Sofahygge med nye havebøger.

Der er dømt armchair gardening eller rettere sofahygge i de mørke vinteraftener. Selvom den første sending frø er på vej hertil med posten ( lidt har jeg da bestilt) og jeg har planer om tidlig såning af af nogle af dem, nu hvor jeg har plads i drivhuset, så er det hygge med havebøgerne stablet omkring mig.
Apropos forspiring har jeg for nylig købt en ny gammel bog, Planteformering. Det er en fremragende bog fra Politikens forlag som desværre ikke kan købes fra ny mere, men jeg var heldig at finde den hos antikvarisk.dk. Der står meget i den bog som jeg gerne vil have genopfrisket.
I julegave fik jeg to nye havebøger. Gardenalia er sådan en “indret ude” bog som er spækket med forslag til hyggehjørner i forskellig stil. Meget hyggelig bog.
Landscapes in Landscapes beskriver et pænt udsnit af Piet Oudolfs haver og anlæg. En meget inspirerende bog som I kan se anmeldt HER

En smule tid har jeg dog også tilbragt bag symaskinen og jeg er især glad for fuglepuden som er et af resultaterne.
Jeg surfer ikke så meget på bloggene for tiden, men jeg holder lidt øje med hvordan det går hos jer – er bare ikke så flittig med kommentarer.

12 Comments

  • Madame

    Armchair gardening er en skøn hobby 🙂 Din pude er så fin, Lisbeth! Tak også for tips til havebøger – det lyder meget spændende.
    Her på mit bord står der også perlehyacinter i glas lige som hos dig 🙂

  • Jette

    Hej Lisbeth.Ja !!! der er ikke noget så hyggeligt som at side med gode havebøger og blad her i vinterkulden.
    Og spændende havebøger du viser.
    Jeg har også perlehyacinter på mit spisebord………………men de lyseblå.
    Hvor er det en flot pude du har syet……………det er også en af mine dejlige hobby.
    Rigtig god weekend knus Jette

  • Anne

    Hej Lisbeth,
    Den der planteformeringsbog er da værd at se efter. Flot pude – lige i øjet. Bare jeg kunne den slags.
    Her er der dømt familiebesøg, så vinterferie med benene oppe er først på torsdag.
    Begge min søstre kommer på besøg fra i morgen, men det er også hyggeligt.
    Hvilke frø har du købt? Du finder altid på noget spændende.

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth.

    Lyder som om du har brudt koden og fundet den rigtige vej: At råhygge med stearinlys, forårsvækster og gode havebøger, mens vinteren langsomt glider over i forår. Det er en discipllin jeg stadig øver mig på. Jeg bliver dog bedre og bedre til det år for år. Men når det så er sagt, så længes jeg i den grad efter lugten af så- og priklemuld.

    Hvor er det en skøn pude, du har begået.

    Hav en skøn weekend i hyggens tegn.

    Knus fra Restless Heart

  • Nette

    Kære Lisbeth

    Man kan ikke nå det hele, men det lader til, at du har fået nogle gode prioriteter sat i værk. På denne årstid, hvor mange havefolk længes efter forår, er bøger, videoer og haveblade næsten uundværlige. Jeg selv har hevet "gamle" havebøger ned fra hylden, og har set et utal af skønne engelske havevideoer på Youtube. Selv kan jeg knap sy en knap i 🙂 så jeg er imponeret over puden. Som du dog kan!

Leave a Reply to Frøken Solhat Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *