også det 🙂

  • Frøken Solhat

    ….sødeste Lisbeth – så blev jeg også opdateret lidt ;0) Det lyder jo som en helt fantastisk tour i der igen har haft gang I. Skønne billeder…..og jeg må jo give dig ret I at det er da bare en FORMIDABEL udsigt Lone har.

    Knus Dorthe

Leave a Reply to Fru Friis Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *