Sensommerdage
Det gælder om at være på spring hvis man skal nå at indfange den rette sensommerstemning udenfor og jeg må indrømme at jeg er lidt skuffet over septembervejret som domineres af regn, blæst og lave temperaturer.
I havesæsoner som denne hvor gråvejr og regn har været på dagsordenen, bæres jeg oppe i håbet om en indian sommer – bare vent lige pludselig får vi en periode med varme dage, hvor vi kan sidde ude…… sådan tænker jeg helt indtil frosten sætter ind og jeg må erkende at det ikke skete dette år og så sætter jeg min lid til næste sæson.
Men når det nu er som det er, så springer jeg tænderklaprende ud med kameraet for at indfange morgensolens stråler i planterne så jeg har noget skønt at kikke på til vinter.
Måske husker du at jeg var lidt bekymret for om jeg magtede at holde det hvide/lysegule bed? Det gjorde jeg og det har været smukt og lysende gennem hele denne gråvejrs sommer, hvis du overhovedet kan presse et hvidt bed ind så gør det.
Der er stadig masser af farver i det runde staudebed
Jeg vil gøre alt for at få min Lavatera busk til at overleve vinteren.
Denne lille Verbena Hastata, som jeg har fået af Lene må gerne sprede sig i hele bedet
De blå Veronica og Phlox er også trofaste sensommerblomstrende.
Og så glæder jeg mig simpelthen til at fortælle jer at min store drøm om et rundt spejlbassin er ved at blive realiseret! Lige pludselig lykkedes det mig at finde en smed på sjælland der kunne og ville påtage sig opgaven at lave en valset jernramme på 3m i diameter til mig og så tog tingene fart. I søndags ryddede jeg bedet for planter, målte op og som I kan se på billedet nedenunder gik Flemming igang med at grave ud og han har faktisk allerede lagt stabilgrus, idag kommer eternitplader som skal danne bund og på mandag ankommer jernrammen – tænk at det lykkedes, jeg er så spændt!
Jeg lover at Flemming får fred for projekter i et godt stykke tid nu.
22 Comments
Berit fra Irishaven
Hvide bede og gule bede lyser op på gråvejrsdage og i aftentimerne – det er sikkert og vist. Jeg havde lidt tilfældigt fået et sensommer-hvidt hjørne i sommerhushaven hvor alt det gule var afblomstret og det vil jeg arbejde videre på – det stod så smukt med hvide: margerit, perlekurv, liljer, flox og hestemynte.
Spændende med dit nye bassin – jeg kan lige se dig sidde tilfreds under din baldakin og skue ud over herligheden.
Lene
Søde Lisbeth, lad nu være med at love for meget. Inden du får set dig om kommer der nye projekter – sådan er det jo 🙂
Jeg glæder mig vildt meget til at se dit spejlbassin, og kan godt forestille mig at der helt tilfældigt kommer til at stå sådan et på min ønskeseddel. Jeg har jo stadigvæk for meget græsplæne!
Dit hvide bed er fantastisk flot, og jeg er blevet så inspireret af at læse om alle de hvide bede, at jeg bliver nødt til at have et. Jeg skal nu på jagt efter delvis skyggetålende hvide stauder.
Ha' nogle rigtig gode fridage og en god weekend i vandets tegn 🙂
Landbohaven
Gode billeder.
Hvor er dit runde bed smuk med alle de mang blomster der endnu er tilbage.
Madame
Hvor er det spændende med dit spejlbassin, Lisbeth – jeg glæder mig til billeder. Din have er underskøn, og det er flot, at du har så mange blomster stadigvæk. Her i min have er der kun lidt roser og en hortensia.
Merete
spændende projekt …
Susanne
Hvor er de smukke dine staudebede. Og du har mange planter, som stadig blomstrer på trods af efterårsvejret, som jeg også er skuffet over – de varme dage svigter os 🙂
Jeg vil glæde mig til at følge med i jeres spændende projekt spejlbassin – jeg er helt sikker på, at det bliver flot 🙂
Iben
Skønne billeder Lisbeth, hvor du heldig med sådan et spejlbassin, glææææder mig til at se det færdige resultat 🙂
Fru Friis
Spændende – spændende med spejlbassinet, tag nu rigeligt med billeder! Hvad skal der være rundt om bassinet?? Og så vil jeg nok give Lene ret… pas på med hvad du lover, inspirationen flyver rundt i cyperspace og man kan aldrig vide… ;o))
Jeg har også været rigtig glad for mit hvide bed som også er blevet udvidet til at have lysegule blomster.
Høneballehaven
Ja hvor blev den indian summer af, som vi alle ventede på?
Spændende med spejlbassin. Husk nu, at du har lovet at sende mig opskriften. Tror nu ikke jeg får min mand med på det, han mener det bliver fyldt med alger. Ved du noget om det? Jeg har aldrig hørt Dalby snakke om alger i sit spejlbassin.
Glæder mig til at se billeder, når du får det installeret
Hanne i haven
Hvor bliver det spændende med dit spejlbassin 🙂
Dit hvide bed er rigtigt smukt. Det var jo også mit første år med mit sol og måne-bed, og jeg har også været virkelig glad for det. Især som det lyser op på de grå dage.
Jeg kan godt forstå at du vil kæmpe for din lavatera busk. De er simpelthen så smukke og taknemmelige. Lige med undtagelse af overfor frost, selvfølgelig 🙂
Mia Folkmann
Jeg må indrømme, at jeg også havde sat min lid til en indian summer, men jeg er optimist: Den kan komme endnu (håber jeg). Det ser ikke ud til, at dine mange fine blomster har lidt under den våde sommer – haven ser stadig dejlig ud… 🙂
Pondside
A reflecting pool – how wonderful! I can't wait to see the pictures of it. I think that water is a very important part of a garden.
Lone
Kære Lisbeth.
Ja så gik det pludseligt stærkt med jeres vand-projekt :-), jeg glæder mig meget til at se resultatet og om det bliver vovse-bad eller hvad ?
Tak for sidst, det var smadder hyggeligt.
Ha' en skøn weekend.
Knus Lone
Signe
Skøn sensommerstemning 🙂
Jeg går også og overvejer, om jeg skulle have mig et hvidt bed, så jeg er meget lydhør overfor den slags anbefalinger 🙂
Spændende med spejlbassinet – glæder mig til at se billeder.
Frøken Solhat
….uha Lisbeth nu glæder jeg mig som et lille barn til juleaften til at se det, der med garanti bliver et fantastisk spejlbassin der midt i plænen. Det bliver bare så godt. Når vandet er fyldt i og du og Flemming smækker benene op for at nyde synet så kommer INDIAN SUMMER…….vi har vel alle lov at håbe ;0)
Knus Dorhte
Nette
Du goooodeste hvor det var en god nyhed. Tror måske at jeg bliver nødt til at invitere mig selv på inspektion, når det er færdigt. Bliver nok også flot med is på forresten. Ham Flemming er en alsidig herre, må jeg sige. Han både laver mad og graver i haven. Jamen jamen.
Dit hvide bed var dejligt. Kan godt forstå at du nyder det.
Sussi / Sussinghurst
også hurra og tillykke fra mig – det bliver simpelthen så fint, glæder mig også til billeder af processen og det færdige resultat.
Annette
Hvor dine bed flotte, især det hvid/gule er jeg vild med, har du en sti igennem bedet med en lille siddeplads? Jeg har planer om at anlægge en sti igennem mit gule bed, da jeg syntes det er svært at få luget.
Det bliver fantastisk med dit spejlbassin, jeg glæder mig til at se det færdige resultat.
Knus
Annette
Countryliv
Anette: ja jeg har stier af marksten ind i bedet. Stolen satte jeg her sidst på sommeren efter jeg havde klippet hæk og nogle stauder ned, der så så bart ud så jeg satte stolen, med en Helicrysum petiolare på sædet, men der kunne godt være en lille siddeplads.
Lone
Søde Lisbeth.
Et kæmpe stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber du får en fantastisk dag og bliver møg-forkælet:-)
Knus Lone
Countryliv
Kære Lone, tusind tak – du kan tro jeg bliver møgforkælet – sang og skønne gaver – selvfølgelig noget til haven, he, he – det kan man aldrig få for meget af:o) Knus.
Staudefeen
Hvor ser det dejligt ud i din have 🙂 Smukke bede.
Det bliver spændende med dit spejlbassin 🙂