Clematistid
Jeg har aldrig haft den store succes med mine Clematis. Måske har jeg valgt nogle forkerte/besværlige sorter, måske har jeg bare ikke været opmærksom nok omkring deres trivsel? Jeg har stadig nogle enkelte der halter, men da de er plantet sammen med nogle af mine roser får de lov at stå hvor de står.
Enkelte ser dog ud til at have besluttet at lykkes for mig heriblandt den nedenstående som jeg ikke ved hvad hedder. Det er en Viticella art og den tjener som skyggeplante for mit lille drivhus som står op ad sydmuren – den er totalt ustyrlig og jeg klipper den med hård hånd flere gange i løbet af sæsonen. Jeg holder utrolig meget af de små lette blomster som danser hen over det hele.
Clematis Viticella
Ovenstående Clematis blev købt som ‘Ville de Lyon’, men det kan I nok se det bestemt ikke er – øv – den er plantet sammen med en af de nye New Dawn roser som endnu ikke er kommet op i højden. Denne Clematis har nogle gulbrogede blade.
Disse 4 Clematis har plads i skovbedet langs baghækken – øverst fra højre er det C. ‘Dorothy Walton’, C. vit. Polish Spirit’ set fra siden, C. ‘Star of India’, igen C.vit. Polish Spirit’ og sidst C. ‘Margaret Hunt’.
Alle disse Clematis tilhører gruppe 3, hvilket betyder at de er sentblomstrende (juli-september). De blomstrer på dette års skud og kan beskæres om foråret inden de begynder at sende nye skud.
7 Comments
Eva
Dejlige farver og blomster.
Pondside
I've never had much luck with clematis, either. On the weekend I bought four new roses, and I'm going to try to plant one of them with a clematis and see what happens. I'd really like an evergreen clematis, or a winter-blooming one. Whenever I see them in February I am envious! Yours look very pretty.
Lea
De er bare så flotte.
Annette
De er smukke og matcher fint sammen i farven. Den der ikke er en Ville de Lyon, vil være sød samme med New Dawn.
Sussi / Sussinghurst
Vi er heller ikke heldige med clematis, selv Montana som skulle være så nem, gav op hos os. Måske skulle vi prøve den lille vilde – jeg kan godt li' de små blå blomster.
Havehyrden
hvor er de smukke dine clematis. Mine vokser meget langsom dog med undtagelse af 2, den ene kender jeg ikke navnet på, men den får små hvide blomster og vokser alt for hurtigt. Den anden er en montana og nu da den endelig er kommet igang vokser den også ret godt. Og så får den så smukke blomster.
Hyacinth Bucket
Skønne clematiser du har…-)
Jeg elsker clematis, var virkelig ked af det da min store flotte montana Elisabeth ikke overlevet vinteren. Men vi har købt flere nye som vokser og gror og blomstrer..:-o)
Knuz fra Lisbeth