Central Park

Central Park i New York er et 351ha stort grønt åndehul som ligger ca. midt på Manhattan.
Et lidt diset kik ud over Central Park fra 70’ne etage i Rockefeller Center
Første mål inden vi gik i Central Park var Dakota Bygningen som ligger ved W72. Street. Det var her John Lennon blev skudt ved sit hjem i 1980, 44 år gammel. Yoko Ono bor stadig i bygningen og det er der også andre kendte der gør bl.a. Paul Simon og Bono – en lejlighed i denne bygning koster i omegnen af $25 mil.
Til minde om John Lennon har man i Central Park lige overfor Dakotabygningen døbt en af stierne Strawberry Field. Her står bænke langs stien hvor man kan sidde og mindes – ikke bare John Lennon, men alle dem man savner.
Mosaik til minde om John Lennon

Der er en ret højtidelig stemning på Strawberry Field .
Nogle steder i Parken er der vild naturstemning
Bethesda Terrace & Fountain – har man ikke set det i en film eller 2?
Hjemmefra havde vi købt koncertbilletter til drengene til en rockkoncert på ”Sommer Stage” i parkens sydlige ende – og da de var taget derhen ved 18-tiden – tog Flemming og jeg til parkens nordlige ende og nød aftenstemningen.
Hele parken strækker sig over et område på 4,1 km i længden og 825 m i bredden og her er der masser af plads til at cykle, jogge, løbe på rulleskøjter, lege, spille diverse boldspil, hygge sig med at fjernstyre små skønne sejlbåde, ro på søerne, hænge ud med vennerne, sidde og læse, gå tur med kæresten langs én af søerne og meget meget mere.
Inden for arealet er der en zoologisk have, flere musikscener, skøjtebaner, friluftsteater, et slot og sidst men ikke mindst et lille anlæg med klippede hække, arkader, stauder og springvand kaldet Conservatory Garden. Her lå engang et enormt drivhus hvor alle parkens træer og buske blev opformeret. Nu ligger der 3 friserede anlæg inden for de store smedejernsporte.

Fransk inspireret have, mellem de 4 indgangsporte blomstrer om foråret 20.000 tulipaner og om efteråret 2000 kinesiske krysantemum.
Three Dancing Maidens
Herover de 2 andre haver, dels den engelsk inspirerede have med åkandespringvandet og dels den italiensk inspirerede have arkaden med blåregn.
Hvor er det dejligt at se hvordan livet leves udendørs om sommeren i denne kæmpe by, at det ikke kun er cafeliv det hele! Og hvor er jeg lykkelig over at kunne gå ud i min have lige præcis når det passer mig.
Ha en dejlig søndag der kommer lidt mere fra mig og New York en af dagene.

6 Comments

Leave a Reply to Havehyrden Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *