DET NYE HUS #10 – KØKKENELEMENTER OG SKUR

Dag 114, d. 22. februar 2019.
Det føles virkelig som om foråret er på vej, selvom jeg næsten ikke tør tro det. Med forårets komme nærmer tiden for indflytning sig – har jeg fortalt at vi flytter d. 12. april? Nu er det så lyst om eftermiddagen at vi kan besøge byggepladsen om eftermiddagen – og forleden endda i dejligt solskinsvejr.
Der er gang i tømrerarbejdet både ude og inde. Beklædning under udhænget og skur udenfor og opsætning af køkken-, bryggers- og badelementer er igang inde.

Her står jegog drømmer om den kommende sommer, lige dér hvor køkkenhaven med højbede skal ligge.
Vi bygger ikke et stort hus –  det er 133 m2 uden carport og orangeri og det er nok til os to, men vi har fremtidssikret på den måde, at man kan bygge ud der hvor carporten er placeret.
Vi har hørt andre nybyggere fortælle om det, men alligevel har vi været overrasket over den fornemmelse man får over rummenes størrelser – de føles små, selvom m2 på papiret vidner om at det er gode rumstørrelser. Derfor er det også meget spændende at se dem med skabselementer.
I forhold til bryggerset har jeg fra begyndelsen tænkt, at det ikke blev stort nok. Moderne teknik fylder temmelig meget, det har vi allerede set her hvor vi bor nu. Men det ser alligevel ok ud, nu hvor skabene er kommet op. 
Vask i det ene badeværelse
Nu med køkken i den ene ende af det store rum.
Udenfor er der gang i finishen, bemærk at der er kommet nedløbsrør på. Derudover er ser det ud til at sokkelen til orangeriet er ved at blive pudset op og som nævnt er der sat brædder under udhænget.
Behøver jeg nævne at vi var i godt humør, da vi kørte til Birkerød?

7 Comments

Leave a Reply to Lisbeth (countryliv) Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *