Forårstemning i februar

I sidste weekend overgav jeg mig totalt til forårsstemningen og hev de planter som har ligget i vinterdvale i drivhuset frem i lyset. Det er altid spændende hvordan de har det, om de lever eller er døde og sørgeligt nok var de små primulaer som jeg havde sået i september pist forsvundet fra pottejordens overflade. Heldigvis har jeg flere frø,så jeg håber stadig at få hvide primula i mit hvide bed.

Det er måske ikke verdens mest charmerende drivhus, men det er dejligt at stå derude sådan en februardag hvor solen varmer.
Vissent løv er fjernet og nyt jord er tilføjet – så kan de godt komme igang. Jeg har dog stadig dækket alle planterne med bobleplast og det har været klogt for varmen holdt ikke.

Studenternellikerne havde klaret skærene

og de gule Lupiner (Chandelier) som jeg fik af Anette (Den gule havestue)
Og så kom der gang i såningen, dog kun nogle af dem der skal have en kuldeperiode. Jeg trækker den lidt i forhold til såning indendøre for jeg orker ikke alt for mange småplanter der ikke kan komme ud fordi det er for koldt i april. Jeg har besluttet at købe en petroleumsvarmer som skal holde den værste nattekulde væk i drivhuset, men den skal ikke opvarme som sådan, jeg skal stadig have såbakker i vindueskarmene.
Der er nok frø at tage af og jeg har faktisk også købt lidt flere……
Intet indlæg uden en collage og denne gang af en lille bonsai som jeg lavede i søndags. Det lille gule fyrtræ fik jeg af en mand til plantebyttedagen i Gladsaxe. Rødderne havde det ikke godt og måske derfor er det lille, forkomment og gult. Jeg klippede nogle af rødderne og har nu plantet det i en fin bonsaiskål som jeg har haft i mange år. Nu krydser jeg fingre for at det bliver glad for den friske jord og skyder nye rødder
En lille fyr
En arbejdsdag tilbage og så har jeg weekend igen og vejret lover godt så der bliver nok nogle dejlige havedage igen – skønt!

31 Comments

  • Pondside

    You've been so industrious! We have had very cold weather, with freezing rain today. Any brave plant that poked its head through the earth was in for a rude surprise!
    With only 80+ days until the wedding, there aren't many weekends for putting the garden into good shape, so I'm hoping for some good weather.

  • Gro

    Godmorgen søde Lisbeth
    Der har været nogle helt fantastiske solskinstimer 😀 Så jeg forstår godt du skyndte dig ud i dit drivhus !!
    som det ser ud nu har mine primula erklaret skærene, jeg håber;-)
    Jeg er helt vild med chandalir, den er bare så smuk. Jeg gætter på du skal have den i det hvide/gulebed 😀
    Rigtig god dag
    Knus Gro

  • Madame

    Godmorgen, Lisbeth, det er spændende at følge din forberedelser til forårets haveglæder. Ja, det er vel lidt for tidligt at så indendørs – det kribler ellers i fingrene også her. Hvor er det spændende med din bonsai. Tager man bare et lille træ fx i haven? Jeg kunne godt tænke mig at prøve.

    • Countryliv

      Ja du kan sagtens tage et lille træ i haven og klippe lidt af rødderne så de kan være i en skål. Jeg har "surret" mit træ fast med kraftig ståltråd som går op over roden foroven og så er ståltråden stukket ud gennem et af hullerne i bunden af skålen – det sikrer at toppen ikke tynger træet ud af skålen indtil rødderne har fået fat igen.

  • Hanne i haven

    Jeg synes at der ser rigtigt hyggeligt ud i dit drivhus. Jeg siger altid at 'rod' som har et formål er ok, og man må da sige at dit sted har et virkelig godt formål 🙂
    Uh, jeg har også prøvet at en hel bakke såede bellis simpelthen forsvandt. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor. Men det er da godt at du har flere frø til primulaerne.

  • Bente

    Charmen er jo godt på vej… Også jeg synes det ser hyggeligt ud.. Der er nok ikke mange af os, der kan fremvise noget helt pletfrit, især på denne årstid. Men nu starter det – og skønt er det!!

  • Lea

    Jeg synes det ville være vildt hyggeligt med et drivhus op ad huset, som dit, men min hus vender mod nord, så det kan ikke lade sig gøre.

  • Hyacinth Bucket

    Jeg synes du har et dejligt drivhus…det mangler jeg!
    Må være skønt at have et sted hvor man kan både overvintre planter og så nye.
    Men når jeg engang(forhåbentlig til sommer) får gravet hele forhaven op så tager jeg revanche…:-)

    Knuz fra Lisbeth

  • Nette

    Hej Lisbeth

    Dit drivhus emmer af aktivitet. Sad lige og tænkte på, at varmen fra murstenene må være gavnlig i det tidlige forår. Måske kan det holde en let nattefrost ude? Især hvis du tør tænde et gravlys eller to også.

    Jeg venter lige lidt med at begynde med det så-show. Og gruer faktisk også lidt. For det forskønner ikke mit køkken med såbakker! Jeg har investeret i en lille drivbænk i håbet om, hurtigere at kunne sætte ting ned i haven. Jeg valgte en lille, da den jo skal passe til haven 🙂 Nu skal jeg så bare finde et sted til den og hitte ud af at bruge den.

    Tror jeg napper en halv fridag i dag og bruger et par timer på oprydning :0)

  • Countryliv

    Hej Nette
    Jeg er så heldig at det er min fredagsfridag (har 2 om måneden) og vil gå ud og bakse rundt med den CD obelisk jeg købte igår og som var skyld i at Flemming måtte sidde underdrejet i bilen hjem fra Bilka.
    Jeg tror at du bliver rigtig glad for din drivbænk og er sikker på at du finder den perfekte plads.

  • Frøken Solhat

    Fantastisk at kunne arbejde lidt i drivhuset igen og så er det en skøn følelse Lisbeth…..at blive gennemvarmet af solen på denne årstid…..er sikker på fregneren snart bryder frem især hvis week-enden her bliver lige så god som de sidste dage ;0)

    Knus Dorthe

  • Iben

    Kære Lisbeth.

    Det ser rigtig dejligt ud, det får mig i endnu bedre humør til at komme ud og rigge mit drivhus til og forberde mig på at skulle så 🙂

    De hvide porcelænsklokker koster 20 kr stk.

    Rigtig go´weekend

    Iben

  • Havenarkomanen

    Dejligt med drivhus, stort eller lille, men små drivhuse har altså en enorm hygge effekt, som kan være svært at få i et stort. Jeg ville have meget svært ved at undvære mit. Det er da hyggeligt at sidde med en kop kaffe i læ for vinden og stadig føle man "er i haven".

  • Annette

    Dejligt at vi kan komme lidt ud pusle med lidt planter. Jeg har endnu ikke været i have endnu, men håber på godt vejr i week-enden.
    Dejligt at se at lupinerne har overlevet;o)
    Knus
    Annette

Leave a Reply to Høneballehaven Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *