Vinter

Halløjsa, så gik der en måned…  Jeg var lige ved, at blive bekymret for mig selv, da jeg d. 20. januar opdagede, at jeg endnu ikke havde fundet nogle havebøger frem efter julepynten var taget ned.

Phlomis russeliana – Løvehale

Her plejer at flyde med havebøger på alle vandrette flader, her plejer at ligge notesbøger og blyanter, som jeg lige kan gribe når en ide eller en ønskeplante melder sig og jeg plejer at gå ud og tage et par billeder eller tre af tilstanden derude – men nej.

Godt nok havde jeg været ramt af influenza, men jeg havde ikke søgt på så meget som et frø, imens jeg lå. Jeg har selvfølgelig fulgt med på jeres blogge, for jeg skal se hvad I laver, men jeg får slet ikke den der “det er forår”-fornemmelse, selvom jeg ser både erantis og vintergæk.

Euphorbia characias subsp. wulfenii – Vortemælk
Jeg har strikket og læst om garn- og strikkeopskrifter og tre uger inde i januar slog det mig, hvor lidt jeg tænkte på haven og haveprojekter – men derefter begyndte det alligevel at spire i mine tanker.
Godt hjulpet af rigtig gode blogindlæg som Susanne har skrevet, om sine erfaringer med bæredygtig blomsterdyrkning – dem kan jeg godt anbefale – gå tilbage til begyndelsen Del I, det er interessant og lærerig læsning.
Åh, hvor har jeg længtes efter vintervejr! 
Og endelig kom der en lillebitte snert af vinter – et lille drys og noget kulde. 
Lad det blive nogle dage og kom gerne med mere. 
Jeg begynder ikke at så lige med det samme, men jeg skal selvfølgelig ind på Susannes blomster Café og bestille nogle frø af de dejlige sommerblomster, som hun beskriver.
Jeg har besluttet, at jeg i år køber færdige tomat- og agurkplanter (hvis jeg kan styre klikfingeren uden om frøposerne – jeg bliver altid fristet af de malende beskrivelser af tomatsorterne).

Indendøre har jeg klippet og ompottet duftpelargonierne og de har fået plads i solen i vores varme havestue. 
Ude står en af juleroserne – i sol og med sne på, det får godt nok humøret op på sådan en februardag. 

GemGem

11 Comments

  • Fru Friis

    HeHe… Ja, så må vi se om klikfingeren kan holde sig i ro, når havebacillen om lidt vender tilbage. Dagen idag har været skøn, men jeg længes bestemt ikke efter vinterdage. Lad det blive sol, forår og rigtig sommer i år. Lad os nu prøve nogle måneder uden regn og rusk. Idag har jeg troet på det… ;o)

  • Høneballehaven

    Jeg holder nu med dig, gerne noget vinter, for skal det være, så skal det altså være nu og ikke til marts. For da kan det jo være, at vi igen begynder at vågne op af vintersøvnen. Bortse fra at lave indlæg har jeg heller ikke interesseret mig så meget for have endnu eller læst havebøger, vi trænger til en pause.

  • Nana

    Det er nok godt med en lille pause. Jeg tænker at sådan en pause kan give plads til nye haveideer og en masse ny haveenergi 🙂
    Jeg har læst et par af Susannes indlæg, og jeg har en aftale med mig selv om at læse dem alle, for, ja, dem bliver man klogere af. Og jeg vil gerne blive klogere på sommerblomster som jeg jeg vil have flere af. Til gengæld skal vi have færre grøntsager. Vi var ved at drukne i grøntsager sidste år …
    Kh Nana

  • Lisbeths Haveblog

    Jeg vil også gerne have lidt (rigtig) vinter inden (et gerne tidligt) forår sætter ind. Jeg nyder vinteren uden haven. Ikke, at jeg ikke tænker på haven, for jeg lægger masser af planer og skriver på bloggen. Jeg læser også andres indlæg og et enkelt haveblad, men helt grundlæggende, så nyder jeg at holde en indendørs pause.
    Mens man sidder inde, kan man jo heldigvis kigge ud, og dit runde spejlbassin er rigtig flot med is på 🙂
    Mange hilsener, Lisbeth

  • Fruens Flora

    Hei Lisbeth.
    Vi trenger en liten pause. Vi begynner nok snart å våkne opp av vinterdvalen og setter i gang. Har ikke begynt å så enda, det er litt tidlig synes jeg.. God tirsdag.
    Hanne-Lise.

  • Casa Rosen- en Kolonihaveblog

    Hej Lisbeth
    Her er der ikke holdt vinterpause :o) Der er så meget der kan gøres og lige nu er jeg gået igang med at køre grus på de frosne bede, og bagefeter kommer der kompost på :o)
    Jeg nyder at være ude solen og det klare vejr så for min skyld må det gerne blive lidt endnu, det er da meget bedre end alt den regn.
    Håber du er blevet helt frisk og at din havebakcille har fordrevet indfluenzaen.
    Stort Knus fra Linda og Alma

  • Frk. Anemone

    Det er interessant læsning det her… og jeg kan næsten spejle mig i dig mht. vinterpause, strik, ønsket om vintervejr med sol, Susannes imponerende historie om bæredygtig blomsterdyrkning osv.
    Jeg tror at vi simpelthen har behov for en pause fra haven og bruge tid på at vinterhygge med andre ting og/eller lægge planer for kommende sæson og så følge lidt med hos vore medbloggere.
    Jeg har bestilt flere forskellige tomatfrø, så vi gør som vi plejer.
    Hvor ser dit spejlbassin dog smukt ud.
    Håber du er helt ovenpå igen.

  • Susanne Irming

    Tak for den fine omtale Lisbeth. 🙂

    Jeg er kun lige Begyndt at så frø. Frø der har lang udviklings tid, eller frø der kan lide lidt kulde for optimal spiring.

    Jeg plejer at være i fuld sving med alt mligt på dette tidspunkt, men i år er jeg også tilbageholdende. Mon ikke det kunne skyldes frygten for et sent og koldt forår, lige som sidste år (må gud forbyde det….eller noget)

    kh

  • Esther - Min lille store have

    Du er ikke den eneste, der har det sådan. Godt nok har jeg bestilt frø og læst i havebøger, men jeg har ikke den der voldsomme "kom nu forår-trang" som jeg plejer at have på denne tid af året.
    Jeg vil stadig gerne have en ordentlig gang (kort) vinter…og helst med sne nu de har lovet hård frost. Ellers bliver jeg lidt bekymret for mine løgplanter. Selvom de godt kan tåle frost, så er jeg ikke sikker på minus 15 graders barfrost er særlig godt for dem.

Leave a Reply to Esther - Min lille store have Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *