Maj og mors dag

Det er den allerbedste tid lige nu og jeg er ikke til at flå indendørs. Selv igår lørdag hvor regnen silede ned i stride strømme gik jeg med spaden og mudder op ad armene i mit eget univers og nød arbejdet og stilheden – der er hverken naboer eller larmende maskiner ude når det regner så meget.
Jeg er efterhånden rigtig godt med alle vegne så nu er jeg nået til skvalderkålen i mit skyggebed – som ikke er lige til at hakke væk, men vokser imellem hosta og storkonvaller og det skal håndplukkes. Jeg gør det som det nu lader sig gøre og resten af sæsonen får det lov at stikke lidt frem med sine hvide skærmblomster – det er ok, men skal holdes under kontrol.
Jeg er også begyndt at plante småplanterne ud fra drivhuset – nu skal der gøres plads til tomaterne.
 Urter hvor det nu passer ind – her er det krydderurter og radiser. Rød grønkål og valsk bønne skal plantes ud mellem blomstrene

Tulipanerne har haft utrolig godt af regnvandet og jeg nyder dem i fulde drag – mine favoritter er Queen of Knight og Negrita. Jeg tror jeg skal kaste mig ud i en lidt større tulipanfest næste år, men løgene skal jo lægges på et tidspunkt hvor jeg plejer at være havetræt.

Queen of knight
Negrita og den jeg har glemt navnet på
Negrita, sammen med liljeformede som jeg ikke husker og Angelique

Storkonvallerne er så skønne lige nu og det passer godt sammen med Spring Green
Spring Green

En stor buket konvaller kom med indenfor
Og så var det mors dag idag – og jeg fik den skønneste antikvariske bog af mine drenge – 
og jeg blev bare så glad

33 Comments

  • Frk. Anemone

    Skøn, frodig have du har lige nu – dine tulipaner står smukt sammen. Jeg tror, vi er mange, der vil have endnu større tulipanfest til næste år, hvis bare vi orker i oktober 🙂

    Hvor var det sødt af dine drenge med sådan en boggave 🙂

    Holder storkonvallerne godt i vase?

    Ulla

  • Pondside

    Here it is still the middle of Mother's Day and I'm enjoying it to the fullest. We plotted the herb garden, now that the boxwood has grown big enough to provide definition. Now I'm heading for the ferry and week away from my garden 🙁

  • Påfuglens hemmelighed

    Kære Lisbeth. Skønne billeder. Kan sagtens følge dig, den stilhed når man er helt alene i haven er bare dejlig. Det var godt med regnen, vi trængte, men nu gror ukrudtet igen 🙂

    Søde drenge. findes der da noget bedre en en boggave – og så en havebog.

    Ha´ en rigtig god dag.

    Kh Lise Lotte

  • Gro

    Hej Lisbeth
    Jeg forstår godt du ikke er til at få med ind! Din have ser dejlig ud lige nu med alle de flotte tulipaner 😀
    Sikke en dejlig bog du har fået af drengen! Jeg fik en lyserød liljekonval af Milo :-D, ja jeg havde en finger med i spillet 😉
    Nu ses vi snart og jeg glæder mig 😀
    Knus Gro

  • Havenarkomanen

    De forstår da lige hvad der kan varme et havemoderhjerte :O) Ikke dårligt!
    Jeg er også ved at få tømt ud i orangeriet, kan ikke klare at der er små planter alle vegne der skriger efter vand HELE tiden, de må ud i den store verden og klare sig selv nu 😀

  • Madame

    Tillykke med den spændende bog, Lisbeth! Jeg faldt fuldstændig i svime over dine smukke bileder af storkonvaller og tulipaner i de dejligste farver. Al den regn vi har fået, har rigtig sat gang i krudt og ukrudt, men der er ikke noget bedre end haveterapi.

  • Min Grønne Verden

    Hej Lisbeth
    Hvor ser det godt ud – alle dine tulipaner og dine storkonvaller, tænk om de storkonvaller jeg købte på plantemarkedet i Lyngby kunne blive lige så overdådige !
    OG BOGEN – hvor er du heldig, jeg kender den godt nok ikke, men den ser da bare rigtig inspirerende ud.
    Have hilsner
    Anita

  • Fru Friis

    Hej Lisbeth. Hvilket herligt haveindlæg, hvor jeg næsten kan fornemme at du står derude i regnen og hopper i en vandpyt og smiler til en solsort. Så behøver man egentlig heller ikke så meget mere… :o)

    Glad for du lige skrev at det er tid for småplanterne, jeg bliver altid lige lidt i tvivl om det er nu det er nu. Det gør det så heller ikke bedre at det blæser så meget når de små skal klare sig selv, men på den anden side skal de jo lære at ha' lidt rygrad ;o)

    Dejlig gave du har fået, det viser at dine "små" har fået rygrad og kan se hvad der glæder deres moderlige ophav.

    Ha' en fantastisk uge :o)

    • Countryliv

      Fru Friis altså jeg elsker når du sætter billeder på ord – og så ser jeg også mig selv på denne måde – for jeg kan virkelig stå og smile til en solsort. Var der nogen der sagde havetosse????
      Jo det er nu – midt i maj er ok når bare det ikke er meget frostfølsomme eller grøntsager som grønne bønner eller squash – og jeg venter med at plante georginerne som er forspiret ud i bedene ellers skal jer rende og overdække om natten – knolde kan man dog godt lægge.
      Bare ud og igang:o)

  • Bente

    Det ser frodigt og dejligt ud Lisbeth…Sikke en skøn bog du har fået der! Herligt til den lune vinteraftener!
    Jeg kæmper med samme problem som dig mht. skvalderkål. Nu har jeg være i Aldershvile og købt kulsukker, så får vi se om de kan give dem kamp til stregen!

    • Countryliv

      Jeg er spændt på om kulsukker hjælper – Geranium Phaeum skulle også være god og jeg har den meget mørke. Den har sået sig så mange steder i år at jeg nu kan afprøve den.
      Du skal bare sige til hvis du vil have nogle af den:)

    • Bente

      Det vil jeg meget gerne – så kan de stå og underholde kulsukkeret….. og så kan det jo komme an på en prøve, hvem af de to der bedst!

  • Frøken Solhat

    Hvor ser det bare skønt ud Lisbeth……og dejligt at være godt med – det giver ro i krop og sjæl ;0)

    Ja regnen gør godt men vinden er hård ved tulipanerne i år syntes jeg…..mange af mine er slået temlig meget i stykker allerede.

    Super betænksom gave – så er det frem med liggestolen og et tæppe på læsiden af huset ;0)

    Knus Dorthe

  • Landliggeren

    Nej, sådan en gang regn og blæst skal ikke holde os indenfor. Nu skal vi da i det mindste ikke have termobukser på længere :-).

    Husk nu at lave en god gang skvalderkålspesto, så de også gør lidt nytte. Det smager skønt og er årets hit i landliggerhaven.

    Og, dejligt ser det jo ud hos dig!
    /Birgitte

  • Høneballehaven

    Dejligt læsestof i anledning af mors dag, det er da skønt.
    Og som du har nydt det i din have, men jeg synes nu det var lidt koldt i lørdags, heldigvis fik vi ikke regn, så jeg holdt også ud.

  • Sussi / Sussinghurst

    Hvor er de fine dine mørke tulipaner, mine Negrita blev ikke rigtig til noget i år – de er plantet sammen med Queen of Night forrige år – og af Queen'erne er de fleste komme igen, men altså ikke Negrita 🙁

  • Monica fra Koseleg

    Hei igjen!
    Sitter og ser i listen over dine hagebøker. Festet meg i boken "den store boken om Havearkitektur" (tror jeg navnet var) Er dette en bok du kan anbefale? Finner jeg inspirasjon her som også kan komme til nytte i en liten hage? Ønsker deg en kjempefin helg!
    Ps: Nydelige Bilder fra Vårblomstring i dine bed!
    Mvh Monica

    • Countryliv

      Hej Monica
      Ja jeg kan bestemt anbefale Rosemarys Verey's bog. Jeg synes at der er meget inspiration at hente som godt kan bruges i mindre haver og har selv hentet inspiration her til mine rosenbuer som står parallelt med naboens garage og til flere af plantesammensætningerne og det er en bog som jeg igen og igen tager ned fra hylden og læser i.
      Tak fordi du mindede mig om min bog oversigt, den trænger gevaldigt til et ansigtsløft og det må jeg vidst igang med.

  • Annette

    Ja jeg kommer halsende lang tid efter alle andre:0) Det ser jo skønt ud Lisbeth, og det må være dejligt at være så godt med, Jeg er en kylling, gider ikke at gå i haven i regn og blæst.
    Men nu er vejret jo fantastisk, så det er svært at komme ind igen om aftenen;0)
    knus
    Annette

Leave a Reply to Sussi / Sussinghurst Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *