Efterårsskoven

Som I måske husker går jeg næsten dagligt i skoven med mine hunde. Vi bor tæt på Hareskoven og da hunde må færdes uden snor er det oplagt for mig at lufte dem her og i denne tid er der særlig smukt.
Der er stadig grønne træer nogle steder

Her har vidst været en flok børn på besøg
Men der er ikke noget med at gå og meditere eller synke ind i sig selv og bare nyde, når vi går derude for i løbet af de sidste 10 år er mængden af mountain bikere steget markant og deres adfærd er blevet værre og værre.  Da de dengang begyndte at cykle i skoven blev en masse stier afmærket med rød maling på træerne så man kunne se at det var stier hvor man kunne møde mountainbikere, men efter få år var almindelig gående ikke fredet nogle steder mere, de kører i store grupper på alle stier og de krydser veje og stier i høj, høj fart.  
Vi er mange der bruger skoven og vi skal være der allesammen og selvfølgelig skal vi hundeluftere have styr på vores løse hunde, andre skal have styr på deres legende børn o.s.v. 
Paranoia er min følgesvend for man kan ikke høre Mountainbikerene før de er lige bagved, så jeg går som var jeg forfulgt af farlige mordere – drejer hovedet til højre og venstre og kaster skræmte blikke bagud så jeg kan nå at råbe “HUNDE” og få dem til at stoppe op.

Det er dog første gang jeg har set “Giv agt” skilte i skoven og jeg ved ikke hvem de er rettet mod, men der køres meget meget stærkt nedad denne bakke og lidt længere fremme er der en vej der støder op til denne.
Py-ha – heldigvis har vi fået træning i “spring for livet”, men hvad med legende småbørn?
Der er for en gangs skyld fredeligt på Djævlebakken (nok fordi det er tidligt på dagen) – her suser Mountainbikere normalt frydefuldt nedad

17 Comments

  • Høneballehaven

    Jeg kan da levende forestille mig, hvor ubehageligt, det må være hele tiden at gå og være bange for, at en mountainbiker kommer susende. Og hundene elsker at løbe løse omkring, det kan være farligt, øv hvor er det træls, at freden sådan er blevet ødelagt. Der burde være forskellige stier til bikere og til hundeluftere.
    Det bliver sikkert ikke bedre af, at det er efterårsferie. Herovre myldrer det i hvert fald med folk i denne uge.

  • Ina

    Det er da godt nok rigtig ærgerligt, at man skal sådan på vagt. Jeg elsker de mediative skovture, så det er nok ikke Hareskoven, jeg skal bruge 🙁

  • Pondside

    What a shame it is that the quiet paths are being taken over by bikers. Perhaps it's time for a visit to the municipal authorities. We have the same problems here with 'dirt bikers' in the wild. They tear up the woodland trails and damage the roots and trunks of the trees.

  • Gitte

    Jeg er født og opvokset i Ballerup og har haft mange gode stunder i Hareskoven. Det er en rigtig dejlig skov. Synd at den nu skal invaderes af mountainbikes på den måde.

  • Madame

    Hvor er det synd, at jeres gode oplevelser i skoven skal ødelægges af unge mountain bikere! Det ser vi aldrig her. Jeg gætter på, det er fordi, du bor nær hovedstaden, og at mange tager ud i Hareskoven for at dyrke deres sport. Men dine billeder er skønne, Lisbeth!
    Jeg ville skrive et indlæg i den lokale avis, hvis det var mig …

  • Hanne i haven

    Jeg er født og opvokset i Bagsværd, så jeg tror jeg ved hvad du taler om. I 'gamle' dage tog vi tit ud og gik tur rundt om Bagsværd sø. Men det gider man næste ikke mere, fordi mountain-bikerne suser op og ned ad stierne. Det er rigtigt ærgeligt at vi ikke kan være der allesammen, for Bagsværd sø og Hareskoven er nok tæt på de skønneste steder jeg kender.

  • Tante Tulle/ Anette

    Øv, det lyder da bestemt ikke særlig fredfyldt at gå tur der…. Alle trafikanter/bruger må da vise respekt for hinanden. Jeg har oplevet mange skove fra hesteryg, og der er jeg som rytter fuldt bevidst om øvrige gæster i skoven, så ikke noget med vild galop. Det er da trist at mountain-bikerne ikke forstår at vise hensyn… ( der er ellers så smukt i Hareskoven! )

  • Madam Bæk

    Desværre tror mange af den slags cykelister at området kun er til for dem.
    Jeg gør af og til det, at jeg stiller mig op midt på stien, så de er tvunget til at tage farten af. Det ligner ikke noget at race med 200 km i timen sådan et sted.

    ha' en dejlig aften 🙂

  • Helle

    Sikke nogle smukke billeder fra Hareskoven – kan godt forstå du og hundene må have en daglig dosis.
    Ak ja mountainbikers……det er noget af et dilemma for på den ene side har de jo også "krav" på at nyde skoven på deres måde – men på den anden side skulle det jo ikke lægge en dæmper på "de stille" gæsters nydning. Skov- og Naturstyrelsen skulle nok gå tilbage til at opdele skoven i afsnit med og uden mountainbikes, så man som fodgænger selv kunne vælge hvad man havde nerver til.
    God weekend

  • Nette

    Kære Lisbeth

    Underskønne billeder du viser af, hvad der burde være et sted, hvor mennesker og dyr kan nyde naturen, slappe af og komme ned i tempo. Væk fra arbejdeog skærmysler. Derfor bliver jeg simpelt hen så arrig, da det lader til at hensynsløs og egoistisk adfærd gør dette vanskeligt.

  • Countryliv

    Kære allesammen, jeg er glad for at I ikke bare tager dette indlæg som et surt opstød – det er ikke ment sådan, men jeg ville ønske at man som almindelig bruger – gående eller løbende, børn, unge og gamle samt hunde kunne føle os trygge i skoven. Og jeg ville ønske at vores generationer havde tilpas respekt for naturen at de ikke bare over få år smadrer skoven der har stået i mange mange menneskealdre

    Frk. Solhat: du kan tro at vi går offshore så meget som det er muligt, ellers var jeg forlængst død af stress:o)

    Tante Tulle: der færdes heste i en anden del af skoven, men ikke i galop:)

    Madame: for år tilbage da problemet tog til var der skriverier i lokalavisen, men det har intet ændret. Jeg tror at Gladsaxe kommune er glad for at tiltrække store cykelstævner – (der må være penge i det) for nogle måneder siden var der et stort stævne sponsoreret af Atea (stor It-virksomhed) – en lørdag hvor det regnede i stride strømme og skovens veje og stier var fuldstændig pløjet op og den store græsplæne ved Skovbrynet lignede noget der var løgn – det var så slemt at Atea havde set sig nødsaget til at sætte skilte op om at de havde kontaktet kommunen for at høre hvordan de kunne udbedre skaderne. Det blev løst ved at smide nogle græsfrø ud over miseren sammen med noget grus, men stierne ser stadig miserable ud og gad vide hvor mange år en skov kan holde til mange af den slags ræs?

Leave a Reply to Helle Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *