Mindst 10 blomster
Inden bloggen her også går i julemode vil jeg være med på den med Mindst 10 blomster som jeg læste hos Marie på bloggen Hortofilia.
Det var lige med nød og næppe at jeg kunne finde 10 blomster, for her har nattefrosten været et par gange og den har ramt de fleste planter, så det var mere end perfekt at jeg fik planterne i hi for en uge siden.
Fem violette – Rosen ‘Jaques Cartier’, Sct Hansurt, Tvetand, Kæmpeverbena og Dagpragtstjerne
Fem lyse – Bakkestjerne, Skabiose, Rose Ghislaine de Feligonde, jordbær og Rose Mme Alfred Carriére
Det var ikke mange blomster, men jeg har heller ikke mange roser som ellers er ret insisterende med deres blomstring på denne årstid.
Idag bliver der forhåbentlig vejrmæssig mulighed for at jeg kan feje terrasserne og gøre klar til vintervejret med storme og sne.
Igår var jeg i skoven for at hente mos og det var en lidt vemodig affære, da jeg for første gang i 15 år var uden følgeskab af hundene.
Turen ind til granskoven ville blive for lang til de to gamle gutter som jeg ellers har haft så mange mange dejlige skovture med. Vi har travet den skov tynd, hoppet på liggende træstammer og stengærder, krydset brombærkrat og vildnis og jeg har nydt at se dem nyde det.
Jeg vil skynde mig at fortælle at de begge har det fint, men bentøjet og energien er ikke hvad den har været. De elsker stadig at komme ud at gå tre gange om dagen, men turene er korte. Hvis vejret er til det kører vi gerne i mosen eller i skoven, men vi går ikke langt væk fra bilen.
Her er vi for et par uger siden på tur i nabolaget, hvor Vilmer har taget føringen og Luffe fik øje på en mystisk “hund” som klippede græs.
5 Comments
Høneballehaven
Åh ja det er vemodigt, når man når til, at hundene ikke længere kan klare de lange ture, for så ved vi jo, hvor det bærer hen ad. Min gamle basenji klarede heldigvis de lange ture lige indtil dagen før, den blev syg, jeg savner den stadig.
Jeg håber dine klarer det nogle år endnu.
Frk. Anemone
Fint at du også lige fik set efter dine "mindst 10 forskellige blomster", det gik da fint.
Jeg har slev ikke været i skoven efter materialer, måske næste søndag… Ja, det er vemodigt når hundene ikke længere kan klare de store strabadser, men I nyder de korte ture, det er det med "nu'et" i hverdagen. 🙂
marie
Sjovt at se, at min idé smittede dig. En tur i skoven er en god oplevelse her i november, men jeg forstår godt, at det er vemodigt at måtte efterlade de trofaste følgesvende derhjemme.
Fruens Flora
Hei Lisbeth.
Vemodig at hundene ikke klarer en tur i skogen lengre. Det gjør ikke fruen heller. Sliter med prolaps som er vond. Granbar og mose må jeg kjøpe. Det går bra det. God kveld til deg.
Hanne-Lise.
Maribel
Så många fina blommor du hittade, nu är det för sent för mig att gå ut och titta efter, för det är vitt på marken.
Ha det fint!
Marika