Ændrede lørdagsplaner

Jeg skal have besøg af skønne haveveninder på fredag og derfor var denne weekend sat af til havearbejde. Jeg skulle rigtig arbejde igennem, det sidste hæk ud mod vejen skulle klippes, græskanterne stikkes, ukrudt fjernes, blomster nippes, måske kunne jeg også nå at svinge malerkosten på plankeværket? Jeg ønsker at haven vil vise sig fra sin allerbedste side for det er første gang at de skal se den, eller næsten for én af gæsterne har allerede set den i buldermørke.
Morgenstund har guld i mund – bare ikke idag
I nat har regnen også væltet ned, vinden har rusket og torden og lyn bragede gennem himlen og regnen har silet hele dagen så planerne måtte ændres. Det er så vådt derude…
Med ændrede planer kom jeg til at tænke på hvad det egentlig vil betyde, at der står ukrut i hjørnerne og at hækken ikke er klippet?
Ingenting!

Det vigtigste er at jeg skal tilbringe en dag sammen med nogle, der alle elsker deres have og deler interessen. Nogle der som jeg kan lide en god snak om blomster og haveplaner, kender til at flytte rundt på de samme planter år efter år for at finde den optimale placering, at grave, save, klippe, nippe, pille og ikke mindst også drømmer om næste sæson hvor de nye planter er blevet endnu større o.s.v. Vi skal udveksle ideer, snakke og grine og jeg er 100% sikker på at at det bliver en forrygende dag – jeg glæder mig!

Haveglade damer (foto lånt på nettet)
Idag blev der i stedet dømt hygge inden døre.

20 Comments

  • Lene

    Kære Lisbeth,
    Jeg glæder mig også helt vildt, og jeg har forbudt min mand at klippe hækken! Det skulle jo nødigt se ud om om jeg har forberedt mig på at I kommer 🙂 Knus

  • Pondside

    What a disappointment that you had rain after all that work! Your garden is, nonetheless, just beautiful.
    I love the old-time photos. Those hats look very useful!

  • Madame

    Det lyder vel nok hyggeligt med besøget, Lisbeth! Her har himmel og jord også stået i ét – det har lynet og tordnet fra 6.30 i morges og til i eftermiddag, og jeg har sjældent oplevet noget lignende. Men lidt fascinerende er det også, at vi ikke kan styre alt 🙂 Håber du har nydt at kunne slappe af inden døre!

  • Vivik

    Din have ser fin og skøn ud, og jeg tvivler på dine gæster kommer for at se, om der er lidt uønskede grønne vækster. Når jeg besøger haver ser jeg på hvordan de er designet, og hvilke planter der er i haven, og hvilken effekt plantesammensætningen giver :-))
    Ukrudt og lange hække er IKKE min opgave andre steder, og derfor har jeg ikke fokus på det.

    Kender dog godt til det med, at når det er ens egen have, må det godt fremstå mere end perfekt, når der kommer havegæster 😉

  • Eva

    Havevejr har det ikke været, og nu styrter det ned igen her på matriklen. Uh, hvor er det kedeligt.

    Sikke en dejlig buket ærteblomster:)

  • Høneballehaven

    Ja og de andre ved også, at man ikke kan arbejde i haven når det øsregner eller lige har gjort det.
    Her fik vi det tidligere end jer, så det var allerede kl. 24, at det lynede og tordnede, det var meget voldsomt.

  • Lone

    WHAT ???? … EJ HELT ÆRLIGT LISBETH; NU MÅ DU TAGE DIG SAMMEN… KOM DOG UD I DEN HAVE, der findes pandelygter !!!! (Glæder mig til vi ses på fredag)
    Knus Lone

  • Susanne Irming

    Kender det godt. Oprydning når der kommer gæster … måske var det det jeg skulle. Inviterer gæster, så jeg kan få ryddet op i haven? :O)I så fald bliver det til næste år, for så meget er ukrudt og hæk groet i den våde sommer!
    Skønne billeder/kollager :O)

  • Hanne Bente

    Hej Lisbeth.
    Flotte billeder du har lagt ind.
    Jeg er sikker på at dine gæster nyder at være sammen med dig, og ikke kigge efter om der er noget ukrudt du ikke har fået fjernet.
    Ha´en god søndag.
    Knus Hanne Bente

  • Tante Tulle/ Anette

    Det bliver da skønt med besøg – og helt personligt synes jeg altså bedre om haver, hvor man kan se at ejeren også bor der! Nogle steder ser man haver, hvor ikke et græsstrå er for langt, og hækken aldrig får længere skud end 1 cm – det er altså for meget af det gode, og kan nemt virke for " påtaget perfekt ". Hurra for personlighed og ikke at være slave af haven!

  • Nette

    Hahahahahaha, du er for sjov. Da du var i min have, var det hele lidt improviseret og …… IKKE stylet :-)) Nu hvor min have er på toppen, kommer I ikke. Hahahahaha, du skal vide, at jeg kommer til at tage billeder af al dit ukrudt :-)) Hvert et lille stykke.

    Aj, det er som Vivik skriver, linjerne og de planter du har valgt, man kigger efter. Ikke om hækken er 180 eller 190 med strithår og ukrudtets tilstand.

    Jeg glæder mig skam meget. Og nu har du jo så dygtigt "styret" gæsternes forventninger :-))

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth,

    jeg tror godt, jeg kender de skønne damer, du får besøg af og jeg kan godt forstå du glæder dig helt vildt til I allesammen skal mødes igen:o) Du kan tro, jeg vil tænke på jer på fredag og sende jer allesammen mange kærlige og varme tanker:o) Ja, jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at jeg vil være sammen med i tankerne:o)

    Jeg er sikker på, at dine havepassionerede gæster hellere vil møde en Lisbeth med umalet stakit og uklippet hæk UDEN sorte rander under øjnene og myoser i nakke og skuldrer end en Lisbeth med nymalet stakit og nyklippet hæk MED sorte rander under øjnene samt myoser i nakke og skuldrer:o)

    Haver er jo heldigvis ikke støbt i plastic og der er hele tiden noget, der burde gøres. Men ordet "burde" burde afskaffes, for det er en joykiller, når det gælder haveglæde:o) Forstår udmærket din "have-ære" og kender den fra migselv, men man må ikke køre sigselv så hårdt, at man er alt for træt til at nyde gæsterne i fulde drag.

    I får det SÅ hyggeligt:o)

    Skøøøøøøøøøøøøøøøn buket lathyrus du har plukket ind:o)

    De kærligste hilsner og tanker

  • Gro

    Kære Lisbeth
    Din have ser også skøn ud i bulder mørke, mens man går rundt og kæmper med myggene om sin krop 🙂
    Fredag aften så jeg Nettes billeder og din have ser rigtig dejlig ud 😀 !
    Knus Gro

  • Trines hus og hage

    Hei Lisbeth.
    Bildene av hagen din var riktig skjønne, det så ut som en spennende og vakker hage. Og jeg er så hjertens enig med deg, at det viktigste er det gode samvær, og ikke at alt er perfekt. Men skjønner jo at man vil forberede seg. Sikker på at dere hadde en herlig dag sammen.

    Håper du har mulighet til å nyte din høsthage.
    Klem Trine

  • CuginaK

    Hej Lisbeth

    Tak for din hilsen. Jeg havde netop savlet lidt på Lones blog over en stor, fin, lyserøde busk-'ting', som du har ved din hvide bænk. Jeg kan ikke helt se, hvad det er? Når/hvis du fortæller det, føler jeg mig garanteret pænt dum 🙂

Leave a Reply to TANTE GRØN Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *