DAGE I DRIVHUSET

I sidste uge mens sneen dalede i nogle egne af landet havde vi det dejligste solskin og forholdsvis vindstille. Det betød at Bjørn og jeg kunne sidde på terrassen mærke solen varme og og lytte til lærkens sang.

Nogle dage var vinden mere på og det var skiftevis regn og sol og jeg trak ind i drivhuset hvor der bestemt var ting at gøre.

På konsolbordet var det tid til at skifte juleopstillingen ud med noget forårsagtigt og det blev selvfølgelig til nogle påskeliljeløg og nogle urter.

Det er så dejligt at høste sine egne urter og selvom det stadig er mindre portioner er det en fornøjelse at plukke grønkål til salatskålen samt friske krydderurter.

Grønkålen er en gammel sort, som skyder bladrosetter fra stammen og den bliver ved i en uendelighed. Jeg ved ikke hvad sorten hedder, den smager lidt bittert og er bedst sammen med andre salatblade synes jeg.

Sidste år plantede jeg nogle kæmpeverbena i højbedene og de blev virkelig kæmpestore og i år skal de stå i krukker så jeg får mere plads til grønsager i højbedene.

Deres rodnet er så stort at jeg har plantet i femliterspotter så det bliver nogle ordentlige krabater i år!

I overvintringsteltet besluttede jeg at potte duftpelargonierne om og lave stiklinger af en af dem. Jeg undlader billeder da jeg lige har glemt navnene men i stedet får I et flere dage gammelt foto af mit ferskentræ som blomstrer flittigt.

9 Comments

  • Lisbeth

    Ja det er dejligt med solskin, her var det ret forårsagtigt i dag, selvom der var rim i morges.
    Jeg skal da love for, at du har kæmpeverbena 🙂

  • Elna Slot

    Det må have været dejligt at sidde i solen og lytte til lærkens sang. Lærken er en rigtig forårsbebuder, som desværre er i tilbagegang.
    Der ser hyggeligt ud i drivhuset – et skønt tilflugtssted, hvis vejret udenfor bliver for trist.

    Hilsen Elna

  • Lisbeths Haveblog

    Hvor hyggeligt med lærkesang en dejlig forårsdag. Så bliver det ikke bedre på denne årstid.
    Og så er det ellers godt, du har drivhuset til andre dage. Der ser meget dejligt ud.
    Hilsen Lisbeth

  • Kristoffer - naturhaven.dk

    Dejlig beskrivelse af jeres tydeligvis herlige stunder i drivhuset. Det er rigtig behageligt at befinde sig i et sådan, eller måske et udhus, her i overgangsperioderne hvor det endnu ikke er helt varmt nok til at alle har lyst til at være ude i det fri i flere timer i træk.

    Ferskentræet ser flot ud. Bliver spændende at se hvordan det klarer sig i år, og om der måske kommer frugter også. 🙂

Leave a Reply to Elna Slot Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *