Forårskur?
Jeg bør måske starte dette indlæg med en advarsel, for dette indlæg indeholder et foto der bestemt ikke er for sarte sjæle. Men jeg kan ikke nære mig for at vise jer hvad snegle også kan bruges til i henhold til en russisk hudplejeklinik, men jeg gyser ved tanken om at ligge på en briks og lade snegle slæbe sig rundt i ansigtet og på kroppen (jeg har beskåret billedet). Mon der er nogle der er så skønhedsfixerede at de betaler penge for dette?
Næ jeg må vidst hellere hurtigt videre til noget skønt – alle forårsløgene der nu får farve. Jeg synes dog at tulipanerne blomstrer på nogle ret korte stilke i år, men jeg håber at de strækker sig inden de når at afblomstre.
Tulipanerne er Purissima og i bunden er hvide forglemmigej på vej. Her også
Kejserkrone og Narsis
Spirerne vælter op og jeg er nede med næsen i jorden for at se om jeg kan skelne mellem dem, hvad mon det er. Jeg har sået en del på stedet og jeg håber og krydser fingre for at de gider dukke op. Jeg må dog snart ud og håndluge for der kommer også en del uvelkomne spirer.
Gad vide hvad det egentlig er for nogle?
Her er almindelige skovanemoner i min egen have, men ude i skoven bliver skovbunden også mere og mere grøn og jeg vil som Landliggeren opfordre jer til en tur i skoven som er så skøn lige nu. Igår så jeg antydningen af bøgeblade på spring på nogle unge træer. Med udsigt til 20 graders varme går det snart stærkt
Forår i skoven.
Selvfølgelig skal jeg i haven i weekenden, men jeg tager også et smut til åbent hus hos Caroline Mathildestiens planteskole, som ellers er netbutik – det glæder jeg mig meget til.
Rigtig god weekend allesammen – måske skulle jeg alligevel gå ud og finde en håndfuld snegle og lade dem suse rundt i ansigtet en halv times tid for en arbejdsuge kan godt få én til at se lidt hængt ud……..
31 Comments
Madame
Det var da utroligt, Lisbeth – sneglemassage 🙂 Jeg har kun hørt om, at man kan få masseret og nusset fødderne af små fisk, der blidt guffer i sig af, så man får babyhud.
Jeg så udsprungne birkeblade i dag, og man bliver jo helt høj af at se alt det, der sker i haverne fra dag til dag. God tur til Caroline Mathildestiens planteskole! Jeg håber, du fortæller, hvis du oplever noget spændende. Og rigtig god weekend!
Pondside
I think I'll pass up that opportunity! I like my snails in garlic butter, but not on my face.
Spring has certainly arrived chez vous! I am still wishing, although the sun is peeking out from behind the clouds at the moment. Perhaps we'll have a sunny weekend and I'll get into the flower beds.
Karina
Jeg tror at jeg springer over sneglemassagen, så hellere en tur i skoven:-)
Vivi
Det bliver ikke i mit ansigt der skal kravle snegle rundt, foretrækker at bruge pengene på planter i stedet 😉
Glæden ved en tur i skoven nu hvor anemonerne står og lyser op derude, mon ikke det kan gøre det ud for en skønhedskur 🙂
Iben
Snegle massage, nej puha 🙂
Ih og åh, skøn skøn planteskole du skal besøge, din heldige katoffel, jeg var der for et par år siden, ville meget gerne igen 🙂 Rigtig go´tur Lisbeth 🙂
Iben
Countryliv
Tak Iben, jeg glæder mig også.
Næste gang du kommer dér forbi skal du til kaffe hos mig også:)
Høneballehaven
Jeg skal heller ikke nyde noget af sneglemassage. Det får mig til at tænke på, den gang min ældste søn var lille. Vi var en tur i Harzen, og han gik og samlede snegle op og lod dem kravle på sin hånd. Det var de sorte snegle, bagefter havde vi nær aldrig fået hans hånd ren for slim igen, der skulle skrubbes noget. Det er ikke sjovt, hvis det er i ansigtet.
God fornøjelse i planteskolen.
Countryliv
Det lyder f……. uhyggeligt at de satte farve af på hans hånd.
Countryliv
nåeh nej jeg læste forkert – det med slimen kender jeg – øv!
Fru Friis
Når vi nu skal gøre en dyd af skvalderkålen og bruge den i salaten, hvorfor så ikke få en lille dræbersnegls-ansigtsmassage… interessant tanke!!
Sjovt du nævner det med de korte tulipaner, jeg har tænkt det samme. Først troede jeg,det var de tulipaner som var sat lidt sent, men den teori holder ikke.
Rigtig god fornøjelse til åbent hus arrangementet, bliver spændende at se hvor lidt du får købt… ;o)
Mettes Have
Hmmmm så må jeg hellere lade være med at berette om, hvilke levende væsner, jeg har været med til at anvende som en del af sårplejen på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling!!;0)
Countryliv
Tak Mette, jeg har en anelse om hvad du kan fortælle – og det er min store frygt at skulle opleve dette.
Nette
AAAAADDDDRRRR hvor ER det ulækkert! Og uhygiejnisk. Snegle har alle mulige væmmelige sygdome. Fy for pokker.
Mine tulipaner er heller ikke særligt høje. Dvs. dem jeg har lagt i påskeægbedet er normale, mens dem jeg har lagt andre steder kun er halvt så høje. Det har nu heller ikke været særligt varmt. Kun i meget små bidder.
Ved ikke lige hvor det bliver 20 grader? I følge DMI bliver det på mine (dvs. også dine) kanter: "Lørdag mest skyet med byger, der stedvis kan være med torden". Der kommer 9 mm regn i morgen og 6 mm på søndag. Hvordan skal jeg dog nå det hele, når det er møgvejr i weekenden, og jeg er på arbejde i hverdagen? Der er så meget jeg gerne vil nå. Har lavet en liste lige så lang som min arm. Og jeg skal ikke en gang have åben have. Hahahaha.
Countryliv
Du har ret – jeg har bare hørt noget om 20 grd. i næste uge. Det er klart den travleste tid i haven uanset åben have og det har hjulpet mig at holde feriedagene efter påske. Men jeg kan også mærke presset når jeg ser alt det skvalderkål jeg har mellem mine hosta og storkonvaller for jeg orker ikke rigtigt i hverdagene efter arbejde.
Havenarkomanen
Godt jeg ikke sad med morgenmaden i hånden længere AD siger jeg bare! Snegle i ansigtet…FØJ!
Jeg håndluger også mine bede, alt det selvsåede skulle nødig gå tabt, og Claus Dalby valmuerne!!! Men jeg kunne egentligt godt bruge et kursus udi 'Kend dit ukrudt', for de ligner lidt hinanden alle sammen lige nu 🙂
Go' weekend :o)
Nette
Ja, jeg er også forvirret. Da jeg er til det lidt vilde look, har jeg besluttet, at lade det meste stå, indtil jeg har fundet ud af, hvad det er. Tænk sig hvis det var noget skønt. Jeg kan selvfølgelig ende op med en ukrudtsmark…..
Countryliv
Det er bestemt ikke nemt at se forskel og jeg husker skuffelsen da jeg engang lod en masse spirer stå og det så bare var ærenpris. Men mange af den slags går til når stauderne vokser i løbet af næste måned.
Annette
Uha Lisbeth, det lyder som om det kunne blive en dyr udflugts tur, til den dejlige planteskole;0), rigtig god tur.
Knus
Annette
Countryliv
Anette, jeg har lige skudt mit budget i sænk ved at købe 7 roser hos Roses.dk;-)
Lene
Puha, hvor klamt også selvom det ikke er dræbere, men dem med hus på!
Jeg synes ikke du skal prøve, du er smuk nok, som du ser ud 🙂
Gitte H
Snegle massage – føj for den da.
Jeg luger kun det ukrudt jeg kender. Resten får lov til at stå, til jeg er sikker på, at det ikke er noget spændende.
Tak for tippet om åbent hus 🙂
Gro
Fy For pokker, hvem er så langt ude at finde på det. Det er så langt ude at folk sikkert hopper på den. For så må det jo være godt….:( AD
Jeg går også og venter på valmuerne 😀 Jeg aner ikke hvad der er hvad???? er det ukrudt eller andet godt??
Rigtig god weekend/tur til Caroline Mathildestien!
Knus Gro
Sussi.Sussinghurst
På denne årstid har havefolk ikke tid til at få huden renset af snegle….. det går aaalt for langsomt 🙂
Countryliv
Fuldstændig enig:-)
Møllebakkehaven
Ja så har man da hørt det med… jeg kan uden betænkningstid sige nej tak :o)
Dejlige forårsblomster i din have… jeg er ret vild med påskeliljen med den MEGET orange trompet – ved du hvad den hedder ?
Ha en go aften…
Countryliv
Jeg tror at den hedder Narsissus 'Barret Browning', men jeg er ikke sikker, jeg har ikke andre af samme slags, men det må jeg altså råde bod på for jeg synes også at den er ret flot.
Iben
🙂 Lisbeth, en dag tar´jeg dig på ordet 🙂 Tak
Påfuglens hemmelighed
Nej altså Lisbeth – fy føj da – jeg kan ikke klare snegle. Ved godt de ikke er farlige, men bare tanken om dem i ansigtet. Men jeg siger dig, hvis du har lyst til at prøve, kan jeg da godt indfange nogle af vores snegle og sende til dig :):)
Dejlige forårsbilleder. De anemoner er altså skønne, vi har også lidt skov heromkring og der dækker de lige nu skovbunden, så det er nu man skal ud og nyde skoven.
Ha´ en rigtig god søndag – vi håber på lidt sol.
Kh Lise Lotte
Hanne i haven
Puha nej, jeg synes det er ulækkert nok, når man får 'snegl' på hænderne, så jeg melder også pas.
Jeg gør ligesom Eva, piller kun det ukrudt op som jeg klart kan kende. Resten får lov at stå til det kan genkendes. Mine valmuer er lige dukket op de seneste dage i de varmeste bede, jeg gik også og spejdede længe.
Jeg var også på Caroline Mathildestien for et par år siden, der er skønt. Jeg må vist også snart tilbage en tur 🙂
Havehyrden
De snegle er jo fyldt med coli bakterier. så jeg har da svært ved at se hvad de skulle gøre for ens skønhed? Ulækkert.
Jeg har aldrig været på Mathildestien, hendes åbningstider er jo noget minimere. Men der er vist også websalg.
Frøken Solhat
….nej velbekomme – det skulle jeg bestemt ikke nyde noget af med sådan en flok
kravlende på den bare hud……og så oven i købet give penge for det – niksen biksen så moderne bliver jeg ALDRIG ;0)
Knus Dorthe