Påskeklokker, narcisser og hornvioler

Det er vel fem år siden jeg plantede de fleste af mine juleroser og påskeklokker i haven og de er ved at få så pæn en størrelse, at jeg har flottet mig med at plukke en blandet buket i i anledning af påsken. Det er luksus, synes jeg.
Generelt har jeg idag brugt dagen på at påskepynte med grene, forårsblomster og æg – se med her:
Helleborus er blandt mine favoritter

  

Hornviolerne holder ikke til at stå inde ret længe, men nogle dage går det nok og duften er fantastisk.

Én enkelt bakke tazetter er der gået til de fire marmeladeglas.

Jeg er helt pjattet med disse narcisser som jeg ikke ved hvad hedder. 
De minder om Narcissus romieuxii, men jeg er ikke sikker – måske er der nogle af jer der kan hjælpe?

Og jo jeg har kreeret en installation til mit nyindkøbte strudseæg. Det er en krans/rede som dels er bundet, dels limet sammen af de magnoliagrene som jeg havde liggende fra efterårets beskæring.
Her i huset er der delte meninger om den, men jeg er selv udemærket tilfreds med resultatet – jeg savner nok lidt mere efeu eller andet grønt, men det var så hulens koldt om fingrene da jeg var i haven efter materialerne.
I ugen der gik rundede min blog sin fem års fødselsdag og i den forbindelse vil jeg gerne takke jer for  følgeskab og for jeres dejlige positive kommentarer her. Jeg glæder mig over at have lært jer at kende  og over de venskaber der er opstået via vores fælles interesse – haven, blomsterne og alt det der.
Jeg ønsker jer en rigtig god påske og håber, at det for pokker da snart holder op med at regne, så vi kan komme ud.

20 Comments

  • Pondside

    Happy Easter to you, too, Lisbeth. Here on the prairie it is very windy and cold, but the snow is melting. We are spending Easter with our son and his family. I miss the blossoms of home, but seeing the four little grandchildren is compensation!
    Your Easter vignettes are all lovely.

  • Nana Hecquet

    Til lykke med fødselsdagen 🙂 Og hvor har du pyntet fint! Jeg har slet ikke haft til til at påskepynte i år, så godt at jeg må være med på din sidelinje 🙂

    God påske, Lisbeth!

  • Jette

    Kære Lisbeth.Også et stort tillykke fra mig med din 5 års dag på bloggen…………………sjovt at vi har samme dag-2 år.
    Smukt påskepynt du viser……………….det er lige min stil.
    Jeg er rigtig glad for at følge din blog…………………og du var også den første have jeg besøgte for et par år siden.Og har nydt når vi har stødt sammen rundt omkring i landet.
    Rigtig god påske til dig og dine knus Jette

  • Susanne

    Tillykke med de fem år – og tak for alle dine skønne indlæg.

    Det ser rigtigt hyggeligt ud med dine påskedekorationer. Her har jeg kun fået en buket af forsytia ind, men det lugter da også lidt af påske 🙂

  • Min Kolonihave- Casa Asti

    Hvor er de smukke dine blomster deko og alligevel så enkelte. Jeg ville gerne have sådan et strudseæg, det er vel nok flot.
    Og et stort tillykke med blogfødselsdagen, det er jo halvrund du fylder.
    De bedste påskehilsner til dig fra Linda

  • Høneballehaven

    Tillykke med 5 år, det er nu en dejlig interesse, have og blog, en rigtig god kombi, som jeg selv holder meget af, jeg følger gerne din blog 5 år til.
    Fine dekorationer og påskeklokker.
    Rigtig god påske

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth.

    Hvor er dine påskerier smukke og elegante. Jeg er især vild med din strudseæg-dekoration. Hvis ikke herrene i huset kan lide den, lider de af en alvorlige smagsforstyrrelse….det kan du godt hilse dem fra mig og sige.

    Hjertelig tillykke med bloggens 5 års fødselsdag. Din blog er een af de allerførste jeg blev fast læser af, om ikke den første. Jeg føler også, at jeg har rigtig meget at takke din blog for……bl.a fantastiske besøg af og hos dig. Er dog ked af, at du måtte bo i et uhyggeligt spøgelsesskur, sidste gang, du gæstede Freaky Flade. Det må blive en ommer:o) Lisbeth, du er en hulens dejlig havekvinde. Jeg er pjattet med dig.

    Ønsker dig og dine smagsforstyrrede drenge en vidunderlig påske. Vejrmæssigt egner den sig vist mest til indendørs-nusserier. Hvad er det dog for noget vejr, vejrguderne har skaffet os på halsen? Det er jo totalt havemenneskefjendsk.

    Knus og kærlige tanker

  • May

    Det er nogle smukke dekorationer du har fået tryllet frem i løbet af dagen. Også et tillykke med de fem år herfra og håber at I må få en rigtig god påske.

  • Nette

    Jeg synes alle dine påskerier er dejlige at skue. Den lille gris med vinger er henrivende, og dit strudsæg er jeg også pjattet med. Jeg kunne godt tænke mig et par strudseæg, men aner ikke hvor jeg kan skaffe sådan nogle.

    Lisbeth, tænk sig hvor tiden flyver. Tillykke med de 5 år. Det er ganske forrygende bekendtskaber sådan noget haveri på nettet kan medføre. Jeg har afgjort nydt dit selskab både live og på bloggen. Sikke nogle gode oplevelser og grin vi har delt de sidste år. Latteren har jo været ved at få os til at ende i grøften nogle gange, og de haver vi har alle været dejlige. Håber vi ses snart, nu hvor den nye sæson er skudt i gang.

  • Vivi

    Superflotte dekorationer 🙂
    Tillykke med de 5 år på bloggen, det er altid en fornøjelse at læse med hos dig, og se billeder af de skønne bede du har i din have 🙂

  • Birgitte Sværke Pedersen

    Ja, jeg kan nu mægtig godt lide din strudseæg-dekoration 🙂 Ligesom alt det andet. Så fint. Som altid gennem de sidste 5 år. Det har været en fornøjelse at følges ad med dig. Der er sket meget på de 5 år. Både med blogverden, os og vores haver. Skønt at være med i. Glæder mig til mange flere indlæg fra din side.

    God påske
    /Birgitte

  • Anne-Kristin Sander Naurstad

    Utrolig vakre påskedekorasjoner! Jeg gleder meg til mine Helleborus blir store nok til å bruke til snitt! Foreløpig har jeg bare to som jeg kjøpte nå i vinter. Ha en deilig siste del av påsken! Hilsen Anne-Kristin (lykkelig i hagen)

Leave a Reply to Pondside Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *