Fart på forårsblomsterne

Når solen skinner bruser bedene af forårsstemning og der er fart på både forårsløg og stauder, som dag for dag dækker jorden mere og mere.

Det hvid-,gul-, grønne bed lyser så dejligt i både regnvejr og solskin.

Og pinseliljerne begynder så småt at blomstre

Nyserod lyser flot i bedet langs vesthækken. Jeg fik de to jeg har af Anne Mette for nogle år siden, de er vokset sig store og flotte.

Anemoner og Scilla bag haveskuret.
I samme bed har jeg plantet porer, som vil blomstre med sart lyserøde kugler.

Kejserkroner på vej

17 Comments

  • Gro

    Godmorgen Lisbeth
    Jeg kan se jeg har været væk fra min blog i al for lang tid, for sikke en masse der er sket.
    Din have ser dejlig ud her i foråret, og jeg er da rigtig spændt på dine porer samt Flemmings projekter:-)
    Rigtig god dag
    K.Gro

  • Jette

    Hej Lisbeth.Ja !!! det er en dejlig tid i vores haver lige nu.
    For alting pibler op af jorden…………………og sikke en flot nyserod du viser.
    Dejligt at gå en runde i haven hver dag og opdage hvad der er på vej op.
    God dag knus Jette

  • CuginaK

    Det går suuuuper stærkt lige nu derude, nu kan vi bestemt ikke være i tvivl om årstiden (uanset de grimme vejrudsigter de kommer med). Det ser skønt ud hos dig, Nyserod er vist næsten større hos dig end dem jeg selv har af samme 'årgang' 🙂 Lige nu ser det ikke så godt ud med søndag i Lyngby, vi holder os nok hjemme, hvis det vil regne – men så må vi ses på et andet tidspunkt, måske så vi kan se jeres skønne drivhus, sådan i virkeligheden 🙂 Knus

  • Nette

    Kære Lisbeth

    Ja, er det ikke bare vidunderligt, som det hele vrimler frem. De første botaniske tulipaner og snepryd er allerede væk igen, og et nyt hold med andre og smukke vækster på vej. Hu-hej hvor det går. Da jeg rumsterede rundt i haven i går, blev jeg næsten helt ør af alt det jeg skal nå, og tænkte, at det vel nok var godt, at jeg ikke skulle have åbne have. Har du travlt Lisbeth? Nedtællingen er begyndt.

    • Countryliv

      Ja Nette,
      – lidt travlt har jeg, men jeg er utrolig god til at rykke og få noget fra hånden, som man siger. Det har jeg også fået i denne weekend og til min store tilfredshed fandt jeg på en løsning i forhold til et nyt lille bed – som jeg havde lidt udfordringer med. Men det hjælper gevaldigt når vejret hjælper planterne på vej så meget at planterne kan deles og fylde andre steder:-)
      Men alligevel, tæl nu ikke for hurtigt.

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth.

    Sikke en masse skønhed, der pibler op af jorden hos dig. Det er altså et lige stort mirakel hvert eneste år.

    Hvor er det godt at høre, at du ikke stresser rundt, for at nå det hele til dit åben have arrangement. Her har vi travlt, for at nå det hele. Men april er jo altid en megatravl havemåned uanset hvad. Det gode ved at holde åben have er at man ikke går på kompromis, at man får ordnet en masse hængepartier, får bundet nogle løse ender og at godtnok bare ikke er godtnok. At "Det kan vente" er no go. Deadlines er hårde men mega givtige:o)

    Nyd foråret, smukke.

    Knus fra os begge

    • Countryliv

      Søde ven, tak for din hilsen her 🙂
      Jeg kan forestille mig hvor travlt I har – mit er vidst intet i forhold til:))
      Den store udfordring jeg har lige nu er både at holde skvalderkål nede, styre alle småplanterne som skal prikles og jo først vil blomstre til sommer, sikre at jeg ikke får hevet for mange følsomme ud i fri luft for tidligt OG kunne forestille mig at det hele vil se flot ud d. 30 maj. Det hele sker jo næsten samtidigt og jeg kunne godt have ventet med havefestival til inde i juni. Som det ser ud nu frygter jeg også at alle tulipanerne står på deres grimmeste om en måned, for de er flotte nu – noget tidligere end de plejer…
      – lyder jeg alligevel en smule stresset? jooooo, vidst nok:-)

      Men, hvor har du ret i, at det gode ved deadlines er at alle hængepartierne bliver fixet og alt så er flot.
      I disse dage jubler jeg ved synet af de fem kugleakacier som er ved at springe ud og græsset i bunden der er ved at spire – og ALLE som går forbi her roser det projekt til skyerne.

      Knus og rigtig god arbejdslyst til jer.

    • TANTE GRØN

      Søde Lisbeth.
      Det må være et guddommeligt syn med de nye kugleakacier der er ved at springe ud. Og flot af de forbipasserende at de huske at rose. Lidt anerkendelse giver nye kræfter.
      At holde åben have OG få højdepunkter og blomstring til at gå op i en højere enhed er noget af en udfordring. Man er jo helt i vejrgudernes vold og kun de kan afgøre vore åben-have-skæbner hvad timing angår. Det er et lidt svært faktum at forholde sig til. Jeg har flere gange næsten råbt "Stop….and slow down!" til løgvækster. Og samtidig haft lyst til at HIVE i de langsomme stauder for at få dem op af jorden og i rettidig blomstring. Når man har inviteret gæster vil man gerne have kontrol og tjek på alt. Men det lader sig bare ikke gøre med en have……:o)
      Knus og kærlige tanker fra foråret i Flatty Hills

  • Linda

    så herlige skjønnheter som kommer i din hage:) Keiserkrone skal jeg ha i et større hageprosjekt til neste år, de er jo utrolig vakre. Og så langt de har kommet hos deg:) Ja herlige danmark:)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *