• Overvintring af mine frostfølsomme.

    Hvor var det godt at jeg fik overvintringsteltet sat op i sidste weekend og at jeg ovenikøbet satte mine citrusplanter ind. For pludselig var der skyfrit og nattefrost natten til tirsdag. Tirsdag morgen var det så smukt med sol og rim i græsset På arbejdet havde vi om mandagen talt om at plukke hortensiablomster til kranse, som vi skal lave til kreaaften i den kommende uge, og om aftenen blev det højaktuelt at få blomsterne i hus, for dagen efter så de ud som på billedet nedenfor. Nå, men idag søndag har jeg været ude og tømme terrasserne for krukker og en del krukker skulle bæres ind i overvintringsteltet, en…

  • VINTER OG JULEHYGGE I GLASHUSET

    Så blev glashuset ordnet og klargjort til julehygge og vinter. I år er der meget plads til pynt og siddepladser for jeg har ikke brug for overvintringsteltet. Det er der flere årsager til, for det første har jeg ikke så mange frostfølsomme planter i krukker som jeg tidligere har haft, for det andet blev flere af mine planter så inficerede med mellus (hvide fluer) fra tomatplanterne, at de (fluerne) ikke skal ind i et telt og overleve vinteren. Så må der hellere gå en plante til. Træerne i krukker kan tåle frost, hvis den skulle dukke op i den kommende vinter og bliver det en hård vil jeg pakke mine…

  • Haveåret 2017

    På en grå januardag er det godt at se tilbage på mine billeder og blogindlæg fra haveåret som gik og selvom jeg husker vejret 2017 som meget regnfuldt, er det bemærkelsesværdigt at der er sol og blå himmel på mange af mine billeder. Som altid i januar var mine forventninger til det nye haveår store. “Det bliver meget bedre næste år” er havemenneskets ordsprog, og heldigvis for hvis man ikke havde den holdning, så havde vi vidst alle givet op overfor for koldt, varmt, vådt, tørt -vejr, for snegle, lus og svampesporer, for dårlig spirings- eller gro-evne o.s.v. o.s.v. Januar 2017 med frost i græsset og på spejlbassinet.  I februar…

  • Siden sidst

    Siden sidst har jeg været en tur omkring Torvehallerne og Tivoli i København. Torvehallerne er særdeles velbesøgt og man kanter sig rundt imellem boder og mennesker. Jeg holder mest af at kikke på standene med frugt, grønt og blomster som ligger ude i fri luft – de er superflotte og alting ser delikat ud, men priserne er også derefter.  Juletræer og jordbær m.m. Vi går gerne en tur igennem gaderne som ligger parallelt til hovedstrøgene i Københavns centrum, der er mange hyggelige butikker og caféer og jeg købte årets første julepynt i den hyggelige kælderbutik Kirk i Kompagnistræde.  Turen gik videre til Tivoli, hvor der er hældt 22.000 græskar ud…

  • Som var det juleaften.

    Endelig oprandt dagen, hvor jeg kunne tømme overvintringsteltet og klargøre drivhuset til denne sommer og jeg var så glad som et barn på juleaften. Som I måske husker jeg har fortalt, er vi ved at få fuget huset og da drivhuset står op ad facaden, måtte vi pille et par ruder ud så mureren kunne komme til. Alle mine forspirede samt nogle frostfølsomme har derfor stået i overvintringsteltet. Da murerne er færdige i drivhuset, kunne jeg begynde udflytning, nedvaskning af drivhus og hvad dertil hører når det skal tages i brug. Pu-ha hvor var det hårdt at bære alle planterne ud, men heldigvis var vejret helt og aldelse fantastisk, så…

  • Vinterklar

    Først på ugen fik jeg i al hast båret mine citrus træer ind i havestuen. Jeg turde ikke lade dem stå i drivhuset og det var klogt, for nattemperaturene har været nede og vende under 0°C et par gange i ugens løb hvor laveste temperatur var -7°C natten til idag. I dag fik jeg så endelig rejst overvintringsteltet og båret frostfølsomme ind. Pyh-ha, nu kan jeg ånde lettet op og vinteren kan bare komme an. Citrus og pelargonier får lov at komme helt indendøre og op i et køligt værelse. Sidste år stod de i overvintringsteltet og klarede sig også godt, men hvis vinteren bliver så kold som der trues med, har…

  • Drøm om sommer og middelhavsstemning

    Det gennemgående emne på i haveverdenens scociale medier – på blogge, på instagram, på facebook  lige for tiden er “jeg glæder mig til ….” – denne sætning ledsaget af foregående års forårs- og sommerbilleder, fyldt med sol og blomster. Jeg glæder mig også til den tid, hvor jeg igen kan komme ud og nyde haven og ikke mindst ud og sidde på terrasserne. Jeg kan godt lide at rejse – at komme ud og blive inspireret, men jeg har ikke det store behov for at være væk hjemmefra i flere uger, tværtimod. Jeg elsker at være hjemme i min have og jeg elsker at opholde mig i den når jeg…

  • Sneskader

    Bedst som jeg samlede sammen til et lille indlæg om hvordan jeg i forrige weekend nåede tulipanløglægning , den sidste græsslåning og begyndte på at tømme krukkerne, grave op og bære ind til overvintring, kom der natten til lørdag sne i så store mængder at ragnarok hersker flere steder i haven… I lyset af hvad der sker ude i verden er ragnarok i min have INTET – det er vigtigt for mig at pointere! Tulipanløg var lagt, græsset klippet og spejlbassinet tømt for blade. De frostfølsomme båret ind i det nye overvintringstelt, men jeg manglede godt nok at bære krukker, fuglebure og andet pynt ind for sæsonen, men stort set var…

  • Efteråret maser på

    Ja, så blev det sørme efterår med hvad det indebærer af tung tåge og gule blade, så efter at jeg har været fraværende bl.a. været i Sverige og se på lys i mørket, trængte her virkelig til at blive frisket op. Jeg har ikke så meget tid i øjeblikket, hverken til haven eller bloggen – men jeg følte presset fra kalenderen som antyder at ting skal gøres, så idag var det ud. Jeg begyndte med det hyggelige – ny pynt ved hoveddøren. Ud med sommerblomster og ind med nogle græskar og lidt stedsegrønt. Mit eget græskareventyr i baghaven stoppede brat for en måneds  tid siden, da sneglene på én nat…

  • Før vinteren

    Vi er nået til den tid på året, hvor jeg har mere lyst til at sy nyt betræk til puderne på sofaen eller lave en krans af hortensiablomster til stuen – kort sagt vende blikket ind i huset og hygge mig. Men det går jo ikke, for jeg mangler at lægge løg og tømme krukker, ja generelt at gøre alt klar til vinteren. I dag plukkede jeg de sidste tomater, klippede planterne i små stykker og gravede dem ned i bedet de har været plantet i, så nu er der klar til at bære de frostfølsomme ind. Jeg vasker ikke drivhuset om efteråret, fordi jeg bruger det til opbevaring af…