DEN NYE HAVE #1 – HAVEPLANEN

Nu er det vidst på tide at løfte sløret for haveplanen som den ser ud nu. Jeg håber at billedet er nogenlunde ok – under alle omstændigheder skulle det være muligt at se de overordnede linjer.

Klik på billedet for at se forstørrelse
Hvis vi starter til højre i billedet kommer vi ind ad en bred indkørsel, dette er østsiden af grunden.
Hen foran skuret kommer vi ind i køkkenhaven med rektangulære højbede i rust. Belægningen er ikke helt lagt fast, men det bliver slotsgrus eller perlegrus.
Jeg har besluttet at tiden igen er inde til køkkenhave og det bliver noget af det første som jeg går igang med, når vi er flyttet ind.
Køkkenhaven stopper for enden af skuret og her kommer en opdeling med stolper og espalierede frugttræer.
Langs huset vil der gå en grussti imellem bede beplantet med træer, buske og stauder. På højre side lige efter stolperne kommer der frugtbuske og dahlia.
Terrassen bliver af træ og ud for denne bliver der et langt hvidt bed. Det hvide bed får vi udsigt til fra de store vinduespartier i stue-alrummet.
I baghaven bag det hvide bed er der plads til et bed med træer og rosenbuske.
Fra drivhuset som ligger i vestfacaden bliver der udgang og udsigt til et spejlbasin og to nogle L-formede staudebede. Bag bedene planter jeg hæk til vægge.
Bag hækkene og i resten af området op imod naboen mod vest, bliver der græs som på sigt bliver uklippet med klippede stier igennem.

22 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *