Godt nytår
Med et vinterligt foto af mine 2 nyeste projekter fra 2011 ønsker jeg jer alle et rigtig godt nytår og tusind tak for mange dejlige oplevelser her i blog-verdenen. Det har været en kæmpe fornøjelse at udveksle ideer og inspirationer med jer gennem snart 2 år og jeg er spændt på havelivet 2012 bringer.
Gulv af røde herregårdssten i pavillonen og spejlbassin
Julegaven fra svigermor var denne dejlige vase fra Kähler
Mine drenge har fundet ud af hvad jeg godt kan lide – et fint hus i zink og et “blomsterbur”
2011 har på flere fronter ikke været mit år, men på have- og blogfronten, med det kæmpe netværk af haveglade bloggere der er dukket op har jeg oplevet så store glæder, jeg har haft flere haveoplevelser end tidligere bl.a. fordi jeg har haft modet til at tage til et fantastisk blogtræf i LIFE og ikke mindst på tour med dejlige tøser. Og jeg er helt sikker på at 2012 bliver et fantastisk år på alle måder.
Tusind tak allesammen for jeres søde og positive kommentarer I aner ikke hvor meget det glæder mig.
23 Comments
Ina
Kære Lisbeth
I lige måde. Tak for alle dine dejlige kommentarer, og super hyggeligt at møde i til blogtræffet i LIFE.
Det der spejlbasin ser bare så godt ud 🙂
Jeg er også sikker på at 2012 bliver et godt bl.a. i haven.
Godt nytår
Ina
Pondside
You've accomplished such a lot in the past year. Your reflecting pool is exceptionally lovely.
I've enjoyed your posts so much over the past year, and look forward to watching your garden and learning about life in your 'neck of the woods'.
xo
Annette
Kære Lisbeth
Tak og i lige måde, og det var en fornøjelse at møde dig IRL og jeg håber vi ses igen I år.
Dit spejlbassin er så flot og jeg glæder mig til at se flere billeder af den og din smukke have.
Knus
Annette
Frk. Anemone
Godt nytår til dig også:) Det er altid så dejligt at besøge dig her på bloggen og hvem ved om vi måske ses i år?
Flotte billeder – håber du får et på alle måder dejligt år.
Ulla
"Perler på snor"
Også godt nytår til dig. Jeg glæder mig til at følge med her i 2012 🙂
Fru Friis
Skønne projekter og skønne gaver :o)
Glæder mig til følge din videre færd i blogland og håber det lykkedes at møde dig i virkelighedens haveland i dette dejligt jomfruelige år.
Have-nytårs-knuzz fra mig
Eva
Det var dejlige gaver, du har fået dig:)
Godt nytår, og godt blogår 2012.
Madame
Kære Lisbeth, tak fordi vi må følge dig og din have – jeg glæder mig til at se, hvad du finder på fremover. Sikke nogle dejlige gaver du har fået! Kähler-vasen er noget af det smukkeste!
Glædeligt nytår 🙂
Lone
Kære Lisbeth.
1000 tak for året der gik, det var flere dejlige oplevelser vi fik sammen og jeg glæder mig til nye blomster-eventyr med dig i det nye år. Jeg håber at du og din søde familie får et lyst og lykkeligt 2012.
Knus Lone
Mia Folkmann
Det er så dejligt med et nyt frisk år, der har stort potentiale for at blive godt. Det håber jeg dit bliver… 🙂
Staudefeen
Godt nytår, Lisbeth 🙂 Det har været dejligt at følge din blog her i 2011 – og møde dig i virkeligheden også 🙂
Kh. Marlene
TANTE GRØN
Kære Lisbeth,
det har også været vidunderligt at få lov at møde dig IRL. Og jeg kan kun give dig ret i, at havebloguniverset er Guds gave til os havetosser. Det er SÅ givende og berigende på alle måder.
Lisbeth, Lisbeth, Lisbeth, Lisbeth….. LISBETH…det der fugleblomsterbur er simpelthen SÅ LÆKKERT!!!:o) Holy Macaroni…jeg er fuldstændig forelsket i det og var ved at få mundvandet i den gale hals, da jeg så det. Hver en pragtfuld detalje er studeret meget nøje og indgående:o) Sikke nogle dejlige drenge, du har:o) Så kan en mor da ikke blive mere forkælet:o)
Har du nogen anelse om, hvor dine sønner har købt den henne? Jeg MÅ eje sådan en:o) Jeg begynder fluks at spare op. Dette bur er virkelig værd at begå sparegrismord for:o)
Fuglehuset i zink er også rigtig rigtig smukt:o)
De er en heldig kvinde, Fru Bagsværd:o)
Hav en god start på det nye år.
Savlende knus
Nette
Kære Lisbeth
Der er nogle som siger, at man er sin egen lykkes smed. Det er måske ikke altid rigtigt, men jeg tror nu, at det har været gældende for dine haveoplevelser i det forgangne år. For du har da været fremme i skoene og sprunget ud i både dit og dat med positive følger. Dit dejlige pergola-hjørne har jeg jo set men har endnu dit spejbassin til gode. Mon ikke jeg har en chance for at få det set i 2012, hvis jeg ellers opfører mig ordentligt?
Rigtig godt nytår til dig og dine!
Havehyrden
Det ser så flot ud dit spejlbassin. Jeg vil overveje noget lignende i vores have 😉
Godt nytår til dig også.
Signe
Rigtig godt nytår Lisbeth.
Hvor er det altså skønt med det spejlbassin – det var da en fantastisk idé, du der fik 🙂
Knus Signe
Landliggeren
Jeg er bestemt også glad for at du tog mod til dig og satte kursen mod blogtræffet. En helt vidunderlig dag og så skønt at møde dig.
Takken for kommentarerne går også den anden vej :-). Jeg glæder mig mindst lige så meget over hver og en du lægger hos mig og også når du glemmer at lægge en, fordi du allerede er suset ud af mine links 🙂
Tak for alle dine skønne og inspirerende indlæg. Og, hvis jeg ikke allerede har sagt det: Godt nytår
Et stort have-nytårsknus til dig
Birgitte
Hanne i haven
Også rigtigt godt og dejligt nyt haveår til dig, Lisbeth.
Mit forgangne år var heller ikke det bedste, men jeg er næsten sikker på at det ikke vil blive husket for dårligdommene, men mere som det år hvor jeg mødte alle jer skønne havetosser i Blogland 🙂
Jeg håber også at vi finder mange sjove måder at mødes i det nye år, og jeg skylder dig jo også stadig et besøg i min have 🙂
Dit spejlbassin er så smukt, og jeg glæder mig virkelig til at se udviklingen med det og resten af din have.
Knus, Hanne
Zep
Sikke mange lækkerier her på din blog Lisbeth – jeg vender "frygteligt tilbage" og nærlæser en dag, hvor der er god tid…
Rigtig godt nytår!
Hjerteligst
Countryliv
Hej alle – Tak igen – jeg tror at mange af os kommer til at støde på hinanden i årets løb og det ser jeg frem til:)
Madame: jeg er også meget begejstret for vasen, Kähler har rigtig fået en renæssance.
Tante Grøn: man kan faktisk ikke leve uden det blomsterbur jeg har været forelsket i det i 4 mdr. det er købt i en lille blomsterbutik i Buddingecentret – der er bare nogle perler her – se deres hjemmeside http://www.skippers-blomster.dk/forside-amy. Hvis jeg skal gøre noget når du har sparet op skal du endelig sige til.
Nette: jeg håber at du kommer forbi og tror at du opfører dig ordentligt:)
Hanne: jeg glemmer ikke at jeg har et besøg tilgode:)
Zep: du er så hjertelig velkommen:)
Lene
Kære Lisbeth,
Jeg glæder mig meget til at se dit nye spejlbassin, og ikke mindst at være sammen med dig på endnu en tour-de-blog.
Skønt med nogle drenge, der ved hvad deres mor ønsker sig. Mine to drenge har også forkælet deres mor i år.
Det er nogle fantastiske flotte gaver du har fået.
Nytårsknus
Lene
Annika Christensen
Hej
Blomsterbur vill jag också ha!
Så mycket fint.
Ha det gott
Annika
Landbohaven
Gode billeder.
Dejlige gaver.
Ønsker dig et blomstrende haveår.
Tak for kigget.
Claus Dalby
Kære Lisbet – skønt fuglebur med kronen. Tak for tip på min blog.