Fajance
Jeg har 2 spisestel i fajance som dog mest står til pynt fordi de ikke tåler at komme i opvaskemaskinen.
Det ene stel arvede min mor efter sine forældre i begyndelsen af 60-erne. På det tidspunkt var sådan et stel bestemt ikke moderne, det skulle være kongelig porcelæn, men jeg har altid været betaget af det og synes bare at det så så flot ud når min mor en sjælden gang dækkede op med det.
Jeg tror aldrig jeg kommer til at servere suppe i den suppeterrin, men jeg bruger gerne sovseskåle og fadene som jeg kombinerer med mine hvide tallerkner når jeg har gæster.
Stellet er Villeroy & Boch og hvis nogen kan fortælle mig hvilket årstal det stammer fra vil jeg blive glad
Jeg fik æggebægerne da jeg var ganske ung og resten af stellet blev mit da mit barndomshjem skulle deles. Da jeg var barn var stellet gemt væk når det ikke var i brug, men her står det i et vitrineskab og jeg glæder mig over det hver dag.
Mit andet fajancestel er engelsk og på bagsiden står der Grimsley. Jeg købte det på loppemarked for 200 kr. for 10 år siden. Vi havde sommerhus og det passede perfekt til den stemning og det blev brugt til alle måltider.
Sommerhuset blev solgt i 2005 og vi byggede vores havestue som erstatning. Siden har nogle tallerkner og fade haft plads i en tallerkenrække, hvor de står og spreder solskin året rundt.
Grimsley porselain
Sødt og enkelt
8 Comments
Villa Vildnis Vintage
mmm elsker porcelæn, fajance, keramik og og og ja jeg kan blive ved – for nogle år siden stødte jeg på et par tallerkener fra etlækkert stel fra Grindley, creme bund med en lysegrøn kant og det er næsten ikke til at opdrive – min mor, som du kender her fra blogland :), fandt så en dag et kaffestel i samme og var heldig at kunne købe det – nu mangler jeg så bare næsten alle delene fra spisestellet haha :O) Men så har man da noget at samle på og det skægt i sig selv synes jeg.
holdaop hvor jeg skriver løs idag haha – sorry – nu vil jeg smutte for nu 🙂
Pernille
Lisbeth
Ja det er rigtig hvad Pernille skriver…vi fandt 6 dybe tallerkener på loppemarked.
Kaffestellet købte jeg af en som har en blog..:-)
Er det ikke bing og grøndals de andre stel du har?
De bliver aldrig umoderne, musselstellet. Terrinen kan også bruges til kartofler..;-)
Fin blog du har lavet her…glæder mig til at følge med..
Hej fra navnesøster i det nordjyske..:-)
Lisbeth (countryliv)
Kære Pernille og Lisbeth
Tusind tak for jeres kommentarer her, det er allerførste kommentarer – jeg har dog heller ikke så meget gang i den, men fik lyst til at "lufte" lidt boligting" her engang imellem.
Pernille, jeg håber at det lykkes at finde flere ting til dit stel. Jeg skrev at mit hedder Grimsley – der står nu nok Grindley – det lyder også pænere:_)
Lisbeth, du det er da en god ide at bruge terrinen til kartofler, næ det et ikke Bing & Grøndag, men tysk:)
Landliggeren
Jeg har virkelig en svaghed for porcelæn. Hvis jeg havde meget plads, tror jeg, at jeg havde flere forskellige stel. Og, nu har jeg så forelsket mig i dit Grindley stel:-), men jeg må nok hellere nøjes med at strikke en gris 🙂
/Birgitte – som glæder sig til at følge din nye blog
Pondside
Oh, Lisbeth, I am going to enjoy these posts. I have to go to a baby shower in two weeks and I think a little pig would be a very sweet addition to the gift I'll bring.
I have quite a weakness for porcelain. I have too many dishes – some Danish, some German, some English. There are really no Canadian manufacturers.
Looking forward to more posts!
Vivi
Det blå stel synes jeg er meget smukt, det minder lidt om muselmalet porcelæn, som jeg er helt vild med, men det er min pengepung desværre ikke 😉
Har lige fundet din nye blog, og har selvfølgelig meldt mig som fast læser 🙂
Selvom jeg er meget haveinteresseret, læser jeg også gerne om indretning og dekoration af hjemmet.
Skulle måske selv overveje at lave en ekstra blog, for lige i tiden får jeg blandet en del hus ind i "Mit grønne univers" 😉
Sus
Hej Lisbeth
Når du vil sælge dit Villeroy og Boch, så vil jeg gerne købe hele baduljen. Har selv noget som også er arvet.
Venligst Sus
Lisbeth
Hej Sus
Jeg føler mig endnu ikke klar til at skulle mig af med det.
Derimod vil jeg gerne sælge det andet, men det supplerer komikken dit 🙂
Mvh Lisbeth