Sommerhaven

Der er ingen tvivl om at mine staudebede topper i slutningen af juni/begyndelsen af juli så omkring det tidspunkt hvor min sommerferie begynder er der en del der trænger til nedklipning og derefter står bedene og ser lidt amputerede ud.

Når jeg kikker på mit indlæg fra august 2012 skrev jeg næsten det samme som nu, så det er da utroligt at jeg ikke har taget ved lære og møbeleret om på stauderne så jeg ikke får dumme huller midt i bedene.

 Helheden er jo dejlig nok.

Her er farveklatter fra purpursolhattene, Phlox, Liatris og Lavatera ‘Pink Blush’. 
Kæmpeverbena, kvæsurt, violfrøstjerner svæver over det hele.
Heldigvis har der været mange blomster på terrassen og her har jeg altså også siddet en del under parasollen fordi det var for varmt til noget som helst.

Jeg kan kun have Dahlia i krukker fordi sneglene æder dem ude i bedene.

Jeg bliver hvert år imponeret over min klematis som dækker hele drivhuset. Den bliver klippet helt ned hver vinter.
I bedet med mørkt løv manglede der i juli farve efter studenternellikerne var færdige. Det blev tilført i form af stauder.
Echinacea purpurea ‘Fatal Attraction’, Sidalcea ‘Rosanna’, Monarda ‘Aquarios’
Phlox ‘Hesperis’, Coreopsis ‘Garnet’, Agastache ‘Black Adder’
Kermesbær har det med at dukke op i min have og jeg plejer at fjerne den, men i år har den fået lov til at blive stående foran rosen Louise Odier. Bærrene bliver rigtig sorte, de sviner og er giftige og det er jeg ikke så vild med, men indtil da får den lov at stå.

12 Comments

  • Lea

    Godt sted at sidde når det er for varmt, men det ses ikke på din have, synes jeg.
    Kan du ikke skrive hvide springbalsamin på en kaffepose:-)) Den må vi ha lidt af.
    Det ser skønt ud alt sammen.

  • Madame

    Hvor er det smukt at se, Lisbeth – fortryllende med farveklatterne, krukkerne med dahliaer og din kæmpe klematis. Her har den varme juli og den megen regn,der nu er kommet, været hård ved de få stauder, jeg har.

  • Sussi.Sussinghurst

    Tjaeee på afstand ser det ihvertfald fint ud. Jeg har selvfølgelig de samme problemer i staudebedene. Og som dig, syntes jeg det samme sidste år, og jeg satte da også et par stauder der blomstrer nu, men ikke nok, ikke nok 🙂

  • Høneballehaven

    Ja lige på det tidspunkt er der vist kedelige huller, især hvis man har storkenæb, men ellers ser det fint ud i din have, jeg kan ikke se hullerne.
    Jeg skal vist forsøge mig med at så nye Fatal Attraction i år, jeg synes, mine er svundet ind. De mørke stængler er nemt genkendelige.
    Kermesbær tør jeg ikke lukke ind i min have.

  • Jette

    Hej Lisbeth.Ja! jeg synes nu at der ser rigtig dejligt og frodigt ud i din have.Men kender det også lidt fra min egen have,når vi når august måned.Nu har tørken jo heller ikke gjort det bedre.Der ser også skønt ud med alle dine krukker ved drivhuset….og sikke en clematis der vokser der.Har du fået forlænget din buede buskbomhæk? God dag knus Jette

  • Katinka Raabymagle

    Synes i år har været hård ved haven (måske fordi jeg en stor del af tiden har stået med ryggen til og bygget;0)), så huller i bede kender jeg til. Sommerblomsterne har heller ikke fået nok kærlighed, så også de har været temmelig undseelige. Men jeg synes dine bede er skønne – og huller i bedene har du skjult godt:0). Dejlig collage af de nye fyldere – noterer lige et par stykker.

    Skøn stadig-sommeraften fra Katinka

  • Gro

    Hej Lisbeth det ser jo SKØNT ud, selv om du siger du ikke tog ved lære 😉
    Jeg har også taget nogle valg fordi jeg ikke syntes der var nok blomstring efter roserne og stauderne med deres juni/juli flor.
    Hvornår blomstre den solhat `Fatal attraction` ? Den har en fed spin farve!
    Det er sjovt du lader din klematis dække hele drivhuset;-) men hvis det kun bliver brugt i foråret så er det jo lige meget!
    Knus Gro

    Ps. din teresse ser skøn ud med alle krukkerne 🙂

  • Pondside

    What a beautiful summer garden – the culmination of your work, and I'm sure it is worth all the effort! Gorgeous colour, everywhere. I especially love the clematis over the greenhouse.

  • TANTE GRØN

    Kære Fru Bagsværd.

    Fru Bredballe her:o) Lisbeth, jeg synes der ser fortryllende ud hos dig. Evt huller er godt skjulte.
    Bedhuller er uundgåelige og så er det godt at have et lille lager af et-årige at udfylde de trælse huller med.

    Din gigantiske klematis er virkelig imponerende. Den lille stikling, du var så sød at forære mig, er også ved at få rigtig godt fat. Den afløser Bleu Magenta, når de har takket af. Min Lisbeth-klematis må også meget gerne selvså sig.

    Jeg lader som regel også kermesbær så sig, stort set hvor de vil. Den er forhadt af mange. Derfor blev jeg så glad, da jeg i Hune så en kermesbær blive ophøjet og opgraderet til en hovedrolle. Den nyde kreative leder Jeppe, havde plantet en kermesbær i en kæmpestor og smukt patineret krukke og den var hovedaktør i Drivdtårnet. Det var meget skulpturelt og dekorativt.

    Når folk kalder den "Gajolblomst" får jeg tics, hvis der er børn i nærheden. De gajollignende sorte bær er ekstremt giftige, så det navn, bryder jeg mig ikke om.

    Her siler regnen ned og jeg nyder en sjælden, stille eftermiddag med haveblog-sump.En kærkommen afveksling fra vandkandemaraton.

    Hav en dejlig weekend.

    Kæmpekram og kærlige hilsner og tanker

Leave a Reply to marie Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *