Magasiner og blade

I dag spørger Madame på sin Huskeblog hvilke blade og magasiner der ligger på mit (og andres) bord og hvorfor og det inspirerer mig til dette indlæg.

Jeg elsker at læse magasiner om have, bolig og livsstil, jeg holder af at se de flotte billeder og jeg bliver inspireret og får nye ideer. Gennem tiderne har jeg abonneret på flere forskellige magasiner som Bo Bedre, Mad og bolig, Isabellas, Alt om haven og Alt om håndarbejde, og ofte er et abonnement startet med et rigtig godt tilbud som jeg ikke kunne modstå – 2 blade og en havesaks f.eks. og som regel er der sket det at der inden jeg igen fik afmeldt bladet, forlængst nåede at betale den havesaks tilbage til udgiveren.

Dette scenarie sluttede da jeg/vi i familien lærte Zinio at kende – her er der mulighed for at abonnere på elektroniske magasiner. Der er dog ikke ret mange danske magasiner, men jeg er super glad, for her er mulighed for at købe nogle af de rigtig gode udenlandske Magasiner – dette link er specifikt til havemagasinerne , men der noget for alle. Læg mærke til hvor meget billigere det er at købe et abonnement frem for et enkelt blad. 
For tiden holder jeg Garden Design og Garden Illustrated – og det virkelig fede ved at læse elektronisk er at når der i en artikel er et link, så kan man følge det – og på den måde finder man læssevis af inspirerende sager.
Min lille drivbænk
Mine små potter

21 Comments

  • Frøken Solhat

    ….uhhhjjj…..søde Lisbeth – tak for link dem kan man ikke have for mange af på de mørke aftener der efterhånden er ved at indhente os :0)

    Flot drivbænk du har fået lavet…..det ser super lækkert ud….elsker de gamle vinduer der er brugt.

    Knus Dorhte

  • Pondside

    What a great idea – I hadn't ever heard of this site. It looks quite reasonable, so I am going to see whether there is something for Canada – if not, I'll use the Danish site. Thank you!

  • Landliggeren

    Tak for linket. De danske havetidskrifter må hellere skynde sig at følge trop, for det er fremtiden. Hvis man så på et tidspunkt kan købe enkelte artikler fra bladet også, så begynder det at blive rigtig interessant. Jeg holder meget af at sidde i lænestolen med mit Country Living, men er bestemt åben overfor at prøve et elektronisk abonnement.

    Ha´en god dag
    Birgitte

  • Frøskuffen

    Det var et godt tip. Og hvor billigt !! Eneste ulempe for mig er dog, at jeg ikke får det læst, når det er elektronisk. Af en eller anden grund skal jeg helst ligge ned, når jeg fordyber mig i sådan noget 🙂

  • Frøskuffen

    PS. Kom lige til at google det som zinio.dk. Så blev vedkommende godt nok udstillet for hele verden. Jeg skulle nok have skyndt mig at få den regning betalt og abonnementet opsagt.:0

  • Lene

    Tak for tippet. Det lyder meget interessant. Jeg abonnerer i øjeblikket på Isabellas, og det bliver jeg ved med, men Alt om Haven ryger altså nu. Jeg er så træt af bladet, synes det er rimelig kedeligt, og så er jeg især træt af dårligt oversatte artikler fra svensk og stavefejl så det batter. Og de har ovenikøbet 2 korrekturlæsere – FY! 🙂

  • Madame

    Hvor er det dejligt, at du tog ideen op, Lisbeth – jeg ville ønske, at mange flere blade og magasiner kunne købes elektronisk, og at det var muligt at vælge den trykte udgave fra!

    og nu vil jeg følge dit link til Zinio og lade mig inspirere.

  • Nette

    Det er vist noget jeg må kigge lidt på. Du nævnte det til vores mini-blog-tur, men jeg havde glemt alt om det igen, så tak for påmindelsen. Heldigvis er min computer bærbar, så jeg slæber den med rundt overalt.

  • Hanne i haven

    Tak for det praktiske link. Min familie vil også takke dig, hvis de kunne slippe for alle mine 'blade' alle vegne 🙂
    Og ja, jeg lover både at holde åben bloggerhave igen til næste år, og også at lade være at lægge det på din fødselsdag igen 🙂
    God weekend.

  • CuginaK

    Det link, må jeg vist også have kigget på, tak skal du have! Specielt det med direkte links, smart – jeg glemmer altid, selv om jeg tror jeg kan huske dem…

    Magasiner/blade låner jeg næsten kun på biblioteket nu (let at bestille elektronisk). Kun Haven får jeg stadig, men det er jo fordi jeg er medlem.

    Håber du får en god weekend – og får ladet lidt op 🙂

    Glæder mig til høre om, hvordan det går med dit spejlbassin.

  • Ina

    Tak for linket. Jeg var ikke klar over, at der fandtes en så organiseret side, hvor man kan købe så mange forskellige elektroniske tidsskrifter.
    Jeg er også stadig vild med dem i fysisk form. Jeg abonnerer på Haven, Praktisk økologi og Isabellas. Jeg køber også tit Country living, og så låner jeg på biblioteket. Jeg er nok lidt erhvervsskadet (bibliotekar)

  • Louise Herbild

    Tak Lisbeth!
    Nu virker det…. 🙂
    Så nu kan jeg nyde The English Garden…., som jeg har købt når jeg har været i UK og som jeg synes er et vildt lækkert blad! Så bliver det i hvert fald en god aften.
    Tak for hjælp og link 😉
    Bedste hilsner Louise

Leave a Reply to Hanne i haven Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *