Glædelig jul

December gik og det blev juleaften, juledag og 2. juledag, Jeg håber at I alle har haft nogle rigtig glædelige juledage? Her hos os har vi nydt juledagene sammen med vores voksne sønner. Vi har holdt jul, nøjagtig som vi altid har holdt jul i alle årene sammen med dem, og selvom vi i år ikke har været i deres barndomshjem, så blev det nøjagtig som det plejer, den hyggeligste juleaften.

Det blev ovenikøbet hvid jul her i Birkerød og vi nåede en hyggelig gåtur i “komarken”, som ligger lige i nærheden. Det var tiltrængt for selvfølgelig fik vi spist alt for meget farseret kalkun, risalamande og julegodter.
Både julepynt og juletræspynt er flyttet med til Birkerød, så i den retning blev julen her også som den plejer. 
Juledagene er de eneste på året, hvor vores sønner overnatter hos os og det hygger vi os alle med.

I dag samledes vi også traditionen tro med en del af familien til julefrokost og herefter vender alt tilbage til hverdagen dog med nogle skønne fridage, hvor jeg skal nyde dagslyset – for hvor har jeg savnet det i november og december.
Rigtig glædelig baghjul til jer alle og tusind tak fordi i har lyst til at følge mig i stort og småt her på bloggen.

7 Comments

Leave a Reply to Høneballehaven Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *