På tur til Mors. Del 1

Nu er det vidst på tide med en opdatering om hvad der egentlig sker her i mit (country)liv. Sommeren har ramt bloggelysten og jeg nyder i den grad haven, solen og sommeren igennem brillerne og ikke så meget gennem kameralinsen.
Langt om længe blev det også min tur til at holde sommerferie og den er tiltrængt. Men inden da, tog jeg lidt ferieforskud forrige weekend og og drog på tur sammen med blogvennerne Lene og Nette.
Det blev en reprisetur – og så alligevel ikke. For godt nok tog vi til Mors (hvor vi har været før) og besøgte Tante Grøn og hendes Syrenprins i deres dejlige hjem og smukke have, men derudover havde vi den store fornøjelse, at have de to som guider ud i Flades omegn til steder, hvor vi kunne købe skønne sager til hus og have og ikke mindst ud og se Mors’ skønne natur.
Sammen besøgte vi Margrethe (fra bloggen Mit Tara) og henden mand Carsten, som kom hjem efter vi havde set  hendes deres store skønne have. Margrethes have får sit eget indlæg, men du kan læse mhendes blog Mit Tara her.

Efter nogle herlige timer hos Margrethe og Carsten tog vi alle syv afsted for at besøge et ældre ægtepar, som bor i nabolaget, og for at se deres have. En landbohave skabt efter gode gamle principper, men som på ingen måde står i stampe. En have med drivhus, høns, spændende planter jeg ikke har set før og masser af blomster, masser af siddepladser og stilleben af bl.a. betonæg i kurv og støvler også støbt i beton. Det er en frodig have der stråler af den kærlighed den er tildelt af sine ejere.

Forbipasserende bliver ikke snydt for noget smukt at se på. Se blot den smukke og farverige forhave og ikke mindst alle blomsterne ved foden af muren

Og se så lige den udsigt som Sven og Birthe har fra deres forhave. Marken strålede af guld det var noget af det smukkeste.

Der blev snakket og grinet og vi havde en fantastisk eftermiddag og aften.

Rigtig mange af jer har besøgt Tante Grøns have og I ved hvor utrolig smuk og inspirerende den er. Jeg synes alligevel at I skal have et par collager med glimt derfra. Der er så meget at opleve, når man kikker ind i bedene og det kan jeg ikke gengive i mine billeder.

Springbalsaminerne er fantastiske og det er både astilbe og amerikansk mjødurt også med deres candyflosslignende blomsterstande.

Det mørke løv og orange spiller godt sammen og liljen her er bare så smuk.
Det er noget særligt at se de hvide duer flyve over matriklen – jeg bliver betaget, hver gang jeg ser det. Vi ankom lige til fodringstid og det var meget underholdende. Duernes maveur havde slået 12 og først stod de i kø i dueslaget i husets gavl, men da stigen blev stillet op til madstedet blev der trængsel på taget.
Der spises
John var populær og duerne satte sig på både hans hånd og hoved for at komme til.
Senere da maden i det andet dueslag var fortæret var det tid til siesta og solbad i gården.

15 Comments

  • Madame

    Sikke nogle dejlige billeder fra den spændende tur! Skønne blomster og herlige billeder af duerne – jeg har en svaghed for både blomster og fugle 🙂

  • Frk. Anemone

    Det har da helt sikkert været en skøn tur og der er så smukt på Mors – tilmed med så dejlige guider som Jytte og John, så bliver det ikke meget bedre.
    Jeg glæder mig også til at se dit indlæg fra Mit Tara – jeg har jo hilst på Margrethe mange gange.
    Fortsat god ferie til dig 🙂

  • Gro

    Hej Lisbeth
    Du ved da godt, at vi ikke bliver træt af, at se billeder fra Jyttes have:-D Det ser ud som om I har haft en dejlig weekend i det jyske. Jeg glæder mig til, at se billeder fra Margrethes have. – Rigtig god ferie:-)
    K.Gro

  • Jette

    Hej Lisbeth.Ja !!! vi er vist rigtig mange der har været på Mors i år.
    Og det lyder som en spændende tur i tre "tøser" har haft.
    Har jo også mødt Margrethe nogle gange……………….og vil se frem til billeder fra hendes have.
    Fortsat rigtig god ferie Knus Jette

  • Frøken Solhat

    Ih altså en skøn forsmag på sommerferien med sådan en tøsetur ud i haveriget ;0) Det lyder bestemt til at I har haft en helt fantastisk dejlig op oplevelsesrig tur.

    Jeg selv har også været ramt af sommerheden og fravær på bloggen og forsøger nu at opdatere mig lidt. Så skønt det ser ud dit væksthus altså – endnu en lille oase i din oase og de borde i har kreeret af træstammer…….de er bare for fede – en ide jeg lige holde in mente ;0)

    Håber du kommer til at nyde resten af ferietiden – gerne med en lille byge og masser af sommer og sol.

    Knus Dorthe

  • Pondside

    How absolutely beautiful. I can only imagine what a treat such a holiday tour must have been. The houses, the gardens – all lovely, and so different from what we have here on our summer-dry and rocky island.

Leave a Reply to Gro Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *