Glædelig jul
December gik og det blev juleaften, juledag og 2. juledag, Jeg håber at I alle har haft nogle rigtig glædelige juledage? Her hos os har vi nydt juledagene sammen med vores voksne sønner. Vi har holdt jul, nøjagtig som vi altid har holdt jul i alle årene sammen med dem, og selvom vi i år ikke har været i deres barndomshjem, så blev det nøjagtig som det plejer, den hyggeligste juleaften.
I dag samledes vi også traditionen tro med en del af familien til julefrokost og herefter vender alt tilbage til hverdagen dog med nogle skønne fridage, hvor jeg skal nyde dagslyset – for hvor har jeg savnet det i november og december.
Rigtig glædelig baghjul til jer alle og tusind tak fordi i har lyst til at følge mig i stort og småt her på bloggen.
7 Comments
Madame
Det lyder som den dejligste jul, I har haft. Lisbeth! Her har den også været helt perfekt – med flere lange traveture for at få lys nok. Dagene er korte, og er kun blevet to minutter længere 🙂 Det er smukke, billeder du viser.
Countryliv
Vor er det godt at høre at jeres jul også var dejlig. To minutter kortere er ikke meget, men lige pludselig batter det 🙂
Høneballehaven
Næste år bliver julen holdt i jeres nye hus, det glæder I jer nok alle til.
God bagjul
Countryliv
Tak Lisbeth! Ja vi glæder os til næste år i det nye hus 🙂
Nana
Det ser så hyggeligt ud, Lisbeth! Vi har også haft nogle dejlige dage, men nu har jeg fået nok af julen, og i morgen skal jeg ud at købe mig en buket tulipaner som erstatning for julepynten 🙂
Countryliv
Dejligt at I også havde en god jul, Nana! Ja, nu må vi give den gas med tulipanerne, jeg tyvstartede med nogle julerøde 🙂
Esther - Min lille store have
Det lyder til at have været en rigtig dejlig jul. Det bliver rart for jer at kunne holde næste jul i det nye hus 🙂