Forårspynt og husk at gøde roserne

Endelig er det blevet rigtigt dejligt forår og jeg er begyndt at klippe stauderne ned og pjuske lidt op i bedene. Det er et farligt tidspunkt at rode for meget i jorden, hvis de selvsåede skal have en chance for at etablere sig, men jeg fjerner visne rosenblade under roserne for at de ikke skal sprede sygdomme og desuden er det også tiden hvor roserne skal have første portion gødning.

Ved hoveddøren har jeg forårspyntet, men jeg nænner ikke at fjerne den skønne pudemos og sukkertopgran endnu
Intet forår uden redepynt og lidt kreationer er det blevet til hen ad vejen bl.a. denne redeopstas som er endnu en af mine favoritter fra Jane Nørgaards bog Blomster til glæde. 

I potten er fyldt jord og en stor klump ler  der sikrer stabiliteten, stammen stukket godt ned i leret og derefter pyntes med mos. Jeg har brugt både pudemos og plademos. I potten har jeg også stukket Efeu ranker som jeg har snoet op ad stammen.
Stammen er toppen af juletræet uden nåle og grenene der skal udgøre etagerne er klippet til. Da vores træ var noget uregelmæssigt i etagerne har jeg bundet lidt flere grene på tværs for at de skal være muligt at flette med redematerialet. Jeg har kun brugt de 3 nederste etager og derfor klippet yderligere 1/3 af toppen i forhold til havd du ser på billedet ovenover.
Redematerialet er i dette tilfælde klematisranker, lærkegrene med kogler, hasselgrene, pilegrene med gæslinger og birkeris som er det nemmeste at vikle rundt uden at det knækker.
Flet først bunden af reden, derefter snor du redemateriale som skal udgøre siderne rundt i en krans oven på  og hæfter/binder det fast med ståltråd.
Når rederne er bundet, fores de med lidt plastic eller dug og pyntes med mos, Efeu, pilegrene med gæslinger, hornvioler, vibeæg, vintergækker, husløg eller hvad du har lyst til.

God fornøjelse!
Jeg har oprettet en ny blog Countrylivshus.blogspot.com til indlæg som har med boligindretning og håndarbejde at gøre og jeg håber at I har lyst til at kikke derover engang imellem.
Rigtig god søndag

27 Comments

  • EVA

    Hvor er det en superflot dekoration. Den må jeg huske. Har aldrig set juletræet genbrugt så pynteligt. Det er utroligt smukt, og godt fundet på. Hornvioler og vibeæg gør det bare endnu mere perfekt.

  • Frøken Solhat

    Hvor er det smukt Lisbeth…….er helt ærgelig over at jeg har smidt vores juletræstop væk……det må jeg huske ikke at gøre næste år :0)

    Tillykke med din nye blog og selvfølgelig vil jeg kigge med ;0)

    Knus Dorthe

  • Henrik

    Hej Lisbeth.
    Tillykke med den nye blog, det giver jo lidt mere arbejde, men også mere glæde. Der ser rigtig indbydende ud hos dig, det kunne jeg helt klart lære mere af….
    Venligst.
    Henrik

  • Anne

    Sikke en god ide at juletræet kan blive til en påskedekoration. Dine reder er meget fine og jeg vil da straks overveje hvilke sager der kan bruges i min have. Dejlig blog du har med fine billeder til at illustrere det hele.

  • Susanne Irming

    Så fint. Jeg får slet ikke selv afløb for min kreativitet. Tiden går med at så og prikle – og så og prikle – og stiklingeformere og igen stiklingeformere :O)
    God søndag til dig.

  • Madame

    Det er vel nok smukt, Lisbeth – du er god til at finde på og få ting til at se lækre ud. Og tillykke med din nyde blog! Jeg glæder mig til at følge med også der.

  • Høneballehaven

    Ja hvor ser det flot ud, du er meget kreativ.
    Jeg har lige gødet mine roser, se mit indlæg om rosenstængelsvamp :o(
    Bagefter kom der 5½ mm, er gødningen så spildt? Det ved du sikkert en masse om, håber jeg.
    Kh
    Lisbeth

    • Countryliv

      Næ nej det er faktisk optimalt at regnen kom lige efter du havde smidt gødning. Øv hvor er det ærgeligt med dine roser, jeg tror der er stængelsyge i min kære Albertine igen i år.

  • Anita

    Så koselige bilder og mange flotte ideèr 😉 Liker sånne små reder….og det fine fugleburet! Takk for titten. I dag viser jeg spiring fra hagen min…se gjerne innom. Anita

  • Hanne i haven

    Hvor er det bare flot, og virkelig smart fundet på, dit redetræ, wow 🙂
    Jeg er helt vild med tanken om at bruge det kasserede juletræ på den måde. Det skal jeg ihvertfald huske, for manden-min kørte afsted med vores forrige weekend.
    Der ser rigtigt hyggeligt ud foran din hoveddør. Jeg har også stadig med Elwoodii stående ved min dør. Så hurtigt behøver vi heller ikke af skifte det hele ud 🙂

  • Gro

    Du mangler da ikke beskæftigelse Lisbeth 😀 Tænk at du lige laver en blog til, friskt gjort!
    Dine installationer ser skønne ud;-) hi hi.. Med redetræ og mospude!
    Knus Herfra
    Gro

  • Karina Carlsen - Lindelyst

    Hej Lisbeth
    Er helt vild med dine redekreationer – jeg synes det er svært at flette men det er måske fordi man gør det for lidt ?
    Og sikke en måde at genbruge juletræet på 🙂
    Jeg er blevet meget inspireret af din tekst men så sandelig også dine billeder. Jeg vil gerne gøre meget i pyntning ude og inde som du nu gør og det er altid rart med inspiration.
    Tillykke med din nye blog. Bliver spændende at følge 🙂
    Mange hilsener
    Karina

  • Landliggeren

    Wauh! – den rede opsats er da helt fantastisk!!!! Godt det snart er weekend igen ;-). Jeg vidste nemlig heller ikke, at jeg allerede skal gøde min eneste rose. Troede faktisk først det var til april, så tak for påmindelsen.

    Ha´en rigtig god aften
    Birgitte – der nu piler videre til din nye blog

  • Pondside

    I love it!…..and I may copy it if I can find some extra time between work and wedding preparation. It would make a very nice Easter decoration for the veranda. I will follow your new blog with pleasure!

  • Frk. Ernst

    Super flot måde at genbruge træet på, kan godt forstå du har taget det til dig fra bogen 😉 Dejligt når gode idéer kan deles. Har lånt billedet af dig, og lagt det på min side med gode idéer til pynt.
    God weekend
    Hilsen Susanne

Leave a Reply to Henrik Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *