Efterårets gøremål

For en gangs skyld føler jeg at jeg er nogenlunde med i efterårets gøremål. Det værste er i hvert fald overstået. Jeg har ryddet op i krukkeplanterne – nogle er tømt, andre er båret i drivhuset og andre igen er sat ind i haveskuret. For hvert år der går udvider jeg krukkebeholdningen og de bliver også større og tungere, så det er et værre slæb.
Kun mine zinkspande får lov at stå ude med jord og planter i om vinteren – de kan klare frosten. 

 Erica, Hedelyng og hekselyng er gode efterårsplanter til krukkerne

Nu hvor frosten for alvor har vist sig er det også tid at tømme betonkarret for vand. Jeg opbevarer det ude i haven, vender blot bunden i vejret og undgår dermed at det frostsprænger. 

Spejlbasinnet får lov at stå med vand og senere is vinteren igennem, men krukkerne med hortensia er nu båret ind i haveskuret. 

I drivhuset er tomatplanterne er klippet i små stykker og gravet ned i jorden, agurkeplanterne er smidt ud  – nu står en masse småplanter herinde. I år vil jeg isolere drivhuset med bobleplast og jeg håber at kunne overvintre bl.a. Oliventræet, Pelargonier og Agapanthus derude og når det er gjort skal der også plantereoler i højre side. Det er utroligt hvor meget der kan blive plads til på 4m2.

I kurven ligger ellekogler klar til at blive bundet til en krans.
Et andet af efterårets gøremål er jeg slet ikke begyndt på, 
så i næste weekend skal jeg igang med at lægge løg.

29 Comments

  • Jette

    Godaften Lisbeth.Dejligt at være på forkant med arbejdet i haven før vinteren.
    Hvordan sætter du bobleplasten fast i drivhuset,og tror du virkelig at pelargonia og agapantus kan overvintre derinde?
    Dejligt at du kan have dit store betonkar i haven.
    Er spændt på at se din krans af ellekogler.Skal vist på togt efter kastanjer og kogler.
    Rigtig god aften Jette

    • Countryliv

      Jeg forestiller mig at sætte bobleplasten fast foroven hvot taget støder op mod husmuren og så hænge det ned langs indersiden af drivhuset. Så vidt jeg har læst skulle det være muligt at holde det frostfrit med bobleplast.

    • Nette

      Lisbeth du kan da komme til te hos mig en dag. Jeg har optaget "året i haven" med Monty Don, som viser hvordan han gør 🙂 Det er vist noget med den gode gaffatape osv. 🙂

  • Fru Friis

    Det virker som om du har tjek på timingen, jeg tror bare jeg vil glæde mig over at der loves mildere vejr så der er lidt tid at løbe på endnu ;o)
    Hvor er det et smukt billede med spejlbassinnet.

  • Pondside

    I have a gardener coming to help me on Wednesday, otherwise I'd never get all the chores done before Christmas! I hope you'll soon show a photo of the wreath that you're making. I have also been collecting pine cones, chestnuts and acorns in hope of making a wreath.

  • Bente

    Det lyder som en god idé med det bobleplast. Det er dejligt at have et sted, at overvintre sine planter frostfrit.
    Så jeg håber dit projekt lykkes.
    Det er altså en perle dit spejlbassin. Det ser bare så godt ud!

  • Madame

    Det er dejligt at følge arbejdet med din have, Lisbeth – jeg får altid fif, jeg kan selv bruge. Fx vil jeg nu finde et beskyttet sted til min nye hortensia, der står i en krukke. Det må være skønt med et drivhus, du også kan bruge til vinteropbevaring, når du får isoleret med bobleplast .

  • Annette

    Hvor har du nået meget og hvor ser der fint ud i din have. Jeg er spændt på om du kan holde drivhuset frostfrit med bobleplast. håber det lykkes for dig.
    Jeg har jo af gode grunde ikke nået noget i haven, men jeg skal ud og have gravet dahliaerne op i næste week-end.
    Knus
    Annette

  • Ina

    Det er en skøn fornemmelse at føle, at man har styr på det. Jeg synes også, at det går rimeligt hos mig, og har ligesom dig løglægningen til gode.
    Jeg håber, at du viser et billede af ellekoglekransen, når du når der til 🙂

  • Staudefeen

    Ja, du er vist ikke Jomfru for ingenting (så vidt jeg husker?) ;-)) Der er orden i din have 🙂

    Jeg er lidt spændt på at høre videre om bobleplasten – om dit oliventræ overvinterer.

    Hvad er det for et betonkar, du har?

    Ellekogler – tak for påmindelsen – må ud at checke til de mange, der er her i den tidligere plantage.

    Kh. Marlene

    • Countryliv

      ha,ha Marlene, du har ret jeg er jomfru;))
      Mit betonkar er et som Flemming har støbt over en grusbunke for et par år siden. Det er efter inspiration fra Poul Henningsens trækar i Parterrehaven i Tivoli.

    • Staudefeen

      ;-)) (Jeg er selv Jomfru, men ved nu ikke lige, hvor megen orden jeg har 😉 )

      Ok – tak for info. Sådan et kunne jeg også godt bruge – det ser enkelt og fint ud.

      Kh. Marlene

  • Malene, Lad Romantikken Blomstre

    Sikke flot efterårspyntet du har.
    Jeg kan varmt anbefale dig, at anskaffe dig en sækkevogn, hvis du ikke allerede har én. Jeg bruger min rigtig meget, ikke kun til at slæbe krukker, parasolfod og lignende ind i vinterhi, men også om sommeren til at slæbbe sække med haveaffald.
    Dejligt for dig, at du er så godt med i efterårshaven. Jeg har nået at lægge de fleste af de løg jeg har købt i år, men jeg har køber ca. 30 barrods roser på søndag, som jeg skal have planter, og så har jeg nogle mindre buske jeg vil ha' flyttet en smule rundt på. Når det er klaret vil jeg ha' lagt ukrudsdug over den bremme af kvikgræs, der er imellem mit skel og ud mod en mark. Jeg bliver nemlig invarderet af kvikgræs derude fra, så jeg vil forsøge at se om det kan hjælpe mig lidt.

    • Countryliv

      Jeg har en sækkevogn, men den kan ikke komme ind i drivhuset eller haveskuret som er hævet over jorden så der skal løftes det sidste stykke.
      30 roser – det er en sjat så jeg krydser fingre for at det gode vejr holder:o) God arbejdslyst.

    • Malene, Lad Romantikken Blomstre

      Nå, ja der hjælper sækkevognen jo ikke meget så. Ja, jeg har aldrig købt så mange roser før, så det bliver helt vildt:-)Helle Blomsterhatten og jeg skal over til JAS Roser på fyn, som er meget billig. Jeg har fået anbefalet at handle derovre af Marianne Munk, som du måske har læst om i HAVEN. Hun siger hans roser er af god kvalitet og prisen holder han nede ved, at han kun er fritids planteskole, har gode aftaler med andre planteskoler, og selv laver mange af sine historiske roser. Og så kan han næsten skaffe alt. Lisbet Høneballe har også handlet derovre. Jeg er meget spændt på, at komme der over, og glæder mig usandsynligt meget til at se hvor meget det kommer til at gro og blomstre til næste sommer.
      http://www.jasroser.dk, hvis du vil læse om rosenplanteskolen.
      Med venlig hilsen Malene

    • Min Gamle Jul

      Nej, han er ikke dyr (jeg bor 4 km fra ham) og har mange spændende roser – og ja, der er gode indkøbsmuligheder (engros) her på nordfyn, da her er flere rosenplanteskoler – en af dem, der leverer til Bilka.

      Kh. Marlene (Staudefeen)

    • Malene, Lad Romantikken Blomstre

      Dejligt. Jeg er simpelthen så spændt på det. Uh, hvor jeg glæder mig. Sikke priviligeret at bo på nordfyn. Det er nu ikke fordi det er vildt uoverkommeligt at køre her fra. Det tager vel en lille time. Jeg regner med at lave et indlæg på min blog om mit indkøb osv. i den forbindelse.

  • Havehygge

    Dejligt at få tingene gjort i god tid. Det har jeg det også bedst med (jeg er også jomfru :o)), men det er ikke altid, det lykkes.
    Fin opstilling med dine zinkpotter og lyngene.
    Dit betonkar er bare super flot. Det er dit spejlbassin også. Godt, at du kan lade dem blive udendørs :o)

  • Frøken Solhat

    ……skønt at være med. Fantastisk billede af is på spejlbassinet.

    Det er jo mange af de gøremål jeg satser på at nå her i week-enden…jeg er nemlig håbløst bagud ;0)

    Knus Dorthe

  • Maria Christensen

    Ja man kan have meget i et lille drivhus. Hvor sætter man pris på man har et, ik? Jeg har også et micro drivhus, næppe noget til Claus Dalbys bøger, men hvor er jeg dybt taknemlig for at have det. God søndag

    Maria

    Den eksperimenterende have

  • TANTE GRØN

    Kære Lisbeth.

    Sikke et smukt efterårs-stilleben, du har kreeret med patineret træ og smukke zink-ting. I love it.

    Her på Mors er vi knapt så godt vinterforberedte som du er, så selvom jeg foretrækker sne og frost fremfor regn og grå himmel, så må vinteren altså meget gerne blive væk lidt endnu.

    Hvor er dit spejlbassin-billede bare smukt. Sikke nogle intense og stemningsmættede farver. Mums.

    Grønne knus fra Flade Bakker

  • Nette

    Kære Lisbeth

    Det må være skønt at kunne sige "kom an" til vinteren. Jeg er bagud, så den må godt lade vente på sig til efter nytår, men det er der nok ikke mange chancer for. Synes nu ellers at der ser lidt "hektisk" ud i dit drivhus – for nu at blive i CD sprog. Suk den der havde et rigtigt drivhus.

  • Nana, Drømmehaven

    Tak for dine søde kommentarer på min blog! Og nu opdagede jeg så også din. Jeg har straks meldt mig som fast læser. Jeg glæder mig til at følge den. Og jeg fandt et billede af dine hunde. De er søde! – Og du har en westie ligesom jeg 🙂

Leave a Reply to Bente Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *