Det seneste projekt

Det er vidst på tide jeg præsenterer havens nyeste projekt. Det er efterhånden nogle år siden at Flemming gik igang, med at lave mig en kasse til haveaffald udformet som et trugstade. Vi havde fundet en pdf på nettet hvor dimensioner og udformning var vist og den indvendige kasse blev savet ud i vandfast krydsfinér. Derefter blev det vinter og siden kom andre projekter til,, som fik større prioritet bl.a. tag på pavillonen i 2013 og drivhuset i 2014.

Denne sommerferie blev kompostkassen så trukket frem og færdiggjort og her ser I resultatet.
Krydsfinérkassen blev beklædt med taglagte brædder, taget er beklædt med tagpap og kan åbnes som et låg og bunden af kassen ligger løst og holdes oppe af en jernstang, som kan fjernes når kassen skal tømmes.
Jeg har i forvejen sådan en grøn plastickompostbeholder, men jeg er ikke den store mester udi komposteringskunsten. Da jeg havde køkkenhave, genbrugte jeg al plantemateriale fra haven, men sidenhen er dræbersneglene flyttet ind og jeg frygter, at de med æg og familier bor i kompostbeholderen og derfor har jeg ikke brugt den så meget. Jeg tænker dog at se på den og indholdet hen ad efteråret,  tømme den og begynde forfra. 
Og i den nye kasse er der plads til et par plasticsække med bladaffald som kan stå i den og formulde.

28 Comments

Leave a Reply to Lea Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *