Hårdt arbejde

Hårdt havearbejde har været temaet for denne weekend – jeg har simpelthen kravlet langs hækkene og gravet skvalderkål op med hænderne. Ikke lige min yndlingsbeskæftigelse, men et grundigt arbejde nu betaler sig så jeg ikke behøver bekymre mig om de forbistrede hvide rødder før ved hækklipningen.
En madopskrift i gårsdagens avis var pyntet med spæde skvalderkålblade, men jeg kommer ALDRIG til at spise mig igennem havens ukrudt!
 
Det er så dejligt når mine scilla og anemoner blomstrer og det er lige nu! 
Balkananemone, Anemone Blanda

Blå anemone, Hepatica nobilis

Det er ikke just sådan jeg har set ud i dag, jeg ved ikke hvorfor jeg altid ender med at kravle rundt uden havehandsker på.
Jeg har 1 arbejdsdag i den kommende uge og heldigvis, for der er stadig mere havearbejde, men ind imellem skal jeg også slappe af og måske nyde et afsnit eller to af de gode haveudsendelser som for tiden sendes i Sverige Trädgårdsfredag og Trädgårdstoppen (som er min favorit).
Rigtig god påske allesammen!

20 Comments

  • Vivik

    Hvor er dit bed med anemoner og skillaer smukt.

    Jeg duer heller ikke til at se tjekket ud, når jeg er i haven, som hende på tegningen.

    Sorte hænder og negle, bukser der lynhurtigt trænger til en vask igen, igen. Af en eller anden grund stritter håret som regel også til alle sider. Sådan skal det åbenbart være, når jeg går udenfor og roder, men jeg elsker det 😉

  • Staudefeen

    Ja, sådan er det også her hos os lige nu – masser af skvalderkål fjernes – og hold op hvor tager det lang tid, når man gerne vil grave det op, for det ligger jo i lag!!! :-///

    Rigtig god påske.

  • Ina

    Det må da minimere mængden af ukrudt, når det får en ordenlig omgang nu. Så det hårde arbejde betaler sig i længden 😉
    I min have er det som om, at græsplænen svarer igen og rykker ind i bedene.

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth:o)

    Hvor er du sej. Godt gået at du sådan har onduleret alle dine skvalderkål og kvalt dem i fødslen. Så kan de lære det, de bæster!!!! Der er en anden ukrudtsplante, jeg hader ligeså meget som skvalderkål. Det er den Anne Just kaldte for "Farlig farlig". Den tilhører vist ranunkelslægten.

    Tusind tak for dit svar ang. drivhus-slyngplanten. Hvor har du nogle smukke clematis.Jeg kan bedst lide viticellatyperne og de småblomstrende generelt.

    Arkitektens trøst er en rigtig hadeplante for mange, men jeg elsker den for dens frodighed. Min sidste nyerhvervelse er en akebia. Har du sådan en Lisbeth? Når jeg er helt hundrede procent sikker på blomsterfarven får den dens endelige placering, og den skulle vist være temmelig skyggetolerant. Men jeg går ud fra at den er brunlig purpur-agtig.

    Jeg kom til at grine, da du skrev, at du altid ender med at kravle rundt på alle fire UDEN havehandsker på:o) Det kunne jeg nikke genkendende til. Man bliver jo nogle gange så ivrig, så man ligefrem ryster, ikke? Jeg er bestemt heller ikke særlig chic og ligner altid noget der er løgn, når jeg arbejder i haven. Og så "ravner" jeg altid mine bukser, når jeg er i nærheden af rosentorne……altid!!!

    Rigtig god og solrig påske til dig og dine, Lisbeth.

  • Madame

    Og rigtig god påske også til dig, Lisbeth! Jeg vil bruge lidt af min påske til at få skik på haven og ukrudtet. Har netop gødet plænen med Animix, og snart venter glæden ved at slå højt, grønt græs og få god motion med den gammeldags plæneklipper :o)

  • Lea

    Dem du kalder Scillaer, kalder jeg Blå Drenge men kan læse at begge er rigtige. Jeg er begyndt at gå ind til naboen og fjerne kålen derfra, meget nemmer så længe jeg kan komme igemmen hækken.
    God påske med havearbejde.

  • Monica fra Koseleg

    Hei Lisbeth og God Påske!
    Jeg ender også alltid opp uten hansker…Nå står både konfirmasjon og bryllup på programmet og jeg hadde virkelig tenkt at jeg SKULLE bruke hansker- men så endte jeg opp uten igjen. Så her sitter jeg: med brukne negler og sorte "sørgerender"…(men bare så det er sagt: jeg storkoser meg! Endelig er det vår!)
    Håper du får noen fine Påskedager!
    Mvh Monica!

  • Annette

    Øv skvalderkål, dem har jeg også i hækken indtil naboen, og jeg må med skam bekende, at jeg bruger roundup, for de er ikke til at få op inde i hækken. Jeg ligner heller ikke en havegudinde når jeg roder i haven, nærmere en jord og betonarbejder:o)
    Rigtig god påske
    Knus
    Annette

  • Countryliv

    Anette: det er fristende med Roundup men jeg er stoppet for år tilbage – et tykt lag spaghnum kan lette udrydningen da rødderne trækker op i spaghnum'et og er nemmere at trække op.
    Monica: det er ikke nemt at have feminine hænder når man hygger sig med havearbejdet:)
    Sussi: jo det er underligt at det pludselig går så stærkt:)
    Lea: hvor er din nabo heldig – her er det også et problem hos alle mine naboer som ikke er haveinteresserede….
    Madame: jeg må indrømme at jeg har motorklipper, men lidt motion giver det da og jeg elsker når græsset er nyklippet:)
    Sødeste Tante Grøn: jeg tænkte på dig igår da jeg så at min Clematis ved drivhuset har frøsået sig – hvis du mailer mig din adresse skal du få en af dem, men jeg aner ikke om frøsåede blomstrer lige så flittigt. Jeg har ikke en akebia, men den står på listen – du véd, he he.
    Ina: jeg elsker at hakke græskanter med spaden – tror det stammer fra min barndoms have og ved godt at det ikke er så moderne;)
    Vivik: jeg er også så glad for det bed! Jeg er også ligeglad med at jeg ikke er så chic – he,he!
    Fru Friis: mine råvarer popper op allevegne, men jeg orker ikke at se på dem når jeg sidder ved spisebordet – de giver mig knopper og frustration, selvom de sikkert smager udemærket;o)

  • Landiggeren

    Det er nemlig rigtig godt, at vi kan se gode svenske haveprogrammer på internettet. I denne uge må jeg dog undvære den gode internetforbindelse og derfor vente med at indhente afsnittene af både Trädgårdsfredag og Trädgårdstoppen med alle de virkelige haveentusiaster. Ham fra Lapland var jeg ret imponeret over.

    Jeg må vist også ud til skvalderkålene i morgen. Det er ikke kun stauder og andet godt der eksploderer i disse dage.

    Ha´en god påskeferie
    Birgitte

  • Annette Lund Andersen - Eventyr Haver

    pyha jeg føler med dig – var i går på jagt efter senegræs – jeg er helt radbrækket i dag. Jeg tog en hård beslutning i aftes – jeg bruger round-up for jeg kan simpelthen ikke magte det hele og når det både har bredt sig i græsset og andre steder er det vidst lettere for mig at gribe til at så hele rodnettet ihjel en gang for alle og så ellers derefter igen gå i gang med at grave det op når det viser sig…. Uha nu får jeg nok mange på nakken men jeg har ikke kræfter til at grave det meste af græsplænen i gennem selv.

    Dejligt med de svenske haveprogrammer – så har vi noget at blive inspireret af.

    Ha' en skøn dag i sol og varme

  • Nette

    Jeg er helt lettet. For så er jeg ikke den eneste, der ser herrens ud i haven og tilmed har så meget skvalderkål, at det halve kunne være løgn! Meget inspirerende at læse om din jagt på skvalderen, for jeg bliver nødt til at gøre en indsats ved hækken i år. Synes det er værre end det plejer at være!

    Jeg købte i sidste uge Ghita Nørbys og Torben Thims nye bog "Ghitas roser – Smil til dit skvalderkål", for jeg tænkte at HER var noget at lære. Men ak.

  • TANTE GRØN

    Hvor er du dog sød, Lisbeth:o) Har flux sendt en mail til dig:o)

    Kære alle tøzer….jeg er sikker på at I allesammen ser fuldstændig forrygende dejlige ud i jeres have-arbejdstøj, med sveden dryppende ned af næsetippen og med flossede, sorte negle:o)
    Hurra for kvinder, der har en passion og tør ligne jord-og betonarbejdere:o) Ja, det er slut med at bruge neglelak for iår….det er helt sikkert:o) You are just my kind og women:o)

    Mange hilsner "singing the skvalderkål-blues"….

  • Flora

    He he. Her har den også stået på skvalderkål, høns og kanin elsker det, men jeg hader det. Det får aldrig ende, er jeg bange for, lige meget hvor tidligt man starter op.

  • Diana`s

    hej lisbeth…sikke langt dine scilla er kommet..jeg har været rundt og lurer i min have og de står kun med det grønne..sikken forskel der er rundt omkring i de danske haver..godt du arbejder hårdt :0) der er med at få fat i det ukrudt inden det bliver for vildt,,vi har en stor landbo have,og får jeg ikke fat fra dag 1.syntes jeg sommetider jeg er parat til at smide håndklædet i ringen,men i år tror jeg det skal gå..har konfirmation til maj så haven er under "forandring" ha en god dag..

  • Iben

    Hejsa Lisbeth

    Super super tip du der gav ang. de svenske haveudsendelser, jeg var forleden dag inde og se et program på nettet, super hyggeligt, tak for det 🙂
    Og rigtig dejlig påske til dig 🙂

    Iben.

  • Mette - Villa Landly

    Jeg starter altid ud med havehandskerne og tænker, nu må jeg også tage mig sammen og bruge dem. Der går aldrig ret længe før de ryger – for det nemmere at fange de blege hvide skvalderkålrødder. Sort bliver man og inden længe ender det både i hoved og hår, "havekvinder" har deres helt egen skønhed…. vi er alle skønne ;o).

Leave a Reply to Staudefeen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *