Efteråret maser på

Ja, så blev det sørme efterår med hvad det indebærer af tung tåge og gule blade, så efter at jeg har været fraværende bl.a. været i Sverige og se på lys i mørket, trængte her virkelig til at blive frisket op. Jeg har ikke så meget tid i øjeblikket, hverken til haven eller bloggen – men jeg følte presset fra kalenderen som antyder at ting skal gøres, så idag var det ud.
Jeg begyndte med det hyggelige – ny pynt ved hoveddøren. Ud med sommerblomster og ind med nogle græskar og lidt stedsegrønt. Mit eget græskareventyr i baghaven stoppede brat for en måneds  tid siden, da sneglene på én nat åd det græskar, som jeg havde nurset dagligt hele sommeren… De er dyre de grønne græskar skulle jeg hilse og sige.
Heldigvis kan man selv samle både bog, agern, kogler og kastanjer helt gratis.

Dagens næste opgave var at høste de sidste tomater og grave plantematerialet ned.
Jubii, hvor er det en skøn fornemmelse at have det på plads og jeg kunne begynde at bære mine  frostfølsomme Agapanthus ind.
Ude på terrassen falmer det i krukkerne
pilebladet pære
Bornholmsk figen
Liguster

Efterårsblomsterne står stadig fint. Jeg havde taget billeder til et indlæg om asters, hortensia og sct. hansurt, men tiden løb fra mig. Nu får I bare et par asters.

Japansk asters Aster Ageratoides ‘Asran’
Aster novae-angliae ‘Marina Wolkonsky’

Sidst, men ikke mindst er det på tide at tage Dahlia ind for vinteren og det kom jeg også igang med idag. 
Alt i alt har jeg haft en rigtig skøn søndag, hvordan har din søndag været?

13 Comments

  • Nana Hecquet

    Fine efterårsbilleder, Lisbeth! Når det nu ER efterår, er det dejligt at se det smukke i det.
    Jo-tak, vi har haft en god søndag med rengøring (og det er egentlig meget hyggeligt når man har tid), bollebagning, åbent hus og take-away-mad til aften. Sådan en rigtig søndag 🙂
    Kh Nana

  • TANTE GRØN

    Kæreste Lisbeth.

    Ja, nu banker efteråret for alvor på. Vi har været begunstigede med nogle ualmindeligt smukke efterårsdage. En oktoberdag med stille vejr og solskin er en gave, som jeg påskønner utrolig meget.

    Det er en vanvittig dejlig asters, du har. Sikke dog en lækker farve. Har aldrig set den før.

    Det er en god følelse, at få efterårsoprydningen vinget af på to do listen. Efteråret er virkelig en travl tid i haven og her er der rigtig lang vej endnu.
    Har brugt lang tid og mange kræfter på staude-deling og rokader iår.
    Idag var ren afslapning. Jeg fik plukket en masse æbler, især Fillippa og Pigeoner. Nedfaldsæbler samler jeg også op. Det er god fuglemad når kulden begynder at bide.

    ØV . De dumme snegle har da ikke respekt for noget som helst. Men udsmykningen blev køn alligevel. Tag den, slimy monsters.

    Godnatknus og sov godt

  • Frk. Anemone

    Efteråret er virkelig godt i gang og man kan godt få nervøse trækninger over alt det man ikke har nået.
    Ja, det er da Øv med de snegle, men du flottede dig og købte flere af de dyre græskar, det ser smukt ud. Herligt at være kommet så langt i drivhuset. Vi mangler stadig en masse tulipanløg at få i jorden og Dahliaerne står fortsat, men næste weekend skal være en havearbejdsweekend hos os.
    Ha' en god uge.

  • Anette Nielsen

    Hej Lisbeth!
    Flabede snegle, heldigvis har de takket af for i år. Sikke en dejlig dag du har haft dig, intet er så forfriskende som at få ordnet sådanne ting, og pyntet lidt, det ser godt ud. Den 'Marina Wolkonsky' er skøn og sikke en sanselig bevægelse der er i stænglerne. Flot kig ved liguster billedet!
    Spændende med din interesse for lys i mørket, fik læst indlæggene både på havefolket og her, men hver gang jeg skulle til at kommentere kom der noget i vejen.
    Hilsner fra Anette

  • Min Kolonihave- Casa Asti

    Det er så skønt at få nået så meget i haven og man bliver så glad inden i. Her gik søndagen, med lidt oprydning i skabene og en lang gåtur på stranden, vejret var jo mildt selvom solen blev væk. Den er der så til gengæld i dag så det må nydes :o)
    Rigtig dejlig dag til dig.
    PS var det ikke dig der ønskede dig den brogede Sct, Hansurt ?

  • Jette

    Hej Lisbeth.Ja !! efteråret er kommet med alt hvad det medfører.
    Men godt at du har fået pyntet fint og fået ryddet op i dir drivhus.
    Jeg har også været i skoven og samle kastanjer til mine hortensiakranse.
    Min figen ligner din………………….har du prøvet at beskære den ?
    Jeg har brugt noget af søndagen til igen at lave en krans…………………viser den i min header.Det er sådan et hyggeligt arbejde.Men har da også fået alle mine løg i jorden.
    I dag er solen lidt fremme,så den står på lidt nedklipning og plantning af mine nye planter.
    Jeg venter lidt med mine dahlia da der stadig er mange i blomst.
    Rigtig god dag til dig knus Jette

  • Min Grønne Verden

    Hej Lisbeth
    Ja de er VIRKELIG dyre de grønne græskar, derfor har jeg også købt frø så jeg kunne producerer mine egne, men tror du jeg fik sået frøene ;0(
    Fin efterårsopstilling du har lavet ved din hoveddør, man føler sig da virkelig velkommen hos dig med sådan en modtagelse.
    Uha jeg ville synes det gør ondt at tage dahliaerne op før de er taget af frosten, men det skal man måske bare "komme over". Dejlige Astas du har de lyser rigtig op i bedet.
    God søndag.
    Mange hilsner
    Annita

  • Ida Brinck-Lund

    Det er simpelthen sådan nogle fine billeder du har på din side. Jeg vil følge dig fremover. Jeg er selv gået i gang med lidt løg direkte fra Holland mm. som begyndte i protest over at alt sku være så dyrt – og det var så svært at finde pæne ting. Nu er jeg sørme kommet online. Du må meget gerne give feedback hvis du en dag har tid. Jeg følger dig fremover. KH Ida ps. Nå ja adiso.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *