Når man ikke har held i giveawaylotteriet….

– så må man selv købe.

For nylig var der en giveaway hos Nana, som jeg desværre ikke havde held i. Men jeg blev så begejstret for de runde højbede at jeg måtte eje et par stykker og så må man jo selv købe…..
Jeg har nemlig længe funderet over en højbedsløsning i bedet bag haveskuret, hvori jeg kunne plante Dahlia. Jeg var så træt af at vande krukker med Dahlia på terrassen sidste år og jeg ønskede at give mine Dahlia mulighed for at blive endnu større, med ubegrænsede jordmængder under sig. Men min udfordring har været dræbersnegle.
Med disse to runde højbede har jeg fundet en løsning, hvor jeg kan sætte sneglehegn og på dette koncentrerede område plukke snegle som evt. skulle finde på at hoppe fra en højere plante.
Bedene skal fyldes med jord så planterne står lidt hævet i forhold til resten af bedet.
Lidt omrokering af de andre planter i bedet bliver der, bl.a. vil jeg flytte den mørke hyld og en rose.

Bunden i bedet bag haveskuret er fyldt med Scilla samt Anemone blanda og det er så smukt lige nu.

Jeg har efterhånden en lille samling af små træer i krukker og nu er det Pyrus salicifolia ‘Pendula’ som blomstrer.
Jeg vil dog lige runde indlægget her af med at fortælle at jeg har haft held i giveawaylotteriet i andre sammenhæng både hos Nana da hun havde drømmegaven og hos flere andre bloggere igennem årene, så tag venligst ikke min overskrift på dette indlæg som en klagesang.
I august var jeg så heldig at vinde to giveaways, som jeg aldrig fik takket ordentligt for:

Hos Linda – jeg bruger dem hver gang jeg er i haven og glædes over de glade farver.
og hos Jette, som jeg sender varme tanker og jeg glæder mig til at se hendes valmuer til sommer.

GemGem

10 Comments

  • Nana

    Det er da en god idé at bruge bedene på den måde, Lisbeth! Og hvis du har købt dem hos Zinkbakken, bliver jeg helt glad på deres vegne 🙂 Nu håber jeg det lykkes dig at holde de super irriterende snegle ude af dine dahlia!
    Tak for linket, søde Lisbeth! Og god weekend til jer!
    Kh Nana

  • Haveliv i nr. 16

    Jeg er heller ikke den heldige type, men så har jeg held i kærlighed i stedet for 🙂 :-). De er flotte de nye bede og god ide, når der er dræbersnegle. Heldigvis bøvler vi ikke med dem her, så her er der frit slag for dahlia i bedene. Mit store ønske er nogle smalle zinkbakker, der kan stå i vindueskarmen i havestuen til alle de små priklede frølinger – det må blive til næste år :-). God weekend til dig. Mange hilsner Mette

  • Sussi.Sussinghurst

    nååååhhhhrrrr ja, selvfølgekan kan man jo bare købe dem…jeg var heller ikke heldig i dette tilfælde, egentlig HAR jeg jo heller ikke plads, men jeg tænkte at jeg kunne sløjfe noget og måske sætte hindbær i dem, jeg vil så gerne have hindbær, bare 3 planter, mon de kunne være inden for rammen ??? Man kunne sætte kobberbånd (fra Netto) hele vejen rundt, så kommer der vist nok heller ikke snegle kravlende op ad siderne…. nå ja, man har vel lov at gøre sig tanker, hvis nu… 🙂

  • Birgitte

    Hej. Det var en smart løsning med at plante dahlia i de fine højbede. Jeg håber sneglene ikke finder vej derind. Det er nogle fine gaver du tidligere har vundet. Jeg kan godt huske dem, og tror jeg også deltog i konkurrencen, men du havde mere held end jeg:)

  • Fru Friis

    Jeg har ikke set den omtalte give-away, men de rund højbede er rigtig fine. Sjovt nok begynder min hjerne allerede og overveje, hvor man kan presse et par stykker af dem ind!! Rigtig god ide, at bruge dem til dahlia, de bliver nu engang bedst, når de har rigelig med jord at fordybe sig i. Glæder mig til at se det flotte resultat til sommer. :o)

  • Esther - Ildkattens Scriptorium

    Jeg har også lige købt ind hos Zinkbakken. Dog ikke højbedene (Dem har jeg bare ikke plads til) men tre drivhusbakker, der skal bruges til et lille projekt, som Carsten så småt er gået i gang med – og jeg glæææææder mig til det er færdigt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *